I foråret blev der oprettet nye afsnit med ekstra sengepladser til isolationspatienterne i Nordfløjen, men nu hvor den er taget i brug, har Lone Siersbæk-Hansen og kollegaerne gjort klar til efterår og vinter i det tidligere neurocenter i centralkomplekset på 9. etage. Og kun halvanden uge efter, at afsnittet stod færdigt, var der behov for at få det åbnet og taget i brug. 

Det særlige ved isolationsafsnit 3093 for COVID-patienter er, at man har skabt en boble, hvor patienterne har mulighed for at forlade deres stuer.

”Vi har indrettet det sådan, at den ene langside er en stor kohorte. Det betyder, at vi har en sluse, hvor man klæder sig på i og af værnemidler og så går ind i området. Og så er vi som personale i værnemidler hele tiden,” forklarer Lone Siersbæk-Hansen. 

Den måde at håndtere COVID-patienterne på var en stor succes i foråret: 

”Det har ret stor effekt i forhold til at man kan træde hurtigt til og hjælpe patienterne med den behandling, der er brug for,” forklarer Lone Siersbæk-Hansen og fortsætter: 

”Og så det, at patienterne kan få lov til at komme ud af deres stuer. Her har de mulighed for at se nogle andre patienter og dele det at være indlagt og syg med COVID. Det har ret stor betydning også for deres mentale helbred. Det er en stor ting at være alene med de tanker.”

Personalet på afsnit 3093 består af bl.a. sygeplejersker fra infektionsmedicinsk afdeling, men det er ikke nok til at dække behovet:

”Det er en sammenbragt familie – det betyder, at det er med hjælp fra andre afdelinger på Rigshospitalet. Infektionsmedicinsk har brug for mere hjælp til opgaven, jo flere patienter, der kommer her på afsnittet. Vi sørger for, at vores infektionsmedicinske personale er fordelt ud over vagterne. Så når man kommer med en helt anden baggrund, så er der hjælp at hente,” siger Lone Siersbæk-Hansen. 

Det er en del af corona-udfordringen for Lone Siersbæk-Hansen både fagligt og i forhold til trivslen, at ca. halvdelen af medarbejderne kommer fra andre specialer og skal klædes på til arbejdet med COVID-patienter:

”Der er selvfølgelig den bekymring, der følger med at være ude af den vante gænge – hvad indebærer det? Og kan jeg blive smittet? Så det har vi brugt meget tid på at snakke med det personale om. Også om hvordan man passer godt på sig selv,” siger Lone Siersbæk-Hansen, der heldigvis kun har gode erfaringer fra foråret:

”Vores erfaring fra sidste gang var, at ingen blev smittet, når vi arbejder i kohorten, fordi det var hensigtsmæssigt indrettet. Der var taget højde for hygiejniske principper, så tingene ikke blev blandet sammen.”

Som leder kræver det noget ganske særligt at lede medarbejdere, som arbejder uden for deres kendte faglighed og med en opgave, der kan ændre sig meget hurtigt. 

”Jeg tænker, at man skal have mod på at stå i noget, der ikke er forudbestemt, og hvor du ikke kan lægge alle planer på forhånd. Det har jeg i hvert fald lært,” konstaterer Lone Siersbæk-Hansen. 

Lone Siersbæk-Hansen er trods sine 22 år som sygeplejerske på Rigshospitalet ny i det infektionsmedicinske speciale. Derfor har hun også skullet lægge en anden ledelsesstil, end en leder med en tung specialefaglighed. 

”Jeg har fået den hurtige læringskurve. Og det har faktisk givet mig et indblik i vores organisation, som jeg næsten ikke kunne have fået så hurtigt ellers. Vi var bare nødt til at arbejde sammen – hurtigt!” siger Lone Siersbæk-Hansen, og det har også præget hendes tilgang til opgaven:

”Jeg har heller ikke lagt mig fast på, at jeg vidste det hele. Og det tror jeg faktisk er vigtigt. Jeg har haft enormt meget brug for mine medarbejdere og lægefaglige kollegaer for at kunne sparre om det her.” 

Selvom hverdagen på infektionsmedicinsk generelt kræver, at man er klar til forandringer, så er Lone Siersbæk-Hansen glad for, at de har kunnet forberede sig på anden corona-bølge:

”Vi har kunnet forberede os på en anden måde, som vi har gjort os umage med. Også fordi vi vidste, at der ville komme kollegaer fra andre specialer, og alle efterspørger noget på skrift. Så vi har forberedt os ved at lave bl.a. VIP’er (red. VIP – det regionale dokumentstyringssystem). Vi har kunnet skrive ned – hvad er behandlingsstrategien? Hvordan er det som sygeplejerske, man går til det?”

Men også det, at de har kunnet åbne afsnit 3093 i god ro og orden, har givet en god start:

”Vi ikke haft fyldt rammerne fuldstændigt ud, og det gør, at der har været tid til at lære og lære fra sig. Så jeg synes faktisk, at folk er ved godt mod. Det betyder meget,” konkluderer Lone Siersbæk-Hansen. 

Og netop stemningen blandt medarbejderne er vigtig i forhold til at holde gejsten oppe blandt de infektionsmedicinske sygeplejersker og det øvrige personale på afsnittet:

”Det er noget, som jeg er optaget af, for jeg synes, at det er vigtigt at passe godt på personalet, og vi gør, hvad vi kan og rummer dem og prøver at vise, at vi er der.”

Der er mange kollegaer i Region Hovedstaden, som lige nu gør en stor indsats ved corona-fronten. Det gælder også Lone Siersbæk-Hansens medarbejdere på afsnit 3093: 

”Jeg er imponeret over min egen flok fra infektionsmedicinsk, som bare tager teten og underviser og viser vejen. Og dem der kommer fra andre specialer, som siger: ’Okay nu skal jeg lære det her’. Jeg synes faktisk, at det er ret flot. De løfter virkelig i flok,” siger en stolt Lone Siersbæk-Hansen.

Adspurgt om, hvem hun selv tænker på af kollegaerne ved corona-fronten, fremhæver hun mikrobiologernes store indsats og vigtige arbejde:

”Jeg synes, at mikrobiologerne har været fuldstændig centrale i det her. De er jo vores meget tætte sparringspartnere,” siger Lone Siersbæk-Hansen og fortsætter:

 

”Jenny Dahl Knudsen og Nikolai Kirkby (red. klinikchef og laboratorieleder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet) – de er eminente. De har hele tiden formået at tilpasse sig. De har bare knoklet. Hele det her kørte jo ikke, hvis ikke vi havde det beredskab, som de kommer med. Det er jo dem, der kommer med svarene.”