Ved udgangen af 2023 udløber Region Hovedstadens kontrakter på tekstiler. Det gælder både uniformer, patienttøj og fladvarer som fx lagener og håndklæder. Derfor er projektet ’Bedre tekstiler’ med vicedirektør på Nordsjællands Hospital Maiken Ruders i spidsen samt to arbejdsgrupper med repræsentanter udpeget af hospitalernes MED-udvalg i fuld gang med forberedelserne til et nyt udbud.

”Vi er startet på vores roadshows ude hos de forskellige VMU’er. Og oplevelsen er – i hvert fald indtil videre – at det er rigtig godt. Folk byder meget ind, så vi får rigtig mange gode input med tilbage. Det er ikke nødvendigvis sådan, at der kommer en hel masse nyt på bordet, men til gengæld så får vi sat endnu flere ord på det, som virkelig betyder noget for folk,” forklarer Maiken Ruders. 

Udbuddet handler ikke kun om, hvilke modeller der skal indkøbes, men også i høj grad om, hvad tekstilerne består af. Kan man for eksempel forestille sig ublegede fladvarer, som er mere miljøvenlige? Eller er der andre materialer end bomuld, der i højere grad kan leve op til regionens krav ift. kvalitet og komfort?

”Noget af det, som vi især er nysgerrige på at få testet, er de nye former for tekstiler, som ikke har været i en dansk produktion før. Det er nogle tekstiler, som er naturproduceret for eksempel lyocell, der består af træfibre. Og det skulle være rigtig godt. Det har vi hørt fra andre lande, hvor de er startet op med at producere. Men det er jo noget andet at få prøvet det af på sin egen krop. Kan man holde varmen? Får man det for varmt? Begynder uniformen at lugte? Derfor skal vi teste det selv både i forhold til at få prøvet det af ude i klinikken, men også i forhold til, hvordan det er at vaske,” siger Maiken Ruders. 

Senest har projektet afholdt en regional workshop, hvor alle matrikler og forskellige faggrupper var repræsenteret. Her bestod opgaven i sammen at finde ud af, hvor og hvordan vi får lavet den gode test. Og det gav Maiken Ruders og projektet nogle nye perspektiver:

”Det kom også frem på workshoppen, at det, som vi havde forestillet os i forhold til test – for eksempel en hel uge på et bestemt afsnit – ikke er nødvendigt. Deltagerne sagde, at man godt kunne prøve det af i kortere tid og hurtigt danne sig en mening om, hvorvidt det er rart at gå i, eller om det ikke er. Så kan flere få lov til at teste det samme tøj, uden at vi skal få produceret en hel masse uniformsprodukter, patienttøj eller fladvarer til test, som så ikke skal bruges efterfølgende, fordi man vælger noget andet.” 

Noget af det, som testning af nye modeller og materialer skal bidrage til, er input i forhold til den vægtning, som arbejdsgrupperne skal foretage mellem projektets tre pejlemærker – kvalitet, komfort og miljøbelastning. Her er der brug for erfaringer med produkterne fra hverdagen i klinikken.

”Det skal jo hænge sammen at have leverancesikkerhed og at have en god kvalitet – både rent hygiejnemæssigt og i forhold til komforten. Og så skal vi også have øje for, hvilken miljøbelastning produkterne har. Både den måde, de bliver produceret på, men også den måde, vi skal behandle dem på med vask. Så det er jo de tre pejlemærker, som vi stadigvæk kigger ind i. Og vi har ikke på nuværende tidspunkt lagt os fast på en vægtning imellem dem. Så derfor er vi ret nysgerrige på, hvad der kommer tilbage fra de medarbejdere, der får testet de nye muligheder af i praksis,” siger Maiken Ruders.

Arbejdet med fremtidens uniform tager udgangspunkt i en afvejning mellem de tre førnævnte pejlemærker, men Maiken Ruders understreger også, at den gode uniform udover at tage højde for pejlemærkerne også skal være der, når man har brug for den. Og her er det straks vanskeligere med de gode fælles løsninger på tværs:

”Arbejdsgrupperne kigger på logistikken. Men det er sådan, at den enkelte logistikopgave er bundet på matriklen. Det vil sige, at det er det enkelte hospital, der skal finde den løsning, der fungerer for den enkelte matrikel. Og det er også noget af det, som vi har med, når vi er på besøg hos VMU’erne –  at det er et opmærksomhedspunkt. Vi kommer med nogle anbefalinger, men det er jo den enkelte matrikel, der så skal finde ud af, hvordan de løser opgaven. Og det er, fordi vi også ser meget forskellige ud i vores indretning, så der er ikke sådan en ’one size fits all’ løsning på logistikken.” ​

Hvornår kommer de så, de nye uniformer? Det er nok det spørgsmål, som flest medarbejdere gerne vil have svar på. Men det spørgsmål er der ikke kun ét svar på. 

”Det er sådan, at vi har besluttet, at vi gerne vil holde liv i de produkter, som vi allerede har, så længe som muligt. Så vi ikke får et spild der. Det betyder, at vi kommer til at have sådan en løbende udskiftning til det nye sortiment. Og det er ikke noget, som vi på nuværende tidspunkt kender en tidslinje for, men det er naturligvis vigtigt, at man som leder er klar over, at det kommer til at være sådan forskudt. Man kan høre, at et andet hospital for eksempel har skiftet og medarbejderne kan være uforstående overfor: ’Hvorfor gør vi det ikke også?” forklarer Maiken Ruders.

Med hensyn til testningen af nye modeller og materialer så ligger timingen ikke endelig fast, men det bliver formentligt engang til foråret, fortæller Maiken Ruders:

​

”Det er arbejdsgrupperne, der vælger, hvad de synes, vi skal gå med i forhold til testningen. Og så får vi syet tøj og tekstiler op svarende til det, som man skal bruge i forhold til det test-setup, som vi ender med at lave. Det bliver så rullet ud her på den anden side af nytår, når det er produceret. Men hvor lang tid det så kommer til at tage, før det er produceret færdigt, og vi er klar til at teste, kommer jo så også an på, hvor meget vi ønsker at få produceret til test, hvor mange forskellige ting vi ønsker, og om vi ønsker mange ting anderledes, end det producenterne har på hylderne i forvejen”.

​