I forbindelse med Region Hovedstadens Lederpris 2020 kunne man i indstillingerne se, at fokus på forskning er en vigtig kvalitet ved god ledelse for regionens medarbejdere. Formidling er en vigtig del af al forskning, men der er som oftest ikke tale om kommunikation, der når ud til den brede offentlighed.
Det vil kommunikationsforsker Gitte Graversen og kommunikationsrådgiver Anders Monrad Rendtorff gerne lave om på med deres nye bog ’Forskningskommunikation – en praktisk håndbog til forskere og eksperter’.
De mener, at forskere har en vigtig kommunikationsopgave, da samfundet har brug for kvalificerede bidrag til den generelle debat. Også udover den forpligtende ramme for forskningskommunikation, som Universitetsloven (2003) sætter. Derfor vil de gerne slå et slag for forskeres brug af sociale medier.
Region Hovedstaden har for nyligt afholdt en online workshop, hvor Gitte Graversen og Anders Monrad Rendtorff klædte forskere og kommunikationsrådgivere fra hospitalerne på til at identificere deres eget ståsted som forskningsformidlere og inviterede til en mere aktiv kommunikationsstil.
Vend det på hovedet og start med resultatet
En af deltagerne ved workshoppen var psykolog og postdoc Julie Hagstrøm fra Forskningsenheden på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Bispebjerg. Og for hende var workshoppen lidt af en øjenåbner i forhold til, hvordan hun hidtil har kommunikeret om sin forskning:
”Som forsker er det jo noget med, at man har fundet et resultat, og så skynder man sig at dække sig ind ved at sige: ’Jeg havde ikke så mange deltagere med, og der var de her fejlkilder, som man skal fortolke resultatet ud fra’. Så man er meget varsom med at formidle sine resultater. Det er jo sådan, man gør inden for forskningen,” konkluderer Julie Hagstrøm og fortsætter:
”I stedet har jeg nu lært, at man skal koge sin forskning ned til ét budskab og ikke være så bange for at trække de store linjer op. Det var rigtig god træning i at finde ind til, hvad det egentlig er, jeg gerne vil kommunikere. Og så det at starte med konklusionen, hvilket også er helt omvendt af, hvad vi gør normalt.”
Del din viden - også analogt
”Bare den der øvelse med at kunne koge sin forskning ned til et hovedbudskab. Den burde alle igennem,” konstaterer Julie Hagstrøm og uddyber:
”Vi har faktisk aftalt, at jeg skal videreformidle det, jeg lærte på workshoppen, til vores næste seniorforskermøde, da det helt sikkert også vil være super relevant for mine kollegaer. Jeg har også tænkt mig at hive dem igennem nogle af de samme øvelser, som vi lavede. Det glæder jeg mig til at se, hvad de siger til.”
Den tilbageholdende forsker eller samfundsdebattør?
Udover budskabsafklaringen arbejdede Julie Hagstrøm til workshoppen også med Gitte Graversen og Anders Monrad Rendtorffs model for, hvordan forskere kommunikerer inddelt på fem forskellige niveauer:
”Vi fik også nogle gode redskaber til at reflektere over, hvilken type kommunikatør vi er som forskere, hvor der var fem niveauer af, hvordan man agerer på sociale medier. Alle i min gruppe var niveau et – den tilbageholdende forsker, hvor man kun kommunikerer af helt smalle fagrelevante kanaler.”
Men det er ikke ensbetydende med, at Julie Hagstrøm vil fortsætte sin forskningskommunikation på det niveau:
”Det med at reflektere over: Hvor er jeg nu, og hvor vil jeg egentlig gerne hen? Det var slet ikke noget, jeg havde skænket en tanke før. Vil man helt op og være en niveau fem-type, som er en samfundsdebattør, hvor man også har sine egne holdninger med? Det var der mange til workshoppen, som også syntes var lidt meget. Men man kan jo også nøjes med at udtale sig lidt mere generelt om feltet, for eksempel som en niveau tre.”
LinkedIn er også et fagmedie
For Julie Hagstrøm har workshoppen givet mod på at blive en mere aktiv forskningskommunikatør:
”Jeg har været sådan en meget diskret LinkedInbruger, som tidligere har afvist anmodninger, hvis det ikke var én, som jeg kendte i forvejen. Og jeg har nok brugt det lidt som et privat socialt medie. Så det her med lige at få et skub bagi til at sige: Hvad kan man også bruge den her platform til? Det var meget inspirerende,” siger Julie Hagstrøm og fortsætter:
”Og det behøver ikke være så farligt. Det er faktisk et rigtig godt sted at dele sine forskningsresultater. Og det er jo også hele meningen med forskningen – at den skal formidles.”
Post før du publicerer
Som forsker kan det dog stadig kræve lidt overvindelse at dele sine ideer og tanker, før et projekt ligger færdigt.
”Det behøver ikke være helt færdigt. Det kan også være, når man går og pusler med noget nyt. Det kan være delmeldinger undervejs med status på ens projekt. Men det er også et sted, hvor man kan holde sig opdateret på andres projekter. Det giver et nyt niveau af sparring undervejs,” siger Julie Hagstrøm og tilføjer:
”Så er det bare lige det med at vove sig ud i det. Flere af os på kurset syntes, at det var sådan lidt nyt og farligt og måske også lidt poppet at opdatere hele tiden på sociale medier. Men det kan faktisk også rigtig meget, som jeg i hvert fald ikke havde fået øjnene op for tidligere.”
Hvornår har du sidst opdateret din profiltekst?
Derfor skal Julie Hagstrøms egen LinkedInprofil da også lige have en omgang forårsrengøring.
”Jeg er ikke lige nået til at få opdateret min profil endnu, men det er klart noget, som jeg skal, så snart jeg lige har en ledig stund. Så skal jeg have skrevet en bedre tekst og ind og følge nogle sider, der er relevante. Og jeg tænker da helt klart også, at det kunne være spændende at begynde at poste derinde og holde andre ajour med min forskning. Det kunne da være rigtig fedt at være lidt moderne på den her front, og fint hvis vi alle sammen var lidt bedre til at holde hinanden opdaterede på professionelle sociale medier.”