Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Kommunens sundhedscenters opgaver i forbindelse med rygforløbsprogrammet

Forløbsprogrammets kommunale tilbud omfatter borgere, der har brug for en mere intensiv og sammenhængende rehabiliteringsindsats, end der tilbydes i hospitals- eller praksissektoren. Tilbuddet er individuelt tilpasset og kan inkludere træning, smertehåndtering samt vejledning i forhold til kost, nikotin- og alkoholforbrug​.

​Den kommunale indsats tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens ”Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom” (2024) samt ”Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske rygsmerter” (2017​).

Målgruppe for kommunens rehabiliteringsaktiviteter

Kommunen tager imod borgere, der er udredt og ikke vil have gavn af kirurgisk indgreb eller yderligere behandling, men hvor rygsmerter stadig hæmmer borgerens livskvalitet. Rehabilitering kan også have et behandlingsmæssigt sigte. Kommunens sundhedscenter har tilbud til borgere ved:

  • ​smerter i over 12 uger på henvisningstidspunktet
  • kronisk ryg- og nakkebesvær med korterevarende forværringer, der kan afhjælpes i kommunalt tilbud

Disse borgere henvises fra hospital eller almen praksis med en xref15.

​Borgere med genoptræningsplaner

Kommunens sundhedscenter varetager også genoptræning af borgere, der har en genoptræningsplan (G-GOP) fra hospitalet. Nogle borgere kan både være omfattet af forløbsprogrammet og have en genoptræningsplan (G-GOP). Borgere med en genoptræningsplan har særlige rettigheder i henhold til Sundhedsloven § 140, blandt andet ret til at vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for 7 kalenderdage.

Rehabiliteringsaktiviteter i kommunen er individuelt tilpassede

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde en afklarende samtale, hvor en kommunal medarbejder i samarbejde med borgeren vurderer, hvilke rehabiliteringstilbud, der er relevante for den enkelte. Krav til den afklarende samtale er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom" (2024).

Rehabiliteringsforløbets sammensætning og indholdet af træning og undervisning skal tilpasses den enkelte borgers behov og ressourcer; herunder borgerens kompleksitet, komorbiditet og særlige socialmedicinske risikofaktorer.

Kommunens tilbud er tidsbegrænset. Nogle borgere kan have behov for et længere forløb eller flere forløb, og kommunen vurderer, hvad der kan tilbydes den enkelte borger.

Differentiering af rehabiliteringsforløb

Det er et krav, at tilrettelæggelsen af tilbuddene differentieres med udgangspunkt i den enkelte borgers sundhedskompetence, præferencer, motivation, ressourcer, behov og tilgængelige data, så alle borgere får samme forudsætninger for at opnå en positiv effekt af indsatserne (Sundhedsstyrelsens "Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom", 2024).

Kommunen skal tilbyde følgende aktiviteter på baggrund af borgerens behov

Krav til kommunens tilbud følger Sundhedsstyrelsens ”Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom” (2024).​​

Information til borgerne
Ved rygbesvær​ er der to centrale kernebudskaber til borgeren:

  • Det hjælper, hvis du bevæger dig
  • Smerterne påvirker dit liv lige nu, men du kan selv gøre noget

Kommunikation

Kommunen får henvist borgere fra hospitalerne, almen praksis og praktiserende speciallæger. Der kan også henvises internt i kommunen, fx fra beskæftigelsesområdet eller hjemmesygeplejen.​

Den henvisende aktør har ansvar for at sikre, at henvisningerne indeholder relevante informationer. Den henvisende aktør kan ikke bestemme, hvilke konkrete tilbud, borgeren visiteres til i kommunen. Kommunen visiterer selv til egne tilbud og kan afvise en henvisning eller bede om flere oplysninger fra henviser.​

Kommunen skal altid informere henviser samt egen læge om forløbet i kommunen. Egen læge skal have information om opstart, plan for behandling og afslutning. Kravet om information til almen praksis gælder uanset, om egen læge har henvist borgeren eller ej.​​​​​​


Information til borgerne

Ved rygbesvær  er der to centrale kernebudskaber til borgeren:

  • ​Det hjælper, hvis du bevæger dig
  • Smerterne påvirker dit liv lige nu, men du kan selv gøre noget

Kommunikation

Kommunen får henvist borgere fra hospitalerne, almen praksis og praktiserende speciallæger. Der kan også henvises internt i kommunen, fx fra beskæftigelsesområdet eller hjemmesygeplejen.

Den henvisende aktør har ansvar for at sikre, at henvisningerne indeholder relevante informationer. Den henvisende aktør kan ikke bestemme, hvilke konkrete tilbud, borgeren visiteres til i kommunen. Kommunen visiterer selv til egne tilbud og kan afvise en henvisning eller bede om flere oplysninger fra henviser.

Kommunen skal altid informere henviser samt egen læge om forløbet i kommunen. Egen læge skal have information om opstart, plan for behandling og afslutning. Kravet om information til almen praksis gælder uanset, om egen læge har henvist borgeren eller ej. ​

Kommunen skal tilbyde en indsats for fysisk aktivitet i form af vejledning om fysisk aktivitet eller superviseret fysisk træning til borgere med kronisk rygbesvær, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering af funktionsevne og helbredsforhold kan have gavn af indsatsen.

Der kan være særlige sygdomsspecifikke hensyn, som den sundhedsprofessionelle skal være opmærksom på. Indsatsen skal derfor altid tage udgangspunkt i gældende retningslinjer.​

​Vejledning om fysisk aktivitet

Mange borgere kan klare sig med vejledning om fysisk aktivitet med fokus på gavnlige effekter af fysisk aktivitet, og hvordan borgeren kan være fysisk aktiv i hverdagen, herunder hvilke muligheder der er lokalt, i fitnesscentre og foreningsregi.

Vejledning om fysisk aktivitet kan foregå i et gruppebaseret forløb eller individuelt. Træningsforløbet kan foregå i varierede rammer fx i naturen eller digitalt, så borgeren støttes i, at fysisk aktivitet bliver en del af hverdagen også efter forløbet er afsluttet.

 

Superviseret fysisk træning

Superviseret fysisk træning tilbydes borgere, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil have gavn af dette. Det kan eksempelvis være når sværhedsgraden af sygdommen eller antallet af samtidige sygdomme tilsiger det, eller på baggrund af borgerens ressourcer, behov eller præferencer. Endelig er der for nogle sygdomme dokumentation for, at der opnås bedst effekt af træningen, hvis den er superviseret.

Træningen foregår som udgangspunkt i grupper, med mulighed for individuel supervision. Træningsforløb kan foregå i varierede rammer, eksempelvis i naturen eller digitalt.

I Sundhedsstyrelsens "Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom" (2024) beskrives en række krav til superviseret fysisk træning, herunder til test og opfølgning.

Kommunen skal aktivt støtte op om videreførelse og vedligehold af effekt efter endt indsats, fx ved at der fra starten er fokus på, hvordan borgeren viderefører sin aktivitet i andet regi efter endt forløb gennem brobygning til lokale idrætsforeninger mm.


​Kommunen skal tilbyde sygdomsmestring til borgere, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering af funktionsevne og helbredsforhold kan have gavn af indsatsen.

I tilrettelæggelsen af undervisningen bør der være opmærksomhed på, at indsatsen tilpasses borgerens behov, viden, erfaringer, udfordringer og ressourcer.

Det er et krav at følgende elementer indgår i indsatsen:

  • Sygdomskendskab
  • Sygdomsforværring
  • Betydningen af andre forebyggende indsatser
  • Mental sundhed
  • Sociale forhold
  • Mestring af sygdomme i hverdagen
  • Pårørende

Se mere i Sundhedsstyrelsens "Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom" (2024).



​Efter samtykke fra borgeren skal sundhedscenter og jobcenter arbejde sammen om at lave en beskæftigelsesmæssig plan for borgere, der er sygemeldte eller uden for arbejdsmarkedet ved at:

  • Udveksle informationer under forløb

  • Have kontaktinformationer til hinanden på tværs af forvaltninger

  • Have en fast struktur for samarbejdet.


​Kommunen skal altid spørge til brug af nikotinprodukter og tilbyde nikotinafvænning.

I Sundhedsstyrelsens "Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom" (2024) beskrives en række krav til kommunens tilbud om nikotinafvænning.


Kommunen skal tilbyde en ernæringsindsats (kostvejledning eller diætbehandling) til borgere, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan have gavn af indsatsen. Indsatsen differentieres på baggrund af borgerens ressourcer og behov. Førstevalget er kostvejledning.  

I Sundhedsstyrelsens "Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom" (2024) beskrives en række krav til kommunens tilbud om kostvejledning og diætbehandling.​


Kommunen skal tilbyde en forebyggende samtale om alkohol til borgere, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan have gavn af indsatsen.

​I Sundhedsstyrelsens "Kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom" (2024) beskrives en række krav til kommunens tilbud om forebyggende samtale om alkohol.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden