Gå til hovedindhold

Nye inspirationssider med tips og eksempler på arbejdet med LUP

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser - LUP giver viden om patienternes oplevelser i din afdeling hver måned. Men der ligger en del arbejde i at komme fra LUP-data til reelle forbedringer for patienterne. Her får du en række gode råd til arbejdet, og til hvor du kan finde mere hjælp.

Vent...

Center for Patientinddragelse (CPI) understøtter den kliniske hverdag ved at rådgive om ​implementering af patientinddragelse. Samtidig leverer centeret evalueringer, brugerundersøgelser og den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

Med webstedet 'Brug LUP til kvalitetsudvikling' har de samlet en række gode råd fra fagfolk og inspiration fra hverdagen i klinikken til arbejdet med LUP. 

Værd at vide om de månedlige LUP-resultater

LUP undersøger patienternes oplevelser af en indlæggelse eller et ambulant besøg. De nationale nøglespørgsmål dækker patientens forløb på en afdeling fra start til slut, og vi ved fra interviews med patienter, at spørgsmålene dækker områder, der er vigtige for dem.

Men LUP giver ikke hele svaret på, hvad de mere specifikke problemer er og hvorfor. Årsager og løsninger finder I kun ved at undersøge området nærmere – ved at uddybe jeres LUP-data med andre metoder, hvor I får nuancer fra patienter og personale.

Er du ny leder, som skal i gang med at arbejde med de månedlige LUP-resultater, sidder du måske med behov for svar på en række grundlæggende spørgsmål. Dem kan du heldigvis få svar på hos Center for Patientinddragelse. Senest har de tilføjet fire nye område:

  • LUP – Fra data til forbedringer for patienterne
  • Hvilke patienter svarer i LUP?
  • 3 gode råd til at vælge lokale spørgsmål
  • Hvad gør I for at fastholde svarprocenten i LUP?

Læs mere på 'Værd at vide om de månedlige LUP-resultater' på CPI's hjemmeside 

Inspiration: Lær af andre der arbejder med LUP

Hver dag arbejder afdelinger over hele landet på at forbedre patienternes oplevelser. Det betyder, at der findes en masse gode initiativer og erfaringer, der kan give inspiration fra afdeling til afdeling. CPI arbejder kontinuerligt med at samle konkrete eksempler på, hvordan afdelinger arbejder med LUP til inspiration.

På Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet, Glostrup bruger de en særlig LUP-plakat til at vise patienterne, at de lytter til deres feedback, og bruger det de fortæller til at gøre forløbet i afdelingen bedre. Plakaten hænger i afdelingen og viser to talebobler med overskrifterne 'Vores patienter fortæller' og 'Derfor arbejder vi med'.

I arbejdet med indhold til 'Vores patienter fortæller' har personalet på afdelingen først og fremmest undersøgt, hvad deres patienter egentlig giver dem af feedback. Afdelingens tre punkter under 'Vores patienter fortæller' viser både, hvad patienterne er glade for, og hvor der er brug for forbedringer. Ud fra al den indsamlede viden har personalet formuleret tre punkter til plakatens taleboble 'Derfor arbejder vi med.

Med to lokale LUP-spørgsmål spørger Region Syddanmark deres ambulante patienter, om deres besøg kunne have været erstattet af en telefon- eller videosamtale. Målsætningen er, at 30 % af de ambulante kontakter skal foregå digitalt via enten telefon eller video.

Alle regioner, hospitaler og afdelinger kan vælge deres egne lokale LUP-spørgsmål. De giver viden om patienternes oplevelser med netop de dele af behandlingen, der lokalt er fokus på at følge og forbedre. 

Få flere konkrete eksempler på arbejdet med LUP på 'Inspiration: Lær af andre der arbejder med LUP' på CPI's hjemmeside

Del jeres ​erfaringer

Vil I fortælle andre om jeres erfaringer med at arbejde med LUP-resultaterne? Så vil CPI meget gerne høre fra på lup-cpi@regionh.dk  ​

Gratis sparring om LUP

Center for Patientinddragelses eksperter på området er klar til at hjælpe jer med det, som I gerne vil opnå, udvikle eller styrke inden for arbejdet med LUP i jeres afdeling. Og de tilbyder gratis sparring af et par timers varighed fx om: Overblik over jeres LUP-resultater, hvordan I kommer i gang med at bruge og tolke LUP, hvordan I kan analysere kommentarfelter og meget mere.

Send en e-mail på lup-cpi@regionh.dk




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden