
Da afdelingssygeplejerske Hanne Folden Lindholdt i august 2018 gik ind ad den store røde dør på sin nye afdeling på Rigshospitalets traumecenter fik hun nærmest et chok over, hvilke fysiske rammer, hun nu skulle arbejde i og være leder af.
”Jeg tænkte, hvor er her rodet og beskidt. Og jeg tænkte, at det er underligt, at der på ”Danmarks førende hospital” ser sådan ud, og hvorfor der ikke var nogen, der har gjort noget ved det?” siger Hanne Folden Lindholdt, afdelingssygeplejerske på Rigshospitalets Traumecenter
Synet der mødte Hanne Folden Lindholdt var særligt rod på gangene, hvor patienterne ofte havde direkte udsyn til bure fyldt med skrald, pap og brugt sengelinned.
”Jeg tænkte, at det var uprofessionelt, at vi faktisk inviterede patienter indenfor, der skulle ligge og kigge på skraldesække, pap og papir på gangene. Men det var jo også øvelsen at træde varsomt som ny leder og lige lade lidt tid gå, før jeg måtte finde nogen, som kunne gøre det her sammen med mig,” siger Hanne Folden Lindholdt.
”Man skal få det bedste ud af det, man har”
Oprydning og modernisering af de ældre lokaler i kælderen på Rigshospitalet stod først for. Det skulle højne både arbejdsmiljøet og give en bedre oplevelse for både patienter og pårørende.
”Det er jo det, der er rigtig dejligt at se, at selvom vi stadig går i nogle gamle mørke lokaler, hvor indretningen ikke er hensigtsmæssigt, så skal det ikke afholde en fra at gøre det, så godt som man overhovedet kan med de vilkår, man har,” siger Hanne Folden Lindholdt.
Hanne Folden Lindholdt allierede sig med arbejdsmiljørepræsentanten og nogle af de medarbejdere i afdelingen, som hun kunne se, var klar til at gå forrest. Og med en lille bevilling kunne afdelingen få udskiftet møblerne i venteværelset.
”Så skabte vi det her følgeskab, for ét er at rydde op, noget andet er at vedligeholde det,” siger Hanne Folden Lindholdt.
60’er billeder giver liv på væggene
En af dem, der er med i følgeskabet, er Bente Sørensen, der har været sygeplejerske på Rigshospitalets traumecenter i 25 år.
”Altså rammerne er jo rigtig dårlige, og der skal være plads til mange ”depot” ting, men der er ikke meget plads. Så kom det til, at vi fik lov til at få nogle møbler og nogle billeder. Så en kollega og jeg var ovre og kigge på billeder i en kælder, og så fandt vi ud af, hvilke billeder vi ønskede og hvor de skulle være og hvordan vi skulle indrette med de nye møbler,” siger Bente Sørensen, sygeplejerske på Rigshospitalets Traumecenter.
”Det er dejligt, at der er kommet noget på væggene, også selvom det er 60’er billeder. Det er jo lidt hyggeligere at se på, når der er noget farve, end hvis det bare er helt tomme vægge,” siger Bente Sørensen.
Moderniseringen og oprydningen har da også gjort en forskel. Både for patienter og for personalet.
”Det er blevet meget forskønnet, også rent hygiejnisk. Vi havde ulækre hullede lænestole i venteværelset, og det var nærmest ubehageligt, når man satte sig ned i dem,” siger Aase Kure, der er sygeplejerske på afdelingen.
”Nu ser det jo pænere ud, og man bliver ikke irriteret over ting, der står på gangene og at man skal flytte ting for at komme frem. Det gør det jo naturligt lidt nemmere, når man går rundt, og vi går jo meget i løbet af en arbejdsdag,” siger Bente Sørensen.
Bruger LUP-tal som værktøj i sin ledelse
Oprydningen og moderniseringen har også betydet, at portører og servicemedarbejdere har fået bedre arbejdsforhold, når de kommer i traumecenteret på Rigshospitalet. De to seneste gange er afdelingen også gået anmærkningsfrit gennem brandtilsynet, når de er kommet på uanmeldt besøg.
”Da Hanne kom, havde der været mange år med skiftende sygeplejeledelse og større personaleomsætning, hvor vi havde driftet og ikke rigtig havde fokus på de fysiske rammer,” siger Magrethe Lomholt Sørensen, klinisk sygeplejespecialist, og fortsætter:
”Jeg tror, det betyder meget for vores arbejdsmiljø, at der er kommet noget på væggene, hvor der er farver og lys. Men det betyder selvfølgelig også meget for patienterne, at omgivelserne ser indbydende ud, så de ikke sidder og kigger direkte på affald eller på gamle bure med linned.”
Den løbende oprydning og modernisering er blot en lille del af, hvordan Rigshospitalets Traumecenter har arbejdet med at sørge for, at patienter føler sig ”ventet og velkommen”. En anden vigtig del af udviklingen er fokus på de årlige LUP-resultater.
”Jeg synes faktisk, at LUP-tallene er et godt værktøj for mig som leder. Jeg bruger dem som leder, jeg viser dem til medarbejderne, vi snakker om det og vi går i dialog om, hvor vi gerne vil blive bedre, og hvad vi synes er vigtigt ved LUP-tallene,” siger Hanne Folden Lindholdt.
En af de ting, som Hanne Folden Lindholdt gør brug af i sin ledelsesstil, er storytelling, som hjælper hende til at holde medarbejdernes fokus på de mange forskellige opgaver, der også skal klares i en travl og stresset hverdag på traumecenteret.
”Nogle gange er det bare fem minutter på et morgenmøde, hvor man lige får plantet tanken, og bliver mindet om, hvordan der så ud en gang,” siger Hanne Folden Lindholdt og fortsætter:
”Sygeplejerskerne har projekter, og særlige ansvarsområder som de er ressourcepersoner på. Det er sådan man fastholder sygeplejersker og skaber et godt miljø. Alle kan godt lide at være med til at gøre det bedre.”
Afdelingssygeplejerske, Hanne Folden Lindholdt
