Antallet af operationer til patienter med slidgigt er steget markant i de senere år i Region Hovedstaden, selvom det ikke nødvendigvis er den bedste behandling. Det ændrer Non-Operativ Knæartrosebehandling (NOK) på, så patienterne til at begynde med bliver tilbudt individuelle behandlingsforløb på hold hos fysioterapeuterne på hospitalet.

NOK-behandling bygger på et tæt samarbejde mellem ortopædkirurger, fysioterapeuter og i visse tilfælde også diætister. Selvom der tidligere har været løbende faglig sparring på tværs af afdelingerne i forbindelse med patientforløb og indlæggelser, er det meget tætte parløb nyt for de involverede faggrupper.

"Vi har spillet ind med vores kompetencer hver især, og det har krævet mod at turde at bryde siloerne ned på den måde. Men det har ført til en naturlig opgaveglidning og kompetenceudvikling, fordi fysioterapeuterne er kommet langt mere på banen, så lægerne får frigivet tid til at operere. Det har lært os, at vi godt kan, men det kræver tid, mod og tillid," siger ledende terapeut i Fysio- og Ergoterapien, Jette Christensen.

Personalet skal have indflydelse

Amager og Hvidovre Hospital var det sidste til at implementere NOK-behandling i Region Hovedstaden. Baghåndspositionen har givet styregruppen og de to ansvarshavende ledere, Jette Christensen og cheflæge Nanna Salling, en unik mulighed for at iagttage og lære fra kollegaernes erfaringer på de øvrige hospitaler. 

"Det handler i høj grad om at se på, hvilken faggruppe, der løser den pågældende opgave bedst. Processen kunne have været træg og tung, men det har tværtimod været motiverende og inspirerende for alle involverede parter," siger Nanna Salling.

Én af læringerne fra de andre hospitaler var, at personalet spiller en afgørende rolle i implementeringen. For mens projektet er igangsat af en task force, er rammerne sat af en lokal styregruppe bestående af både medarbejdere og ledere for at sikre, at alle var med ombord fra starten.

"Inddragelsen af personalet har været afgørende. Det nytter ikke at tvinge nye tiltag igennem, for så ville personalet bare sige nej. Vi har skulle vise, hvad lægerne kan få ud af at afgive ambulatoriebehandlinger og få terapeuterne til at definere, hvordan de kunne se sig ind i ambulatoriet på en god måde. Det er dem, der skal udføre opgaven, og så skal de også have indflydelse på, hvordan det skal udføres," siger Jette Christensen.

Tandemambulatoriet giver ro

Et af de konkrete tiltag for at få samarbejdet mellem de tre afdelinger til at glide lettere er Tandemambulatoriet. Et dedikeret afsnit, hvor fysioterapeuter og læger sidder dør om dør, og hvor diætister træder til, når det er nødvendigt. Ambulatoriet har gjort den løbende sparring lettere i dagligdagen, ligesom det har givet en ro til særligt fysioterapeuterne, der som udgangspunkt er patientens primære kontakt.

"Det er helt afgørende med sådan et ambulatorium, hvor vi kan sidde tæt sammen fysisk. Vi har oplevet, at nogle patienter har været utilfredse, fordi de har forventet en læge og operation. Der har vi gjort god brug af at have lægen tæt på. Det er en grænsesætning, vi har været nødt til at lære på en ny måde, men det handler i bund og grund om at bringe vores kompetencer i spil hver især, og det kommer patienten til gode," siger Jette Christensen.

Ideen til tandemambulatoriet opstod hos de to ledere og er særligt tiltænkt 'cross over-patienter', som har brug for en ekstra vurdering eller vejledning, når de starter forløbet.

Samarbejdet med praktiserende læger

Nanna Salling og Jette Christensen peger på, at en del af den patientmodstand, de har oplevet, kan spores tilbage til den enkeltes forventninger efter den indledende konsultation med den praktiserende læge. Derfor har de set et behov for at styrke kontakten til de praktiserende læger omkring NOK-behandlingen.

 "Det har krævet et bredere samarbejde med en praksis koordinator og konsulent for at få det til at lykkes. Målet er at udvikle en dediceret henvisningsskabelon for at kunne højne den generelle kvalitet af henvisningerne. Når vi forbereder de praktiserende læger på at kunne svare på de spørgsmål, der måtte være, tror vi også, at patienterne møder ind med en mere positiv indstilling," siger Nanna Salling.

Det tætte samarbejde med de praktiserende læger har mødt stor interesse fra flere af de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. Forhåbningen er, at det kan give patienten en bedre forståelse for behandlingsstrategien.

"Vi oplever generelt, at patienterne vender efter første samtale med terapeuten og bliver mere positivt indstillede. De motiverer hinanden i træningen, følger de øvrige patienternes fremskridt, og det ender nærmest altid med, at de er glade for, at de ikke skal igennem en stor operation," forklarer Jette Christensen.  

Lidt grænseoverskridende

Både Nanna Salling og Jette Christensen ser opstarten med NOK-behandling på Amager og Hvidovre Hospital som en overordnet succes, og den primære årsag er, at medarbejderne har taget ejerskab på projektet fra starten.

"Det har krævet en stor portion tillid. Både mellem Jette og mig, til den strategi vi har lagt, og til at medarbejderne har kunnet løse opgaven. Omvendt har det krævet, at de har haft tillid til os, og at de har kunnet komme til os, hvis der er opstået problemer undervejs," forklarer Nanna Salling.

Det tætte samarbejde på tværs af afdelinger har været en ny måde at arbejde på for dem begge to og særligt det at skulle lede på tværs af afdelinger har krævet noget tilvænning, selv for en erfaren leder.

"Jeg har været cheflæge i mange år, men jeg har aldrig oplevet at bestemme så meget over en faglighed. Det er været ret grænseoverskridende i perioder. Man kan ikke som leder bestemme, at en fysioterapeut skal arbejde på en anden måde. Det kræver, at faggruppen har medbestemmelse på, hvordan vi gør det på den bedste måde. Men det har været en lærerig og god oplevelse," siger Nanna Salling.