Rapporten giver et samlet overblik over trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne borgere i den nye Region Østdanmark.
Rapporten viser blandt andet, hvilke sundhedsudfordringer der fylder mest, og peger på markante forskelle mellem befolkningsgrupper og geografiske områder.
Et fælles vidensgrundlag for den nye region
Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem sundhedsprofilteamet ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden og sundhedsprofilteamet ved Data og Analyse under Koncern Digitalisering i Region Sjælland.
Formålet med rapporten er at skabe et fælles vidensgrundlag for den nye Region Østdanmark og understøtte planlægning, prioritering og beslutningstagning på sundhedsområdet.
Hvad indeholder rapporten?
Rapporten belyser trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne gennem 26 udvalgte mål.
Resultaterne vises på tværs af alder, køn og sociale forhold og på tværs af geografi i regionens 46 kommuner og 10 københavnske bydele og de seks nye sundhedsråd.
Baseret på svar fra mere end 61.000 borgere
Rapporten bygger primært på data fra sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det?, som blev gennemført i foråret 2025.
I alt 61.359 borgere i Region Østdanmark deltog i undersøgelsen. Den nye rapport samler for første gang resultater fra sundhedsprofilerne for Region Sjælland og Region Hovedstaden, som udkom i starten af året.
Læs rapporten
Sundhedsprofil 2025 for Region Østdanmark kan læses her.
Derudover kan du læse regionernes pressemeddelelse her.