Gå til hovedindhold

​​​​​

Kommunikation mellem egen læge og praktiserende speciallæge

Egen læge kan henvise til praktiserende speciallæge, når der er behov for udredning og behandling, der kan håndteres i praksissektoren. Egen læge er tovholder og skal derfor modtage al relevant information om udredning og behandling fra speciallægen.

Retningslinjerne for kommunikation følger overenskomster og øvrige aftaler om samarbejde i sundhedsvæsnet.

Egen læges rolle og ansvar:

  • Egen læge skal anvende gældende MedCom standarder i forbindelse med henvisning til speciallæge

  • Henvisning til speciallægen skal så vidt muligt indeholde:

    • Telefonnummer

    • Formål med henvisning

    • Patientforventninger

    • Varighed (aktuel episode og tidligere)

    • Smertelokalisation og intensitet

    • Funktionsbegrænsning

    • Røntgen/MR-beskrivelse: hvad, hvor, hvornår, resultat

    • Relevante objektive fund: +/- pareser og grader heraf.

    • Behandling indtil nu (kirurgi, medicin, træning, fysioterapi), varighed og effekt

    • Andre bevægeapparatslidelser

    • Sociale forhold

    • Jobstatus/sygefravær

    • Medicinske sygdomme

    • Psykiatri/psykiske forhold; herunder evt. misbrug

    • Ønskes primært rygkirurgisk vurdering anføres dette med begrundelse og oplysning om, at patienten er motiveret for operation.

  • Egen læge skal informere patienten om, hvordan de kontakter speciallægen samt hvornår de kan benytte henvisningen
  • Egen læge skal følge op på patienter, der er henvist til speciallægepraksis, så patienten kan henvises til yderligere behandling/udredning ved behov

Praktiserende speciallæges rolle og ansvar:

  • Speciallægen bør sende en korrespondancemeddelelse til egen læge ved opstart. Meddelelsen bør indeholde en plan for forløbet.
  • Speciallægen skal sende scanningssvar og øvrigt materiale i forbindelse med udredningen til egen læge.
  • Ved afslutning af forløbet skal speciallægen sende en epikrise til egen læge med plan for det videre forløb.

Tilbage til roller og opgaver for almen praksis og speciallæge


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden