Der er sket rigtig meget med Sundhedsplatformen, siden den blev rullet ud i Region Hovedstaden i 2016-17, og det samme er sket med tilfredsheden siden seneste måling i 2019.
Blandt andet har det boostet tilfredsheden og brugervenligheden at lægge ansvaret for udviklingen af Sundhedsplatformen i hænderne på klinikken. Sammen med kyndige it-folk, naturligvis.
Størst effekt
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen mener, at det greb har givet fokus på at udvikle og forbedre, hvor der er størst efterspørgsel hos det sundhedsfaglige personale, og hvor der er størst effekt for de fleste medarbejdere.
-Jeg er glad for, at det går fremad med tilfredsheden. Når jeg ser på resultatet af undersøgelsen, kan jeg konstatere at flere oplever, at patientjournalen understøtter det daglige arbejde med patienter; at personalet får de oplysninger, de har brug for, og brugerfladen fungerer bedre. Det er noget af det, vi ville opnå, da vi fx styrkede den kliniske forankring og styringen af arbejdet med Sundhedsplatformen. Men jeg møder da også fortsat klinikere, som synes, at der er et stykke vej igen, før det er godt.
-Der skal ikke herske tvivl om, at vi selvfølgelig fokuseret og systematisk vil arbejde for at tilpasse Sundhedsplatformen, så vi hele tiden kommer længere med de fire mål vi har sat os: Mere inddragelse af patienten, lettere at være kliniker, bedre adgang til data, højere kvalitet og færre fejl i systemet.
Ikke hvile på laurbærrene
Sundhedsplatformen blev indført for at skabe mere sammenhæng i behandlingen, mere inddragelse af patienterne og hurtigere adgang til resultater. Jens Gordon Clausen har en opfordring til ledelseskollegerne i resten af organisationen.
-Det forpligter, at tilfredsheden er på vej op. Både i forhold til at blive ved med at skabe en bedre og bedre patientjournal og så er der løbende ledelsesmæssig opgave i at få gjort forbedringerne kendt og anvendt blandt ledernes medarbejdere. Det har Ekspertrådet fx også påpeget i deres anbefalinger. Fra mit bord kan jeg være med til at rydde forhindringer af vejen, arbejde med politisk opbakning og sørge for midler og ressourcer, og hospitalerne skal samtidig være engagerede ledelsesmæssigt tungt i opgaven. Fx sætte respekterede klinikere med ledelseskraft i spidsen for forbedringerne.
Nødvendig strategisk satsning
Ekspertrådet anbefalede i rapporten, at hospitalerne sætter fokus på forandringsledelse og ledelseskraft, og i særlig grad sætter fokus på digitaliseringens og automatiseringens krav om job-og kompetenceudvikling.
-Sammen med hospitalsdirektioner melder vi i koncerndirektionen klart ud, at digitalisering, forbedring og implementering af Sundhedsplatformen er en strategisk nødvendig satsning, der skal investeres nødvendig tid i. Ellers får vi aldrig det udbytte af Sundhedsplatformen, som vi har sat næsen op efter. Og som patienterne fortjener, understreger Jens Gordon Clausen.
Patientjournalen skal udnyttes fuldt ud
Han bakkes op af Bodil Ørkild, som er lægefaglig vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, og ansvarlig for udviklingen af området for lægernes brugergrænseflade, som er et af de syv områder, hvor de sundhedsfaglige har sat sig spidsen for udviklingen.
-Det er helt afgørende, at vi fortsat arbejder på den fulde udnyttelse af patientjournalen. Det er her hospitaler har et ansvar, så alt det, der udvikles og forbedres af klinikerne, også bliver kendt og taget i brug - og det er en svær formidlingsopgave, som hospitalerne ikke er i mål med.
Vi skal forbedre løbende
-Der er også områder, hvor medarbejderne ikke oplever, at det er nemt og overskueligt at arbejde med, fx patienternes forløb. Og de funktionsområder i Sundhedsplatformen som flest respondenter peger på kan forbedres er overblik over patienten/patientforløb og klinisk dokumentation (f.eks. notater, vurderingsskemaer, patientplaner). Det skal der arbejdes videre med, lover Jens Gordon Clausen.
Brugernes svar
- 14.628 ud af 49.682 adspurgte medarbejdere på tværs af Region Sjælland og Region Hovedstaden har svaret på brugerundersøgelsen. Svarprocenten er på 29 pct. og tilstrækkeligt repræsentativ.
- Tilfredsheden med Sundhedsplatformen er samlet set stigende i begge regioner sammenlignet med resultaterne af brugerundersøgelsen i 2019. Den samlede tilfredshed er på en skala fra 1-5 steget fra 2,7 til 3.
- Der er en høj grad af ensartethed i besvarelserne på tværs af regionerne og forskellene mellem regionerne er udlignet sammenlignet med resultaterne af brugerundersøgelsen i 2019, hvor niveauet for Region Sjælland var en smule lavere end Region Hovedstaden.
- Resultaterne viser, at der er mindre forskelle i tilfredsheden imellem faggrupper end det var tilfældet i brugerundersøgelsen 2019. Lægegruppen er fortsat mere utilfredse end de øvrige faggrupper.
- De funktionsområder i Sundhedsplatformen som flest respondenter peger på fortsat kan forbedres er
- Overblik over patienten/patientforløb
- Klinisk dokumentation (f.eks. notater, vurderingsskemaer, patientplaner)
- Medicineringsprocessen inkl. Fælles Medicinkort (FMK)