Gå til hovedindhold

Svend Særkjær: Styrket samarbejde skal skabe værdi for patienten

Årets lederkonference handler om at styrke samarbejdet internt i vores organisation og mellem sektorer på tværs af sundhedsvæsenet - for at skabe sammenhængende patientforløb
Vent...

Onsdag 20. november mødes regionens ledere til årets lederkonference under overskriften sunde makkerskaber. Det handler om tværgående samarbejde på kryds og tværs mellem hospital, kommune og praksissektor, som sikrer et sammenhængende patientforløb. Regionen har derfor også inviteret samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis til at udveksle erfaringer og debattere, hvordan vi styrker det fælles, nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Regionsdirektør, Svend Særkjær, der skal byde regionens ledere velkommen til årets lederkonference, mener, at samarbejdet på tværs både internt i Region Hovedstaden og med vores kolleger fra de andre sektorer bør fylde på ledernes dagsorden.

"Med det store fokus på det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, så er vores evne til at samarbejde på tværs helt central. Det er derfor vi på dette års konference har valgt at skabe et rum, hvor vi kan dele erfaringer om, hvordan vi får det tværgående samarbejde med kommuner og almen praksis til at fungere i hverdagen til gavn for patienterne".

"Når vi samarbejder på tværs, skal koordinering ske på flere niveauer.  Som øverste ledelse skal vi sende et klart signal om, at vi vil det her og sætte nogle klare rammer, så vores ledere kan prioritere opgaven mere patientnært med at skabe bedre patientforløb".

Hvad mener du, at der skal til for at styrke samarbejdet?

"Vi skal starte med os selv. Vi skal indstille os på at tage et større ansvar for patientens forløb, så vi ikke slipper patienten, så snart han eller hun har forladt hospitalet. Det skal både understøtte en igangværende transformation af sundhedsvæsenet, hvor langt mere hospitalsbehandling og kontrol vil ske uden for hospitalerne, og ved at vi bedre understøtter kommuner og almen praksis med at løse deres opgaver. Og så skal vi i højere grad lytte til patienternes egne ønsker og behov".

Hvilke gode eksempler ser du på, at vi er lykkes med det hidtil?

"Et godt eksempel på, hvordan vi styrker rammerne og kommunikationen på tværs af sektorer, er den aftale, som vi lige har indgået med PLO og kommunerne. Den skal netop sikre en bedre overgang, når en patient bliver udskrevet fra et af vores hospitaler. 

"Til uddelingen af Lederprisen vil vi også møde nogle af vores egne ledere, der er nominerede, fordi de netop har været drivkraft for et stærkt samarbejde om at skabe bedre sammenhængende patientforløb". 

Læs om de tre nominerede til Lederpris 2019 via linket her

"Vi skal blive bedre til at hylde dem, der går forrest i praksis. Det glæder jeg mig til at gøre sammen med de andre ledere om en lille uges tid". 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden