​Medarbejdere der tissede i bukserne, fordi der ikke var tid til at gå på toilettet, en underbemanding på 40 % og dyre vikarbureauer som eneste udvej for at dække vagtplanen. Udfordringerne var ikke til at tage fejl af, da Vibeke Spring Lafrenz tiltrådte som chefjordemoder på Fødegangen på Herlev Hospital i 2018.

Det afskrækkede dog ikke den erfarne leder, som i samarbejde med sit team i dag har formået at vende de negative fortællinger. Med tålmodig indsats, flere forskellige tiltag og et fokus på at løse de vigtigste udfordringer først, har Fødegangen i dag et positivt omdømme og 158 fastansatte jordemødre.

”Det hjalp helt sikkert, at der allerede fra start var rigtig mange gode ting at bygge på; godt kollegaskab, dygtige og dedikerede medarbejdere. For mig handlede det derfor primært om at danne mig et overblik over situationen, lytte til medarbejdernes behov og arbejde meget konkret med strukturen,” fortæller hun. 

Eksterne vikarer skabte utryghed

Da Vibeke Spring Lafrenz tiltrådte sin stilling i 2018, var det på en afdeling, der var præget af usikkerhed og massiv personalemangel. Fødeafdelingerne i hele regionen var på daværende tidspunkt under pres, og mange jordemødre søgte væk. På kort tid havde Herlev Hospital modtaget mange opsigelser, og ledelsen så sig derfor nødsaget til at søge hjælp fra eksterne vikarbureauer.

”Det skabte stor bekymring og usikkerhed blandt personalet, at de samme morgen ikke vidste, hvem der mødte ind i nattevagt. Det førte til en mistillid til ledelsen og en ’dem-og-os’-kultur blandt personalet, som var meget uhensigtsmæssig både for fagligheden og arbejdsglæden,” fortæller Vibeke Spring Lafrenz.

Hun brugte de første måneder på at danne sig et overblik for at sikre, at indsatsen blev eksekveret de rigtige steder. Det krævede et grundigt analysearbejde med hjælp fra afdelingens øvrige ledere at klarlægge, hvor mange jordemødre der manglede, og om arbejdsopgaverne kunne planlægges anderledes. Vibeke Spring Lafrenz oplevede massiv interesse for arbejdet både internt og eksternt.

”Det er jo et kæmpe problem, når en fødeafdeling har det så svært, som vi havde i den periode. Det vil unægtelig også gå ud over de fødende, som blev sendt andre steder hen. Derfor blev problematikken også behandlet på direktions- og regionsniveau, ligesom politikerne var med til at skubbe i en positiv retning og give økonomisk støtte,” forklarer hun.

Opgavedeling lettede arbejdspresset

Et hurtigt vikarstop ville kunne afhjælpe usikkerheden blandt medarbejderne, men det var dog ikke en let opgave i en virkelighed med personalemangel og et voldsomt stigende fødselstal i hele regionen. Derfor undersøgte Vibeke Spring Lafrenz alternativer for, hvordan de hårdtprøvede jordemødre kunne aflastes på anden vis.

”Fødegangen er en akutafdeling, men flere af jordemødrenes opgaver var ikke akutte. Vi begyndte derfor at rekruttere flere kliniknære SOSU’er, som aflastede jordemødrene og serviceassistenter, som overtog for SOSU’erne, ligesom vi i perioder havde ekstra lægevagter. Vi åbnede samtidig flere enheder i stedet for én afdeling, og det gjorde, at vi kunne rykke det ambulante ud af fødegangen, hvilket gav ro og overskuelighed,” forklarer hun.

Afdelingen lykkedes med et midlertidigt vikarstop, og med det tværregionale vikarstop blev brugen af eksterne vikarer lukket endegyldigt i 2023. I stedet rekrutterede Fødegangen flere længerevarende vikariater på lige fod med de ansatte, som kunne indgå i vagtplaner og faste rul, og efter et år var den negative udvikling vendt og behovet for vikarer ikke længere eksisterende.
 
”Vikarstoppet var en sejr for os alle, fordi det gjorde det meget tydeligt, at indsatsen havde virket, og vi var på vej det rigtige sted hen. Det var et langt sejt træk, som alle bidrog med – jeg kunne aldrig have gjort det alene,” siger Vibeke Spring Lafrenz.

Mange tiltag på én gang

Vikarstop og involvering af andre faggrupper var dog ikke de eneste tiltag, der blev søsat for at aflaste jordemødrene. I stedet for at fokusere på få indsatser og vente på at se deres effekt, ville Vibeke Spring Lafrenz arbejde bredt, for så sidenhen at evaluere og rette til.

Prioritetstrappen eller prioritetstrekanten blev brugt flittigt i perioden, og værktøjet gjorde en mærkbar forskel. Den gør det til et ledelsesansvar at definere de arbejdsopgaver, der skal prioriteres, når afdelingen er i henholdsvis grøn, gul eller rød periode.

”Prioritetstrappen fjernede medarbejderansvaret for at skulle vurdere, hvad der var vigtigst.  Den fungerede godt i de første år til at få os på rette spor. I dag tager vi i højere grad dialogen dag for dag, og det er nok at foretrække. Men i en meget presset periode var der brug for et system. Jeg kan ikke afvise, at det ikke kommer i brug igen en dag, og nu kender vi alle værktøjet,” siger hun.

Derudover blev der indført løbende timeouts til at gennemgå dagens opgaver. Det gav mulighed for at rykke rundt på personalet, så ingen skulle føle sig alene med opgaver og ansvar. I samme periode blev pausekulturen sat under lup. Alle medarbejdere skulle prioritere pauser, og de skulle notere dem, så det blev muligt at måle effekten.

”Vi ønskede at skabe en kultur, hvor vi havde øje på hinanden. Timeouts gav et overblik over opgaverne, og vi satte også personalet sammen i makkerpar, så de vidste, at de havde hinandens ryg. Med prioriterede pauser blev der både mulighed for faglig sparring, men også at tale om en sportsbegivenhed eller private ting. Det er alt sammen med til at skabe arbejdsglæde,” forklarer Vibeke Spring Lafrenz.

Fortællingen har stor betydning

Arbejdsmiljøet på Fødegangen på Herlev Hospital kunne i dag syv år senere ikke være længere fra det, der mødte Vibeke Spring Lafrenz på hendes første arbejdsdag. De mange tiltag har haft mærkbar effekt, og mens nogle i dag er implementeret til faste vaner, er andre afskaffet med tiden.

”Der er kommet en ny form på de løbende timeouts, som i dag sker efter behov, ligesom registreringen af pauser er udfaset. Hvor der i starten var behov for faste rammer og struktur for nye tiltag, har de nu fundet en form, der passer til os alle. Det er det vigtigste, at det giver mening for medarbejderne,” siger hun.

Vibeke Spring Lafrenz er stolt over, hvordan alle i fælles indsats har formået at omskrive hele grundfortællingen om Fødegangen på Herlev Hospital – fra et påbud og rød smiley fra Arbejdstilsynet til en velrenommeret arbejdsplads med glade medarbejdere.
 
”Det har været en spændende rejse, og jeg er så stolt over alt det, vi har opnået. I dag har vi alle stort fokus på arbejdsmiljø, og der er kampvalg til posterne i arbejdsmiljøgrupperne, det har jeg aldrig prøvet før. Personalet ved godt, at det kan betale sig at kæmpe for et godt arbejdsmiljø. Det gør en forskel, og det er en fælles indsats,” slutter hun.

​

​​