Prioritet nummer et var at sørge for klar kommunikation, fælles viden/uddannelse og korrekt anvendelse af værnemidler, så Corona-patienterne havde størst mulig chance for overlevelse.
Prioritet nummer to var at forhindre, at personalet blev slidt ned under det langstrakte forløb, som pandemien viste sig at være.
Og de to ting hænger selvfølgelig sammen, siger ledende overlæge på Lungemedicinsk afdeling L, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Helle Frost Andreassen.
Synlig og tilgængelig
-Det er klart, at jo mere viden man har, og jo bedre man kan organisere arbejdet, jo gunstigere arbejdsforhold kan man tilbyde medarbejderne. Her synes jeg i al beskedenhed, at vi som ledere og mellemledere har ydet en stor indsats for at få tingene til at fungere. Men en så lang periode vil uvægerligt slide på medarbejderne, og det må man så forsøge at imødegå på andre måder, siger hun og peger på ledelsesnærvær som det helt centrale:
-Noget af det mest effektive, vi som ledere og mellemledere har gjort, er nok at være meget synlige og tilgængelige. Jeg tror ikke medarbejderne på noget tidspunkt har været i tvivl om, hvem de skulle spørge, hvis de var tvivl om noget. For mig som leder har det også været helt afgørende at komme ud og mærke stemningen og ikke bare lede gennem mine mellemledere, siger Helle Frost Andreassen, der sidste år blev indstillet til Lederprisen.
Skår i selvopfattelsen
Men ud over det ledelsesmæssige nærvær blev der også stillet psykologer og coaches til rådighed for afdelingens medarbejdere. Og de blev – og bliver stadig – brugt, både i grupper og til enkeltsamtaler:
-På trods af alle tiltagene, følte mange medarbejdere sig magtesløse. For intet af det, vi plejede at gøre, når en patient ikke kunne få luft, virkede. Dertil kom, at deres tilstand ofte udviklede sig hurtigt i den forkerte retning, så mange blev flyttet til intensiv, eller døde i afdelingen.
Det skete hyppigt, og dermed var der særligt i de første måneder en særdeles stejl læringskurve for medarbejderne, der skulle tilegne sig ny viden om behandlingen og om hvordan patienterne i det hele taget skulle håndteres.
-Og det var hårdt. Også for en afdeling som vores, hvor vi jo er vant til at mange patienter ikke kommer igennem forløbet, siger Helle Frost Andreassen og nævner, at mange af hendes medarbejdere faktisk også selv blev smittede.
En ekstremt hård tid
På Amager-Hvidovre Hospital, der er det hospital i regionen, der har modtaget flest Covid-19 patienter, ved hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv, at det har været en ekstremt hård tid for medarbejderne:
-Det er jo meget komplekse og uforudsigelige opgaver, de står overfor, så det er indlysende, at det slider på dem, og at de har brug for al den støtte, de kan få, siger hun.
Ud over den nærmest uendelige række af praktiske- og beredskabsmæssige tiltag, hospitalet har gennemført, har man også her stillet psykologer og stresscoaches til rådighed:
-Det er nogle at de foranstaltninger, som vi måske var lidt sent ude med i foråret, men som vi her under anden bølge har haft på plads fra starten, siger hun og tilføjer, at tilbuddene bliver brugt så flittigt, at man f.eks. har måttet opruste fra én til to stresscoaches.
Stabile vagtplaner
Birgitte Rav Degenkolv peger også på sammenhængende vagtplaner som et forhold, der har haft afgørende betydning for trivslen.
-I foråret følte medarbejderne sig jo som legoklodser, der blev flyttet rundt på hele tiden. Det gør de slet ikke i samme grad længere, og de kolleger de arbejder sammen med, er også de samme fra dag til dag.
-Så vagtplanerne er blevet meget mere stabile, og folk mobiliserer og klør på. Men det, de allerhelst vil, er selvfølgelig at komme tilbage til deres egne afdelinger og til de patienter, de er uddannet til at tage sig af. Det er jo desværre et ønske, som vi ikke kan imødekomme lige nu og her, men som vi alle krydser fingre for nærmer sig. I mellemtiden glæder vi os over alt det, vi har lært, og over det meget stærke sammenhold, vi har oplevet på hospitalet, lyder det.
Den positive side
Tilbage på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital nævner Helle Frost Andreassen også, at der på trods af alle udfordringerne er kommet noget godt ud af det seneste år:
-Sagt med al respekt for de medarbejdere og ikke mindst de patienter, der blev ramt, så tror jeg, at vi som hospitalsafdeling kommer styrket ud af forløbet:
-Der er en fælles stolthed over, at vi som lungemedicinsk afdeling har spillet en så central rolle under hele forløbet, og at vi har løftet opgaven. Og det synes jeg virkelig, vi har. Det var og er en helt speciel situation der har bragt noget særligt frem i folk, og fået dem til at præstere langt ud over det sædvanlige. Det er den positive side af historien, og bestemt en side, det er værd at holde fast i, lyder det fra Helle Frost Andreassen.