Compassion kan forbedre din trivsel og mentale sundhed
Du har sikkert oplevet medfølelse for andres udfordringer mange gange og haft en trang til at hjælpe dem i nød. Men er du altid i stand til at passe på dig selv, mens du hjælper dem?
Kurset vil hjælpe dig med at forbedre din trivsel og mentale sundhed, da regelmæssige træning i compassion blandt andet kan beskytte dig mod stress og udbrændthed.
Du bliver bedre til at håndtere udfordrende situationer på arbejdet og i privatlivet, når du anvender den strategi, som den enkelte situation kalder på.
"Du får en øget opmærksomhed på og forståelse af din krops reaktioner i mødet med svære følelser, uanset om det er en patient, en kollega eller dig selv, der oplever udfordringer."
Underviser på kurset Izaskun Altemir Garcia,
cand.psych. og certificeret TIC-lærer fra Compassion Education Alliance (USA).
Styrk din evne til at give og modtage compassion
Du deltager i oplæg, meditationer og gruppeøvelser, der alle er designet til at styrke din evne til at give og modtage compassion.
Du får mulighed for at udvikle og forbedre din evne til compassion (medfølelse) i både professionelle og personlige sammenhænge. Du vil udforske og træne strategier du kan anvende til at møde både patienter, kolleger og dig selv med større overskud og venlighed også i svære situationer.
"TIC-kurset introducerer dig til træning i compassion og kærlig venlighed
– både overfor dig selv og andre."
Underviser på kurset Izaskun Altemir Garcia,
cand.psych. og certificeret TIC-lærer fra Compassion Education Alliance (USA).
Vejen til at træne compassion
Meditation er en træningsmetode som bruges i TIC forløbet for at træne et compassionate mindset. Gennem korte, guidede øvelser (meditationer) øver du dig i at møde dig selv og andre med compassion.
Efter hver session arbejder du videre med en guidet meditation derhjemme. Denne regelmæssige træning hjælper dig med at etablere en praksis, som støtter dig til at:
blive opmærksom på det, der sker, når det sker
stabilisere sindet og kroppen
integrere compassion i din hverdag
Praktisk information
Målgruppe
Kurset er for alle medarbejdere i Region Hovedstaden, der ønsker at styrke deres mentale sundhed og udvikle en mere støttende omgangsform i deres relationer med andre. Det er særligt relevant for dig, der ofte møder mennesker i svære situationer.
Kursets varighed
Kurset strækker sig over 8 uger med ugentlige sessioner på 2 timer
Pris
For ansatte af Region Hovedstaden er prisen 500 kroner
For ansatte i kommuner og almen praksis i Region Hovedstaden er prisen 4.000 kroner
Læs mere om kurset
Læs flere detaljer om kurset på Kursusportalen
Sådan søger du
Få din leders godkendelse til at deltage
Inden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. tilmeldingslinket, så din leder kan læse kursusbeskrivelsen.
Tilmelding
Tilmeld dig kurset på Kursusportalen
Relaterede uddannelser og kurser
Læs om videokurserne om kommunikationsværktøjer
Læs om kurset i konflikthåndtering