'Skal du ikke tilbage og være sygeplejerske?'
Det spørgsmål blev Malene Rossil mødt med, da hun tilfældigt faldt i snak med en uddannelsesansvarlig sygeplejerske fra Bornholms Hospital til et kulturarrangement på havnen i Gudhjem, hvor hun arbejdede som projektleder.
"Som udgangspunkt sagde jeg nej. Der var gået 17 år, hvor jeg stadigvæk havde båret min identitet som sygeplejersker med mig, men hvor jeg havde fået italesat overfor mig selv, at den æra var slut. Jeg har aldrig valgt sygeplejen fra. Jeg havde bare valgt noget andet til. Så jeg havde givet mig selv nogle argumenter for, at det kunne jeg ikke. Det var sådan noget med kompetencer og SP og opdatering på specialer. Men også at have kræfter til som 50-årig at komme tilbage på en afdeling og løbe stærkt," fortæller Malene Rossil.
Alligevel endte det med, at Malene Rossil sagde ja til en samtale på Anæstesiologisk afsnit med henblik på en ledig uddannelsesstilling. Samtalen gik godt, men det viste sig, at Malene Rossils uddannelse fra Rigshospitalet tilbage i 1998 manglede et modul i videnskabsteori, som i dag er en del af professionsbacheloren som sygeplejerske.
Heldigvis gav hverken Malene Rossil eller Bornholms Hospital op så let.
Rekruttering kræver kreativitet
Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er så let at rekruttere sygeplejersker og slet ikke på Bornholm. Men 17 år væk fra hospitalet - kan man overhovedet det? Oversygeplejerske på Akutmodtagelsen, Bente Houtved Rasmussen var selv i tvivl, da hun første gang hørte om ideen:
"Vi var lidt famlende til en start. Vi har en sygeplejerske af uddannelse, som virker engageret og nysgerrig og faktisk gerne vil prøve kræfter med sit fag igen. Hvordan søren får vi det til at matche med et ønske om en specifik uddannelsesstilling? Det virkede lidt utopisk på det tidspunkt."
Men Anæstesiologisk afsnit havde en plan. Udover modulet i videnskabsteori anbefalede de, at Malene Rossil kom ud og fik lidt 'hands on' erfaring igen i kardiologien og akutmodtagelsen.
"Vi vidste, at der var en deadline, fordi hun ville søge den her uddannelsesstilling i løbet af sommeren med henblik på ansættelse, hvis hun fik den – og det var der ikke nogen garantier for – per 1/9 i år. Så det var ikke uanede mængder af tid, vi havde til at klæde hende på. Så vi skulle være kreative. Så hun startede fire måneder på vores kardiologiske sengeafsnit, og så skulle hun have seks månederne hos os i Akutmodtagelsen."
En win-win situation
Det blev løsningen på at få Malene Rossil tilbage til sygeplejen i hospitalsregi. En 'win-win' situation hvis man spørger både Malene Rossil og Bente Houtved Rasmussen.
"Det var noget, som vi ikke havde prøvet før. Men når man så sætter sig ned omkring et bord og får set hinanden i øjnene, så var det jo tydeligt, at det her ville Malene sindssygt gerne. Og hun bidrog fra start med utroligt meget udover det faglige, som hun selvfølgelig skulle have hjælp til. Men der var en kæmpe villighed til at hjælpe hende, fordi man kunne se engagementet lyste i øjnene på hende," siger Bente Houtved Rasmussen og fortsætter:
"Hendes erfaring fra at være et vokset menneske, som har prøvet så meget andet, bidrager altså også ind i at være en dygtig sygeplejerske. Og det kunne kollegerne godt se. Selvom der var noget sundhedsfagligt, som vi skulle hjælpe hende med, så var der så meget andet, hvor hun faktisk var overskud."
Malene Rossil er heller ikke i tvivl om, at det var den rigtige løsning:
"De ringede fra hospitalet og sagde: 'Ved du hvad Malene, hvad siger du til, at vi strikker en kompetencegivende ansættelse sammen, hvor du kommer i intro?' Og så startede jeg simpelthen op, og så har det jo faktisk været en fest siden."
Compassionate leadership i praksis
Både Malene Rossil og Bente Houtved Rasmussen nævner compassionate leadership som et vigtigt aspekt i forhold til, at de er lykkes med projektet.
"Det har gjort en stor forskel og også gjort mig ret hooked på gerne ville være i en organisation og på et hospital, hvor man tænker i compassionate leadership. Både som det her greb med at løfte hele sygeplejen, løfte den enkelte sygeplejerske og løfte hospitalets faglighed. Så man tænker det ind i alle niveauer," forklarer Malene Rossil og tilføjer:
"Altså det der med at man føler, at man bliver set. Og det behøver ikke være særlig meget. Det er små dryp, der skal til."
Som leder var det også med compassionate leadership i ryggen, at Bente Houtved Rasmussen gik til opgaven med at genopfriske fagligheden og klæde Malene Rossil på til igen at arbejde som sygeplejerske:
"Jeg synes, at det ligger meget fint i tråd med hele regionens overordnede tankegang med compassionate leadership. Altså hvordan er det, vi ser vores medarbejdere som individer bagved deres uniform? Hvordan er det, vi får designet ikke bare onboarding, men faktisk også karrieveje? Det er ikke længere, som da jeg var ung sygeplejerske. Der var du en i flokken. Og det var den samme list, som blev lagt ned over. Sådan er det bare ikke mere. Man bliver simpelthen nødt til at have øjne og ører og hjerte åben for, at her skal du se individet, og hvad der driver dem."
Hvordan får vi fat i flere som Malene?
Det store spørgsmål er jo så: Kan det svare sig, og er der flere derude som Malene Rossil, som faktisk gerne vil og har potentiale for at komme tilbage og være sygeplejersker? Det mener de bestemt på Bornholm.
"Man skal være lydhør, og man skal være villig til at åbne op og se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Men det koster ressourcer, det vil jeg sige. Det er ikke bare at ansatte en medarbejder som normalt. Det koster lidt kræfter, men hold da op, hvor kan de bidrage med meget andet end det, at de ikke har sygeplejen så present som enhver anden medarbejder," konstaterer Bente Houtved Rasmussen.
Malene Rossil er også klar til at byde nye kolleger, som har været væk fra sygeplejen, velkomne:
"Jeg tror, man skal stille sig nysgerrig på, hvad det var, de kunne lide ved jobbet. Jeg tror, at når man er sygeplejerske, så vil der altid ligge en eller anden grad af længsel efter at få lov til at være sygeplejerske. Så det her med at tale ind i, hvad de godt kan. Og tale ind i at der faktisk er plads og rum til at få lært de ting, som man har brug for i forhold til at kunne yde en ordentlig sygepleje."
Den ekstra mil gav potte
I dag har Malene Rossil en fast stilling på intensiv afsnit i Afdelingen for Kirurgiske
Specialer, Fødsler og Anæstesi på Bornholms Hospital. Uddannelsesstillingen på Anæstesiologisk afsnit gik til en anden kandidat, som var mere kvalificeret. Men kvalifikationsforløbet gav Malene Rossil gejsten for sygeplejen tilbage og ikke mindst troen på egen faglighed og evner.
"Det er vigtigt for mig også at formidle sygeplejen som et ekstremt spændende og dejligt arbejde. De har jo vundet min loyalitet 100%. Jeg kommer ikke til at skulle gå ind i det private eller lave alt muligt andet, for jeg har fået så meget og får så meget. Der har simpelthen været et super fint samarbejde i alle led af organisationen, som har passet mig rigtig godt."