I juni afsatte Region Hovedstaden en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til hospitalernes afvikling af aktivitet udskudt i forbindelse med COVID-19 epidemien. 

Rammen skal sikre, at hospitalerne hurtigst muligt kan øge deres aktivitet og nedbringe antallet af patienter, som venter på udredning og behandling. Formålet er at indhente mest mulig udskudt aktivitet i 2020. Det kræver ikke kun, at ledere og medarbejdere på regionens hospitaler lægger en ekstra indsats, men også at kapaciteten på privathospitalerne og hos de privatpraktiserende speciallæger bliver udnyttet.  

Men det er ikke alle steder, at opgaven er så lige til. Især de tre specialer: øjenkirurgi, ortopædkirurgi samt medicinske og kirurgiske mavetarmsygdomme også kaldet gastroområdet er særligt udfordret i forhold at indhente de udskudte patienter. 

For ortopædkirurgi er ventelister desværre en problemstilling, som man har arbejdet på gennem flere år. Før corona-nedlukningen havde man en venteliste på ca. 1500 patienter. Da indsatsen mod COVID-19 satte ind i foråret, ramte det de ortopædkirurgiske patienter hårdt. COVID-beredskabet havde stor indvirkning på anæstesi- og operationsaktiviteten generelt set, da det var deres personale, der stod først for i forhold til at indgå i et udvidet intensivberedskab. Derudover skulle mange af de ortopædkirurgiske sengepladser bruges til COVID-afsnit, da der inden for ortopædkirurgien er tale om patienter, som for de flestes vedkommende kan tåle at vente.

Efter nedlukningen stod de ortopædkirurgiske afdelinger således med nu 4000 patienter på venteliste. Det er den udfordring, som ledende overlæge på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Rigshospitalet, Claus Munk Jensen har kastet sig over. Som faglig sponsor i en fokusgruppe prøver Claus Munk Jensen sammen med repræsentanter fra Center for Sundhed, Center for Økonomi, Enhed for Patientvejledning og Sygehusvalg samt ledende overlæger at finde både nye og kendte løsninger frem, som kan høvle noget af puklen.      

”Vi forventer at få de 2500 patienter gennem systemet, så alle dem, der blev udsat pga. COVID, får deres undersøgelse eller behandling inden 1. januar," siger Claus Munk Jensen, som dog påpeger, at man ikke bare kan tage patienterne fra en ende af:

”Vi prioriterer vores ventende patienter sådan, at dem, der trænger mest, de kommer til først. Så det vil jo sige, at der godt kan være kommet nogen ind efter 1. juni eller her i løbet af efteråret, som vi er nødt til at tage før dem, der blev udskudt pga. nedlukningen.” 

Det betyder også, at der stadigvæk vil være ca. 1500 patienter på venteliste per 1. januar 2021, ligesom der var før corona-nedlukningen.   

Afvikling af de udskudte undersøgelser og operationer kræver, at man sætter ind flere forskellige steder. Blandt andet har regionen gennem aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for læger, sygeplejersker, m.fl. kunnet se patienter uden for normal arbejdstid både aftener og weekender. Også kapaciteten på privathospitalerne og hos de privatpraktiserende speciallæger tages i brug, hvor det er muligt og til gavn for patienterne. Dog er det ikke helt så lige til, som det kan se ud ved første øjekast.

”Vi er jo afhængige af, at vi ikke alene har læger til at operere, men også af, at vi både har operationssygeplejersker og anæstesisygeplejersker og -læger, så vi kan bedøve patienterne. Og der har vi et kapacitetsproblem,” forklarer Claus Munk Jensen.

”Derfor har vi også gjort rigtig meget for at få sendt patienter ud til det private. Men når vi så skruer rigtig meget op for patientflowet til det private, så skal de jo bruge folk til at bedøve derude, og så tager de nogle af vores folk – anæstesilæger, anæstesisygeplejersker og operationssygeplejersker - og så kan vi jo ikke lave alt det, vi gerne vil i det offentlige,” konkluderer Claus Munk Jensen.

Den udfordring har ledelsen naturligvis løbende fokus på. Regionsdirektør Svend Særkjær har lavet en aftale med Sundhed Danmark, som organiserer de private hospitaler, om, at de ikke må tage ekstra personale fra det offentlige for at lave de ekstra aktiviteter, da det er det samme personale, regionen selv skal bruge til drift og ekstra aktivitet. 

Den ekstra aktivitet bliver målt ved at sammenligne med aktivitetsniveauet i 2019, men det er der også nogle udfordringer forbundet med.

”Vi havde jo en tremåneders periode i foråret 2020, hvor man ikke lavede noget - heller ikke privat, derfor har de jo luft til at lave en hel masse her i efteråret,” forklarer Claus Munk Jensen og fortsætter: ”Og det går simpelthen ikke, at vi har det her dilemma. Men jeg ved, at Region Hovedstaden har et tæt samarbejde med Sundhed Danmark omkring det her, og jeg tror nu også nok, at man skal finde ud af noget.” 

Også på gastroområdet har man udfordringer med at indhente de udskudte patienter samtidig med at nye kommer til. Her er det især koloskopi-patienterne, som er en udfordring, da de både kan komme fra udredningsforløb, som opfølgning, og fra kræftpakkeforløbene. Men patienterne kommer også fra de medicinske ambulatorier. Og derfor opstår der nogle flaskehalse rundt omkring på alle hospitalerne. 

”Det er måske lidt – jeg vil ikke sige en overset gruppe – men nogle patienter og nogle undersøgelser, som vi måske ikke har snakket så meget om til daglig. Det er jo ikke en stor spændende operation. Det er noget, man skal have gjort. Og ofte kan den gastro-medicinske patient ikke komme videre, før den her undersøgelse er lavet,” forklarer formand for det sundhedsfaglige råd og hospitalsdirektør på Bornholms Hospital, Annemarie Hellebek.

Henvisning af ventende patienter til både privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler er også en del af løsningen på gastroområdet. Men igen er det ikke nødvendigvis så lige til. 

”Det er jo teamwork,” forklarer Annemarie Hellebek, ”Mellem Enhed for Hospitalsplanlægning og Enhed for Patientvejledning og Sygehusvalg og så hospitalerne omkring at få henvist patienterne til det private: Få identificeret hvilke patienter det er, få henvist dem ud, få besked tilbage – altså der er en hel masse logistik i det her, som ikke er helt let.”

Den omfattende brug af privathospitaler og privatpraktiserende speciallæger har også visse afledte konsekvenser:

”Når vi nu sender alle de lette operationer ud til det private og kun har de svære tilbage, så har vi ikke nogen gode patienter til uddannelseslæger – altså folk, der skal opnå nogle kompetencer. Og det er selvfølgelig en udfordring,” siger Annemarie Hellebek, som dog er overbevist om, at man nok skal finde en løsning.  

”Jeg tror stadig, at vi når i mål, fordi vi jo har fået noget mere kapacitet fra det private,” svarer Claus Munk Jensen på spørgsmålet om, hvorvidt ortopædkirurgi når at indhente de udskudte patienter i 2020. 

”Og så har vi derudover fået et samarbejde med de privatpraktiserende ortopædkirurgiske speciallæger, så de nemme ting sender vi ud til dem. Det man kan lave med lokalbedøvelse ude i speciallægepraksis. De tager en lille del af det også. Der er jo frygtelig mange faktorer, der spiller ind, herunder om anæstesiafdelingen har tilstrækkelig kapacitet til den almindelige drift. Det kan påvirke ventelisten per 1. januar 2021 negativt, selvom vi når vores planlagte pukkelaktiviteter i 2020."

Annemarie Hellebek er også fortrøstningsfuld: 

”Jeg synes, at resten af året tegner okay. De udfordringer, der har været omkring, hvordan vi egentlig skulle komme i mål – dem er vi ved at have styr på. Nu er det med at få det gjort og fortsat holde fokus højt, selvom der nu kommer alle mulige andre konkurrerende dagsordner og eventuelt flere COVID-patienter. Øvelsen er at blive ved med at holde fokus."

Under alle omstændigheder vil det kræve en helt særlig indsats fra regionens personalegrupper på tværs at løfte opgaven med at indhente de udskudte aktiviteter.

”Jeg tror, det er meget vigtigt at anerkende medarbejdere og ledere for deres store indsats med at reducere puklen. Anæstesi, støttepersonale, rengøring, og ikke mindst sygeplejerskerne har jo haft utrolig travlt i foråret. Og det at rigtig mange af dem vælger at komme ind og stille op for patienterne på nogle lørdage og søndage og blive længe på nogle almindelige arbejdsdage. Det synes jeg er flot," siger Annemarie Hellebek og uddyber: 

”Folk ofrer jo tid med familien og deres fritidsaktiviteter. Det synes jeg, at vi skal sige dem stor tak for.”