​

For nylig afholdt Region Hovedstaden et ungetopmøde, som udsprang af planen for fastholdelse og rekruttering – 'Det handler om arbejdsliv'. Formålet var at få viden om de unges forventninger til arbejdslivet og styrke rekrutteringsindsatsen, så flere vælger regionen i fremtiden. Derfor blev de unge bedt om at fortælle, drømme og komme med bud på, hvordan vi skal designe fremtidens arbejdsplads.

Her kan du høre, hvad nogle af deltagerne bød ind med:

Kan vi så imødekomme de unges ønsker? Det spørgsmål har vi givet videre til fire vindere fra sidste års Ledelsespriser, som har set videoen og sagt ja til at dele deres refleksioner og komme med deres bud på, hvordan man som leder kan imødekomme de unge medarbejdere. 

Fleksibilitet i fokus

Hvad er det vigtigste for dig, hvis du skal fastholdes på din nuværende arbejdsplads? Sådan lød et af spørgsmålene, som de unge blev mødt med.

"Det vigtigste for mig er helt klart, at der er fleksibilitet i arbejdsforholdene," lyder det fra Daniel Seebach, der er ergoterapeut på Neurocenteret på Rigshospitalet.

Det kan chefsygeplejerske i Afdeling for Kvindesygdomme på Rigshospitalet, Charlotte Strømberg sagtens genkende og også godt forstå, men desværre ikke altid kan opfylde:

"Vi har ikke mulighed for at tilbyde vagtfrie stillinger - og slet ikke i fremtiden. Men som arbejdsplads ser vi på, hvordan de unge kan få et arbejdsliv, som matcher deres ønsker passet ind i nogle rammer og vilkår, som det er at være på en hospitalsafdeling. Så det handler rigtig meget om at få en drøftelse og forventningsafstemme af, hvordan vi kan strukturere et arbejdsliv sammen med dem, så de også kan tage hensyn til at holde fri, når deres venner og familie har fri, men samtidig må vi sige, at det er et vilkår, at man arbejder i weekender og har aften- og nattevagter. Men det kan jo se ud på en måde, så de unge også kan være i det." 

Faglige ambitioner for fremtiden

Men de unge har ikke kun fokus på at få lov til at holde fri. De har også rigtig mange faglige ambitioner.

"De unge har brug for, at der sker noget. Arbejdet skal være meningsfyldt, og der skal være variation," siger Charlotte Strømberg og uddyber:

"Derfor skal vi skabe vilkår og muligheder for de unge i forhold til karriereveje. Og det er jo ikke fordi, karriere nødvendigvis handler om at blive leder eller forsker. Men det at forholde sig til, hvad der er af muligheder de næste år, hvis de skal se selv i afdelingen. De unge er jo vant til, at der er mange muligheder i deres liv. Så det her med at give dem medindflydelse på, hvad der er vigtigt i forhold til deres udvikling, det er afgørende."  

Charlotte Strømberg ser også de unge som en gruppe medarbejdere, der rigtig gerne vil dele ud af deres kompetencer, men som også har brug for vejledning ift. at sætte indsatsen i perspektiv:

"De vil rigtig gerne præstere. De vil rigtig gerne yde noget godt, men som leder skal man hjælpe dem med at undersøge, hvad det der med at præstere og yde rigtig godt handler om. De skal hjælpes til at sætte nogle rammer for deres arbejdsliv, for de er 'på' hele tiden." 

'Det sociale betyder også rigtig meget'

"Det sociale betyder også rigtig meget. Det der med at føle, at man bliver lyttet til og respekteret, og at der er plads til alle input," fortæller Louise Møller Larsen, bioanalytiker på Afdeling for patologi på Herlev og Gentofte Hospital.​

Den tendens har Lisa Sengeløv, der er cheflæge på Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital også observeret: 

"Det bekræfter den udvikling, der har været igennem de sidste 10 år. At det, som de fremhæver igen og igen, er den faglige udvikling, men også det relationelle. At have relationer både til hinanden og til deres leder er vigtigt på en anden måde, end det måske har været tidligere. Jeg tror, at det handler meget om som leder at have fokus på det relationelle i forhold til at være så nærværende som muligt og have fokus på at være så god en rollemodel som muligt." 

Jobbet som selvudvikling

Personlig udvikling er også blevet en vigtig del af at gå på arbejde. Ikke mindst for de unge medarbejdere, som deltog på ungetopmødet. Og selvom faglig og personlig udvikling er noget, som lederne har fokus på, så er der også nogle begrænsninger. 

"Som leder skal man jo prøve at skabe et hold, der har en fornemmelse af, hvad den fælles retning er, og hvad det er, vi arbejder for. Og hvis man primært arbejder for sig selv, så bliver det noget af en opvågning nogle gange, at kollektivet kræver noget andet end den interesse, som man selv har," siger Jesper Juul Larsen, cheflæge på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital og tilføjer:

"Hvis man ser det som et selvudviklingsprojekt, at man går på arbejde - det må man også gerne - men det er jo bare ikke sikkert, at vi kan honorere det i et offentligt sundhedsvæsen, hvor man har åbent - for vores vedkommende i akutafdelingen - 24/7, 365 dage om året." 

Her er dialogen og den individuelle tilgang også nødvendig.

"Der er et måske større behov hos de unge for at få en individuel tilgang. Ligesom de taler om en individuel arbejdsplanlægning og en individuel tilgang til efteruddannelse. Det behøver ikke være stort, men det skal være der, for at de føler, at de opnår nogle kompetencer," siger Lisa Sengeløv. 

Generation 'Hvad kan du gøre for mig?'

Det store behov for faglig og personlig udvikling kan til tider gøre, at de unge medarbejdere mister fokus på, at det også kan give noget at være en del af kollektivet.

"Der er helt klart en ny generation af medarbejdere, som er centreret omkring 'hvad kan du gøre for mig?' Fremfor den der holdånd og også et behov for bare at gå på arbejde og løfte en opgave. Selvfølgelig er der udvikling. Det lægger vi jo stor vægt på. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at man fra start sørger for at sikre en forventningsafstemning. Som ledere skal vi simpelthen tag hånd om de samtaler. Det, tror jeg, er et rigtig vigtigt værktøj, siger Thomas Duckert, som er chefsygeplejerske på Akutafdelingen samt Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk afdeling på Nordsjællands Hospital. 

Jesper Juul Larsen genkender også denne beskrivelse af de nye generationer af medarbejdere, men oplever samtidig, at man kan opnå meget gennem dialog.

"Det, vi møder folk med, er en dialog omkring, hvad det egentlig vil sige at være på det her hold. Og hvad får du så reelt ud af at byde dig ind i fællesskabet. Fordi kollektivet kan jo også noget. Men for at du kan få et team, der fungerer, så bliver du jo også nødt til at investere noget af dig selv i kollektivet, så du med faglighed for øje kan udvikle dig. Og det er jo noget andet, end at du nødvendigvis lige får noget på egen bane."​​​ 

Kollektivet kræver engagement og punktlighed

Så 'hvad kan du gøre for mig' holdninger skal gennem dialog, medindflydelse og god ledelse erstattes med en forståelse af, at der er masse at hente individuelt og fælles i at byde sig til og investere i kollektivet. Men noget af det, som de fire ledere oplever, er, at det ofte kan bunde i, at de unge er uvante i rollen som medarbejder og derfor mangler forståelse for arbejdspladsens dynamik og spilleregler.

"Hvis man har med helt unge medarbejdere at gøre, så ligger der også noget i den transition, som det er simpelthen at være på en arbejdsplads. Altså der er nogle regler og rammer, som vi arbejder inden for, og det er anderledes, end når du er studerende. Det er jo også en aha-oplevelse," fortæller Jesper Juul Larsen.

Han mener dog ikke, at den omstændighed nødvendigvis er negativ eller svær at sælge ind til de unge medarbejdere:

"Det er jo i virkeligheden meget akademisk det, de kommer fra. Og hvis man aldrig har haft et arbejde, så er det et 'wake up call', at vi møder klokken otte - og ikke fem minutter over otte. Så starter dagen i virkeligheden med, at vi danner en relation. Jeg har da haft nogle samtaler med nogle unge læger, som ikke kunne se, at det betød noget, om man kom ti minutter for sent. Og så må man jo forklare, hvorfor det er godt at være der til tiden. Jamen det er det fordi, i det du er inde i rummet, så bidrager du jo med noget til kollektivet. Og det er jo så der, hvor man også har en ledelsesmæssigopgave med at forklare, at kollektivet altså også kan noget! Det er ikke kun tab. Det er ikke kun sådan, at jeg skal være her, så ergo er det surt. Du får faktisk en hel masse forærende i det her."​

​