Et fælles ønske, om at give patienter med lungesygdommen KOL bedre behandlingsforløb, blev i 2023 startskuddet for et tværsektorielt samarbejde mellem Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Københavns Kommune.

Forud lå en lang proces i ledergruppen for at bringe personalet fra de to sektorer tættere sammen og se hinanden som kollegaer i stedet for fremmede. Patienternes forløb er nu skræddersyet ud fra den enkeltes behov, og faste kontrolbesøg 2-4 gange om året er erstattet af en patientansvarlig sygeplejerske, der kan følge den enkelte tæt.

"Personalet har skullet​ vænne sig til at arbejde flere forskellige steder. De har fået flere nye kollegaer, en ny ledelse og flere nye afsnit at arbejde i, og det kan tage tid at implementere. Men hvis vi tør at se os som kollegaer på tværs af sektorer og bruge hinandens faglighed, er vi allerede meget langt," siger chefsygeplejerske på Afdelingen for Lunge- og Infektionssygdomme, Anette Agerholm.  

Det kræver investering

I processen med at bringe personalet fra henholdsvis hospital og kommune sammen og skabe en fælles forståelse og referenceramme, blev 15 medarbejdere købt fri i 10 hele arbejdsdage med henblik på at deltage i en lang række workshops. Det var en stor økonomisk investering, men også en indsats, der senere har givet mening.

"Det er personalet, der ved, hvad der foregår ude på afdelingerne, og de kom langt hen ad vejen selv med ideerne til samarbejdet. De kender udfordringerne og faldgruberne, og derfor gav det bare så god mening, at det var dem, der satte retningslinjerne uden for megen indblanding fra ledelsen," fortæller Anette Agerholm.

Workshopforløbet var sammensat sådan, så medarbejderne først talte sig frem til konkrete løsningsforslag, som de så kunne prøve af i praksis. Efterfølgende havde de mulighed for løbende at evaluere indsatserne på de næste workshopdage, og da de 10 dage var gået, var alle de nødvendige forandringer implementeret.

"Det kan lyde enormt voldsomt for mange, at vi har købt så mange medarbejdere fri i så mange dage, men vi må bare konstatere, at indsatsen virkede. Nu kender personalet hinanden, og de ideer  vores sygeplejersker og kommunens sygeplejersker talte sig frem til på workshoppen, har senere sparet alle for meget arbejde. I sådan en proces skal man turde at være modig og tro på, at det kan lade sig gøre," fortæller Anette Agerholm.  

Ledelse i mellemrummet

Det kan være svært at agere som leder i et tværsektorielt samarbejde, hvor ingen har det overordnede ansvar, og organisationerne kan virke meget forskellige. Men for at lykkes, er det vigtigt som leder at tage styringen, også i mellemrummet.

"Man skal turde at tage ansvaret på sig og stadig have respekt for alle de tilstedeværende. Hospitalet og kommunen er meget forskellige organisationer, der ikke deler hverken sprog eller ledelsesmetoder, men det betyder ikke, at det ikke kan lykkes. Man skal være modig og turde at give noget af sig selv for, at projektet kan lykkes," siger Anette Agerholm.

Mens mellemrummet hurtigt bliver meget tydeligt i et tværsektorielt samarbejde, betyder det ikke, at det ikke også eksisterer inden for den samme organisation. Der kan sagtens opstå et mellemrum mellem læger og sygeplejersker, sengeafsnit og ambulatorier, jeres og vores afdeling, og også her er det vigtigt at turde at tage styringen med respekt for alle parter.

"Generelt arbejder vi meget i siloer, fordi det er sådan, 'vi plejer at gøre'. Men min holdning er, at vi vil kunne opnå en stor effekt, hvis vi tør at ændre det. Man skal huske at være generøs, når man leder i mellemrummet og kunne se ud over eget ledelsesforhold. Det er ikke en let proces, og det kræver mange samtaler, men det har en effekt," siger hun.

Det kræver nye arbejdsgange​

En markant ændring i arbejdsgange og et samarbejde på tværs af sektorer er ikke en indsats, der kommer over natten, og den kan til tider være besværlig at gennemføre i praksis. Det kræver mod til at tænke nyt, både i egen sektor og på tværs, for at finde de bedste løsninger for patienten.

"Vi har erfaret, at der er en del regler i regionen, der kan besværliggøre processerne, og der skal man turde at udfordre uden selvfølgelig at bryde reglerne. Det giver ikke mening for en patient med KOL at skulle vente én uge på praktiserende læge, og her har vi kunne bruge vores forskellige kompetencer på tværs af sektorer for at finde de bedste behandlinger og dermed undgå en hel del indlæggelser," siger Anette Agerholm.

Et af de tiltag, hospitalet har lavet undervejs, har været at åbne deres telefon, så kommunen altid kan få fat på en læge, hvis der er behov for hjælp. Samtidig har personalet fra kommunen kunne bidrage med vigtig viden fra det indgående kendskab til den enkelte borger, hvilket har hjulpet lægerne i det videre behandlingsforløb.

"Det handler om at se hinanden og være generøse. Hvis kommunen har brug for, at vi gør noget, så gør vi det, også selvom det måske ikke er en opgave, vi er vant til at løse. Det kan godt være, at vi i en periode yder en ekstra indsats, men erfaringen er, at det går op i den sidste ende og det ender med at være et gode for vores patienter," slutter hun.



​