Gå til hovedindhold

​​

Regionsdirektøren om Budget 2025: Sikkerhedstiltag i psykiatrien, et løft af fødeplanen og flere initiativer rettet mod udsatte borgere

Vent...

Et samlet regionsråd blev torsdag aften enige om et solidt budget for næste år. Der var en god stemning blandt partierne og enighed om at prioritere øget sikkerhed for medarbejderne i psykiatrien, flere initiativer rettet mod udsatte borgere og et løft af fødeplanen. 

Økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne sikrede i år en god økonomisk balance i budgettet for 2025 og gør, at vi i hovedstaden for sjette år i træk lægger et budget uden krav om regionale besparelser. Det skaber ro på hospitalerne og giver også mulighed for at styrke og øge initiativer som samarbejdet mellem Bornholm og Bispebjerg Frederiksberg Hospital, og Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital.   

Selvom økonomien og næste års budgetaftale er landet rigtig fint, så vil direktioner og ledelserne på de enkelte hospitaler og virksomheder stadig have behov for tilpasning og prioritering for at sikre den nødvendige fordeling af ressourcer.

Igen i år er vi pålagt administrative besparelser, som kommer oven i tidligere års besparelser. Regionens MED-udvalg har på vegne af medarbejderne i deres høringssvar til budgetforslaget rejst bekymring om, at besparelserne begynder at påvirke det kliniske arbejde og vores myndighedsopgave på det regionale område. Selvom effektivisering er vigtig, må besparelserne ikke føre til, at de administrative medarbejdere blot skal arbejde hurtigere og hurtigere. Med årets budgetaftale har regionsrådet ønsket en analyse og en langsigtet plan for de administrative besparelser, så medarbejderne ikke oplever usikkerhed hvert eneste år. 




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden