Gå til hovedindhold

​​​

På vej mod fælles sundhedsfaglige råd

​Region Hovedstaden og Region Sjælland skal forenes til én regionen. Det betyder også nye Sundhedsfaglige Råd i Region Østdanmark. Startskuddet kom i form af det første fællesmøde for formandskaberne med oplæg fra bl.a. Sundhedsstyrelsens direktør og de to koncerndirektører fra Region Sjælland og Hovedstaden.
Vent...

Torsdag d. 21. august 2025 blev der afholdt fællesmøde for formandskaberne for de Sundhedsfaglige Råd (SFR) og komiteer i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Her var 180 deltagere fra Region Sjælland og Region Hovedstaden mødt op til en formiddag med oplæg og dialog. Forud for dagen lå en proces i foråret, hvor alle de Sundhedsfaglige Råd og komiteer i Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen havde udarbejdet input til den nye regionale sundhedsplan for Østdanmark.

På programmet var også oplæg fra SFR Geriatri og SFR Urologi, som fortalte om den proces, de havde været igennem sammen – Sjælland og Hovedstaden - for at udarbejde det fælles faglige bidrag til en ny organisering af sundhedsvæsenet i Region Østdanmark. 

Vision for Region Østdanmark

Koncerndirektør Erik Jylling og hans kollega fra Region Sjælland, Jesper Gyllenborg indtog som de første scenen og lagde ud med at takke for al den dialog, energi og engagement, som de sundhedsfaglige råd havde lagt i opgaven med at udarbejde bidrag til den fælles regionale sundhedsplan. Ikke mindre end 300 sider (powerpoint slides), og det var blot resumeet.

Men dermed ikke sagt at arbejdet er slut. Faktisk kaldte Jesper Gyllenborg den forestående fusion og implementering af sundhedsreformen for den største omstilling af sundhedsvæsenet i nyere tid.

"Vi har lært igennem rigtig mange år at tale ned i specialisering som det, der skulle være vejen frem. Nu skal vi prøve at træde et skridt tilbage uden at smide specialisering væk. Men det er ikke 90% af os, der skal være meget specialiserede. Vi skal have en noget bredere horisont. Det er en udfordring at lave om på det mindset og i stedet værdsætte det brede og det almene rigtig meget mere, end vi har været vant til," sagde Erik Jylling. ​

Deres fælles oplæg 'Vision for Region Østdanmark' fokuserede på, hvad det er for en opgave, de to regioner står over for, der skal skabe værdi for patienten på nye måder.  

​Se Erik Jylling og Jesper Gyllenborgs opsummering af dagen og bud på, hvad det kræver af lederne i Region Sjælland og Hovedstaden at komme i mål med opgaven.​


​Varrighed: 3:58 minutter

Det udadvendte sygehus

Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart, som kender især Region Hovedstaden særdeles godt fra tidligere stillinger som blandt andet vicedirektør på Nordsjællands Hospital og direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, kom også med et aktuelt indblik i Sundhedsstyrelsens arbejde med sundhedsreformen.

I oplægget 'Det udadvendte hospital' kom Jonas Egebart blandt andet ind på det nye sundhedslandskab, som både rummer den direkte vej til hospitalet og en vej belagt med almene sundhedstilbud og nye samarbejdspartnere.

Hør Jonas Egebart uddybe 'Det udadvendte hospital' og de sundhedsfaglige råds særlige rolle.

​Varrighed: 3:13 minutter

Fra 1. marts går det løs

Arbejdet med hvordan sundhedsfaglige råd skal se ud i Region Østdanmark er i gang, og der arbejdes på et nyt fælles SFR-kommissorium med hensyntagen til strukturreformens ambitioner for patientforløbet og de nye regionale opgaver.

Det forventer man ligger klar 1. marts 2026. Indtil da forsætter de Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland og Region Hovedstaden deres arbejde i deres respektive regioner og forhåbentlig også dialogen om fremtidens fælles opgave. ​




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden