​

Mere af det, som vi plejer at gøre, kan ikke løse udfordringerne for sundhedsvæsenet nu eller i fremtiden. Patienterne bliver flere og ældre, årgangene af fremtidens medarbejdere bliver mindre, og klimaet kræver også, at vi tænker og agerer grønnere. Derfor må vi prioritere og vælge klogt.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er den globale 'Vælg klogt' bevægelse blevet oversat til initiativet 'Befri tiden'. Siden det lokale lederseminar i april sidste år har de arbejdet med, hvordan Befri tiden skal se ud i deres afdeling. LEDEREN har talt med tre cheflæger om, hvor de ser potentiale til at befri tiden, hvordan man tager fat, og hvor det er svært. 

Plejer skal dø 

Befri tiden for det, der ikke giver værdi, så der bliver mere tid til at nå det nødvendige. Det lyder jo logisk nok, men hvordan identificerer man det, der ikke eller ikke i tilstrækkelig grad skaber værdi?

"Befri tiden kan jo handle om alting på et hospital. Det er lige fra møder til hvilke udvalg og råd, man deltager i, og hvor lang tid møder varer og er struktureret. Men det er også det kliniske arbejde," fortæller Peter Hovind, som er cheflæge på Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling og fortsætter:

"Der ligger rigtig meget i, at man plejer at lave nogle undersøgelser på nogle patienter, fordi de er rare at have. Så Befri tiden handler også om, at vi skal have tid til at hjælpe de rigtige patienter med de rigtige behandlinger og undersøgelser."

Og hvordan får man så det?

"Befri tiden går ud på at fjerne eller reducere det mindre nødvendige for at skabe mere tid til det, som virkelig er nødvendigt," forklarer cheflæge Henrik Palm fra Ortopædkirurgisk Afdeling og tilføjer:

"Det første skridt er at fjerne det unødvendige. Det næste er at fjerne det mindre nødvendige. Det første er den nemme del, hvor vi kigger hinanden i øjnene og siger: Har patienterne brug for den her ekstra kontrol? Det svære bliver at sige: Ja, det ville jo nok være et plus hos patienterne, men det er ikke et lige så stort plus, som at gøre dét her i stedet for. Der bliver det svært."

For selvom evidensen for måder at gøre tingene på måske er begrænset, kan det alligevel føles som om, at der bliver skåret ind til benet for både patienter og klinikere. Alligevel mener Henrik Palm, at der er mange lavthængende frugter at gå i gang med. Ting som vi gør, fordi det har vi været vant til. Og måske er der prøver, der som standard bliver taget hver dag, som man godt kunne nøjes med at tage hver anden. 

Nej, det er ikke en spareøvelse

Fordi Befri tiden handler om at fjerne ting, som vi plejer at gøre, er det en vigtig del af øvelsen som leder at få understreget over for mellemledere og medarbejdere, at der ikke er tale om en spareøvelse:

"Jeg tror, at det er vigtigt at holde sig for øje, at det jo ikke er en besparelsesøvelse. Det er en omlægning af patientforløb, hvor man inddrager de relevante aktører, og her må patienterne jo siges at være en delmængde," siger Helle Frost, som er cheflæge på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme.

Henrik Palm er helt enig:

"Det her er ikke en spareøvelse, men et spørgsmål om at frigive tid til at lave det rigtige. Det, der giver værdi for patienterne. Og det er jo klart et paradigmeskifte i forhold til tidligere tiders DRG-fokus på kvantitet." 

Grønthøsteren er ikke løsningen

Netop fokus på værdibaseret sundhed og værdi for patienten leder Peter Hovind frem til, at den ofte benyttede metode, hvor alle afdelinger skal beskære med den samme andel – også kendt som grønthøsteren – ikke er den rigtige løsning, når vi skal befri tiden i hospitalsvæsenet.

"Vi kommer til at skære meget fra, som vi ikke skal lave, men der er måske også noget, som vi kommer til at rykke frem, så man laver den rigtige undersøgelse på det rigtige tidspunkt. Det kan godt være, at man skal tage en meget avanceret undersøgelse og bruge den meget tidligere - i stedet for at bruge tid på almindelige røntgenbilleder og CT og MR og til sidst ender man nede i min afdeling, hvor vi kunne have givet svaret fra starten," siger Peter Hovind og fortsætter:

"Man snakker ofte om den her grønthøster, hvor vi alle sammen skal lave mindre, og der er jeg lidt uenig. Det kan jo godt være, at hvis man tager fem blodprøver ekstra nede i akutafdelingen, så sparer man en indlæggelse. Så vil jeg hellere bruge nogle penge på det, og for det store hele kan det være det smarteste at gøre. For mig ligger det også i begrebet Vælg klogt." 

Mere patientinddragelse

Det er ikke kun ledere og medarbejdere, som skal med ombord i arbejdet med at befri tiden. Det skal patienterne i høj grad også.

"Forudsætningen for at befri tiden ved at omlægge patientforløb er, at vi informerer patienterne mere og grundigere undervejs, så de kender normalløbet. For vi lægger jo et væsentligt ansvar over på dem, når vi fjerner kontroller og beder patienterne om selv at henvende sig, hvis de oplever noget andet end normalforløbet" siger Henrik Palm og understreger, at det samtidig er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke bare sender opgaverne videre ved at udskrive patienter tidligere til kommunen, hvis det er mest effektivt at behandle patienten på hospitalet.

For Helle Frost Andreassen er patientinddragelsen også i centrum, men det kræver kulturledelse af de fagligt stærke miljøer, som vi har på hospitalerne:

"Det er patienten, der styrer forløbet. Det kan godt være, at man fagligt tager stilling til, hvad patienten skal, men det skal også give mening for patienten. Og på den måde skal vores medarbejdere - som jo er toptunet og superdygtige på det faglige - også være med til at inddrage patienterne, fordi så kan vi formentlig få frigjort noget tid i forhold til, at vi måske har patientforløb, der kunne tilrettelægges anderledes, eller nogle patientforløb, der ikke skal være patientforløb." 

Medarbejdere skal inddrages og frigøres til udvikling

Helle Frost Andreassen er da heller ikke i tvivl om, hvad den frigjorte tid så skal bruges på:

"Vi skal finde ud at tale mere om, hvad der har værdi i patientforløbene, fordi vi har faktisk brug for at få tid til at lave udvikling, så vi kan imødekomme de krav, der er til sundhedsvæsenet - ikke bare nu, men også om et halvt år. Og det betyder, at vi også er nødt til at se ind i, om vi kan lave nogle ændrede arbejdsgange, så de her fyldte ambulatorier, som vi nogle steder har, måske bliver lidt mindre fyldte. Måske kan der endda være dage, som man helt kan tage ud og i stedet anvende til faglig udvikling og innovation og tværfagligt samarbejde."

For Peter Hovind handler det også i høj grad om at komme i gang:

"Vi står på en brændende platform, fordi det kan ikke blive ved på den her måde. Vi har en kæmpe fælles opgave med den her prioriteringsdagsorden. Der tror jeg, at vi alle sammen må tage et ansvar hele vejen fra de medarbejdere, der står helt ude i fronten og så hele vejen op. Hvis ikke vi gør noget og får fagligheden i front, så er der nogle andre, der tager nogle beslutninger, som måske er knap så kvalificerede som dem, vi selv kan tage."​