Gå til hovedindhold

​​​

Kursus i sår og sårbehandling

​Få mere viden om typer og behandling af sår. Kurset er til sygeplejersker og SOSU-assistenter med særligt ansvar eller interesse for sår og sårbehandling. ​

Bliv ressourceperson, og del din viden med dine kollegaer

Du får en meget grundig viden om vurdering, behandling og pleje af sår og kan derved indtage rollen som nøgleperson inden for sårbehandling på afdelingen. Det betyder også, at du kan være afdelingens ressourceperson på området og hjælpe dine kollegaer med at udføre korrekt pleje af sår hos patienter.   

Få indgående viden om sår  

Ikke alle sår er ens. Kurset giver dig vigtig baggrundsviden om typer af sår og de forskellige sårhelingsprocesser fx:

  • Kirurgiske sår

  • Tryksår

  • Diabetiske sår

  • Arterielle sår

  • Venøse bensår.

Lær om sårrevision, kompression og produkter til behandling af sår

På kurset får du et indblik i forskellige produkter til behandling af sår. Herefter får du mulighed for at bruge din nye viden om behandlingsprodukterne, så du får trænet færdighederne til at behandle og forbygge sår.

Du lærer fx at:

  • oprense sår, der ikke heler, som de skal (sårrevision)

  • screene for tryksår

  • bruge forskellige metoder til at lægge kompressionsbandage.

Når du kender til typer af sår, helingsprocesser og mulige behandlingsprodukter kan du  træffe kvalificerede valg, når du planlægger og udfører sårbehandling.

Integrér din nye viden i hverdagen

Du får mest ud af din uddannelse, hvis du bruger din nye viden aktivt i hverdagen. Derfor skal du lave en skriftlig opgave, som du selv vælger emnet for. Du skal implementere din nye viden ved hjælp af din opgave i dit daglige arbejde.    

Derudover anbefaler vi, at du sammen med din afdelingssygeplejerske laver en samarbejdsaftale, det kaldes også en læringskontrakt. Her skal I sammen beskrive, hvordan læring og praksis skal hænge sammen i afdelingen. På den måde sikrer I, at kurset kan kobles til relevante problemstillinger i jeres praksis.

​Målgruppe

Sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter med særligt ansvar eller interesse for sår og sårbehandling.

Kursets form og indhold

Kurset er en blanding af holdundervisning og praktiske øvelser.

Du skal fremlægge en skriftlig opgave på kursets sidste dag.

Kursets varighed

5 dages undervisning fordelt over en periode på 3 uger.

Pris

5000 kroner

Sted

Uddannelsescentret
Center for HR og Uddannelse
Gentofte Hospitalsvej 10B
2900 Hellerup

Læs mere om kurset

Læs flere detaljer om kurset på Kursusportalen​


​Sådan søger du

Få din leders godkendelse til at deltage

Inden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. kursusbeskrivelsen med din leder.

Tilmelding

Tilmeld dig kurset på Kursusport​alen​

Relaterede uddannelser og kurser

Læs om hygiejnekoordinatorkurset

Læs om uddannelsen til ernæringsnøgleperson​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden