Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Nyt og bedre overblik over kompetenceudvikling og uddannelsestilbud

Nu kan du finde alle relevante lokale og regionale kursustilbud på jeres lokale hjemmeside. At de ligger på hjemmesiden betyder, at også fremtidige medarbejdere og tværsektorielle samarbejdspartnere kan få indblik i de mange uddannelsestilbud, som Region Hovedstaden har på hylderne.​

Vent...

Center for HR og Uddannels​e (CHRU) har sammen med hospitalerne og Apoteket samlet uddannelsestilbud til ledere og medarbejdere ét sted. Derfor kan du nu finde dit næste kompetenceudviklingsforløb på dit hospitals eller din virksomheds hjemmeside under 'Karriere- og kompetenceudvikling'.  Det er hospitalernes egne uddannelsesmedarbejdere, der har valgt hvilke regionale tilbud, der skal vises hos på deres hospitals hjemmeside.

"Det store U i CHRU handler jo om uddannelse, og vi har rigtig mange regionale kurser og specialuddannelser, der går på tværs. De har aldrig været samlet ét sted, og de fleste af dem har ikke været beskrevet. Det er de blevet nu, hvor vi har fået lavet et samlet overblik over alle uddannelsestilbud – efteruddannelse, kompetenceudvikling, introforløb – på de lokale hjemmesider," forklarer specialkonsulent Amanda Iwersen fra Center for HR og Uddannelse, som har stået i spidsen for projektet. 

Ét sted der er relevant for dig

"Vi har simpelthen målrettet de regionale tilbud, der er relevante for dig på dit hospital, og de ligger så ved siden af de tilbud, som hospitalerne selv har. På den måde undgår vi for eksempel at vise kirurgiske kurser for medarbejdere i Psykiatrien," fortæller Amanda Iwersen

Uddannelsesmenupunktet 'Karriere- og kompetenceudvikling' skal gøre det nemmere at gå på opdagelse og finde det kursus eller det forløb, der matcher dine ønsker for kompetenceudvikling - enten for dig selv eller dine medarbejdere.

Se fx kurser med fokus på kompetencer inden for:

  • Teamtræning og samarbejde
  • Medicinhåndtering og farmakologi
  • Mentorskab og vejledning
  • Ledelsesudvikling.​

Du kan også stadig se kurser og forløb i Kursusportalen, og det er også her, at selve tilmeldingen foregår for langt de fleste forløb. Det er også stadig dig, der som personaleleder skal godkende deltagelse i et kursus for dine medarbejdere, inden de melder sig til.  

Tværsektorielle kompetenceløft

De tværsektorielle forløb er også blevet samlet og synliggjort på hjemmesiderne. Det er smart, da det giver gennemsigtighed i samarbejdet med tværsektorielle samarbejdspartnere. Og hvis du arbejder i tæt kontakt med kommuner eller almen praksis, vil du måske kunne genkende behovet for at lave kompetenceløft på tværs af faggrupper og sektorer. 

Uddannelsestilbud er også en rekrutteringsindsats

En anden grund, til at kompetenceudvikling og uddannelsestilbud ligger på hjemmesiden, er, fordi vi gerne vil vise fremtidige medarbejdere, at uddannelse gennem hele arbejdslivet er noget, som man kan få hos os i Region Hovedstaden.

"Kompetenceudvikling og uddannelse er også en del af en rekrutteringsindsats i sundhedsvæsnet. Fordi vi på den måde viser regionen som en arbejdsplads, der tilbyder udviklingsmuligheder. Her får du karriereudviklingsmuligheder, og det kan være alt fra, at vi har introforløb, når du lige er startet, til at du kan blive leder, eller du kan blive specialuddannet," forklarer Amanda Iwersen og fortsætter:

"Som jobsøger skal man kunne se, at det her er et sted, hvor vi tager faglig udvikling alvorligt, og vi har noget at tilbyde på den front." 

Nye kurse​​​r og forløb tilføjes løbende 

Uddannelse er et vigtigt element gennem hele arbejdslivet og vægtes højt i Region Hovedstaden. Derfor vil der jævnligt komme nye kurser og forløb på hjemmesiden. 

"Vi bliver aldrig færdige med uddannelsessiderne, fordi det jo er et dynamisk område. Og der vil løbende komme nye kursustilbud i takt med, at der opstår nye behov for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere inden for nye områder," siger Amanda Iwersen. ​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden