Løsningen hedder hverdagsinnovation. Her handler det hverken om kunstig intelligens, apps eller smarte dimser. Det handler om de gode ideer til praktiske løsninger i hverdagen på de problemer, som man står overfor. 

Og det ved innovationsforsker og projektleder ved Rigshospitalet Ditte Thøgersen en hel del om gennem sin ph.d. fra Copenhagen Business School og gennem sit arbejde med antologien ’Ledelse af offentlig innovation - Organisering, praksis og værdiskabelse’, som er på vej i trykken.

Hverdagsinnovation er innovationsaktiviteter, som er rettet imod hverdagens praksis, og som foregår i praksis. På den måde adskiller den sig fra andre tilgange, hvor tanken tit er, at man skal løsrive sig helt fra hverdagen og komme væk for at få nye ideer, som man så kan tage med hjem. 

”Fordelen ved hverdagsinnovationen er, at den nærmest per definition er relevant for den hverdagspraksis, som finder sted på en afdeling. Fordi den netop er udviklet med afsæt i hverdagen, så øger man sandsynligheden for, at resultatet også kan bruges til noget,” forklarer Ditte Thøgersen.

Som leder er du en vigtig ingrediens i at skabe mulighed for innovation i hverdagen. Det handler om, at medarbejderne bliver mødt med de nødvendige rammer:

”Det, man typisk vil opleve som en innovativ organisation, er et sted, hvor medarbejderne får gode ideer til, hvordan de kan løfte kvaliteten af deres arbejde; at de så handler på dem; og at de møder opbakning fra deres leder og deres andre kollegaer til at udforske og afprøve ideerne,” siger Ditte Thøgersen og understreger:

”Det er væsentligt, at opbakningen ikke alene kommer fra lederen, men at det også er kollegaerne, der er med på, at her får vi ideer, og så gør vi noget ved dem.” 

”Og hvordan får man så mere innovation ind i hverdagen, når der er travlt og meget, som skal nås? Jeg vil sige, at det handler om især to ting. Den ene ting, som man skal fokusere på, er, hvordan man som leder bringer sig selv i spil i relationen til sine medarbejdere,” siger Ditte Thøgersen.

Derfor er det også Ditte Thøgersens erfaring, at graden af innovation kan variere på en arbejdsplads endda fra afsnit til afsnit på en afdeling, fordi det også afhænger af personlighed og ledelsesstil. 

”Og det er jo her, at det godt kan blive lidt følsomt at snakke om, fordi det er meget tæt forbundet med ens personlige præferencer. Det kan også variere rigtig meget, hvordan vi opfører os i forskellige situationer og også i relation til forskellige kollegaer. Og vi får nogle gange nogle forskellige ting frem i hinanden.”

”Den anden ting handler så om, hvad man laver. Altså hvilke aktiviteter man som leder sætter i gang for at skabe plads i hverdagen til refleksion, til diskussion, og til at afprøve ting. Og der er faktisk rigtig meget inspiration at hente i hverdagen, hvis man bare træner det her med at reflektere over egen praksis i praksis.” siger Ditte Thøgersen.

Den kritiske selvrefleksion er helt central for hverdagsinnovationen. Det er sådan, at man stimulerer den. Og den kan indlemmes med nogle enkelte greb inden for de praktiske rammer, som man allerede har:  

”Det handler om at bruge sine møder ordentligt. Altså de møder man allerede har for eksempel teammøder eller afdelingsmøder. Og så handler det om at arbejde med refleksion og refleksionsøvelser ude i ens hverdagspraksis,” forklarer Ditte Thøgersen og fortsætter: 

”Og så er det vigtigt, at man bakker op om en åben, faglig diskussion i afdelingen. Det der med at sige tingene højt på en anerkendende måde og sætte ord på tingene, det er jo med til at stimulere, at andre også gør det.”

At man som leder vælger at gå i gang med at arbejde mere systematisk med innovation, behøver ifølge Ditte Thøgersen ikke at udspringe af et dårligt udgangspunkt: 

”Uanset om man synes, at det er noget, som man allerede er god til i teamet eller på afsnittet, eller om man synes, at det er noget, som man faktisk godt kunne blive bedre til, så kan man godt som leder have et mål om at arbejde mere systematisk med innovation. På den måde kan man samle de gode kræfter og se, om man ikke kunne trække i den samme retning samtidig.”  

Men det er vigtigt, at man ikke bremser medarbejdernes ideer i jagten på struktur og systematik.

”Når nogen foreslår noget nyt, så skal man respondere på en ordentlig måde. Og så er det sådan set lige meget, om man er imponeret over fantasifuldheden, eller om man synes, at man har hørt det før. Det vigtige er, at man responderer ordentligt, sådan at samtalen kan glide og komme videre i stedet for at blive bremset op og ligesom blive kvalt, før den går i gang,” siger Ditte Thøgersen.     

Hvis man stadig tænker, at innovation er lidt af et buzzword for smarte konsulenter, så kommer Ditte Thøgersen med en anden mulighed:

”Innovation er bare et ord. Så hvis man hellere vil kalde det noget andet, så skal man bare gøre det. Faglig udvikling, forbedringer, kvalitet. Der er mange begreber, som vi kan sætte i spil, når vi gerne vil beskrive vores ambitioner om at gøre det hele lidt bedre.”

Men når Ditte Thøgersen selv holder fast i ordet innovation også i en klinisk hverdag, så har det en helt bestemt årsag:  

​

”Jeg godt lide innovationsbegrebet, fordi jeg synes, at det siger noget om, hvad vi skal i dag på en rigtig positiv måde. Folk vil gerne være med, når man siger, at nu skal vi til at lave noget innovation. De bliver begejstrede og spændte, og de får lyst til at være kreative. Og det skaber et rum, hvor det er legitimt at sætte spørgsmålstegn ved ’plejer’. Så det sætter ligesom en ramme for diskussionerne, hvis man kalder noget for innovation.”