Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Oplæringstiden

Oplæringen er kernen i elevens eller lærlingens forløb – og du har en vigtig rolle i at skabe struktur, støtte og fællesskab. Her finder du inspiration til en tryg og god start med samtaleskabeloner, prøvetidsbedømmelsen, tjeklister og viden - uanset hvilken uddannelse din elev eller lærling er i gang med. ​


​

En god overgang mellem skole og oplæring og omvendt styrker den faglige udvikling og skaber sammenhæng i uddannelsesforløbet. 

Når eleven eller lærlingen får mulighed for at reflektere over sin læring og planlægge, hvordan den kan bruges i praksis, øges både motivation og kvaliteten af oplæringen.

Når I sætter fokus på overgangen:

  • ​Skabes en rød tråd mellem teori og praksis
  • Understøttes elevens og lærlingens evne til at omsætte viden til handling
  • Styrkes dialogen mellem skole og oplæringssted
  • Øges sandsynligheden for, at eleven eller lærlingen når sine oplæringsmål​

Samtaleskabelon til overgangssamtale før skoleophold skoleophold

Samtaleskabelon til overgangssamtale efter skoleophold​​​
Selvom god og løbende feedback ofte forebygger problemer, kan der opstå situationer, hvor en svær samtale er nødvendig – f.eks. for at ændre en adfærd.

Som oplæringsansvarlig har du her en vigtig mulighed: at vise, hvad der skal til for, at eleven eller lærlingen lykkes. En respektfuld og tydelig samtale kan styrke både motivation, trivsel og læring.

Gode råd til den svære samtale

​​Forbered dig godt:
  • Tænk over, hvad du vil sige, og hvordan eleven eller lærlingen kan reagere.
  • Eksempel: Hvis en elev eller lærling ofte kommer for sent, så forbered dig med konkrete eksempler: “Du kom 20 minutter for sent mandag og onsdag i sidste uge.” Tænk også over, hvordan du vil reagere, hvis eleven eller lærlingen bliver ked af det eller overrasket.

    → Gør det nemmere og holde fokus på det konkrete​

Fokusér på adfærd – ikke personlighed:
  • Kritik skal handle om noget, eleven eller lærlingen kan ændre.
  • ​Eksempel: Sig: “Jeg har lagt mærke til, at du ofte går før arbejdstiden er slut.”
    Undgå: “Du virker uengageret.”

    → Adfærd er konkret og kan justeres
Undgå skæv kommunikation:
  • ​Sørg for, at samtalen ikke kommer som en overraskelse og vær imødekommende.
  • Eksempel: Indled med: “Jeg vil gerne tale med dig om noget, jeg har lagt mærke til, og høre dine tanker.”

    → Skaber ro og balance mulighed for begge at være med i samtalen.
Hold en professionel tone:
  • Vær tydelig og respektfuld – undgå ironi og humor, som kan forvirre budskabet.
  • Eksempel: “Jeg har indkaldt dig, fordi jeg oplever nogle udfordringer, vi skal tale om.”

    → Det viser, at du tager samtalen alvorligt og respekterer eleven/lærlingen.
Hold dig til det, du har forberedt:
  • Undgå at bringe nye kritikpunkter op undervejs.
  • Eksempel: Hvis samtalen handler om mødetider, så hold dig til det.

    → Det giver klarhed og gør det lettere for eleven/lærlingen at handle på

​Tøv ikke med at kontakte EUD-teamet i Center for HR og Uddannelse, hvis du har brug for sparring, EUD-teamet har stor erfaringer med at få svær situtation tilbage på sporet. ​

En midtvejssamtale er en planlagt samtale, hvor du sammen med eleven eller lærlingen ser på udvikling, læring og trivsel i oplæringen. Målet er at sikre, at uddannelsen forløber godt – og at eventuelle udfordringer opdages i tide. Det er her, I kan støtte jer til oplæringsplanen for f.eks. at se, om I når målende, og om noget skal justeres. Opgaven er at støtte eleven eller lærlingen frem mod slutmålet som udlært. 

Formål med samtalen

  • Drøfte mål, styrker og udfordringer
  • Give konkret feedback og anerkendelse
  • Skabe plads til refleksion og forventningsafstemning
  • Lægge en plan for resten af forløbet

Forberedelse

  • Afstem forventninger: Hvad ønsker eleven eller lærlingen, og hvad vil du gerne have ud af samtalen?
  • Lav en dagsorden: Brug uddannelsesplan, praktikmål og tidligere noter.
  • Skab tryghed: Vælg et roligt lokale, og skab en positiv og tillidsfuld stemning.

Sådan gennemføres samtalen

  1. ​Start godt: Kort introduktion og en uformel tone.
  2. Faglig og personlig udvikling: Tal om opgaver, trivsel, styrker, udfordringer og læring i forhold til praktikmål.
  3. Feedback: Ros det, der fungerer – og giv konkrete råd til forbedring.
  4. Plan fremadrettet: Aftal, hvad der skal arbejdes med, og hvordan der følges op.

Afslutning og opfølgning

  • ​Dokumentér: Skriv de vigtigste punkter og aftaler ned.
  • Opsummer: Lad eleven eller lærlingen  gentage de aftaler, I er enige om.
  • Følg op: Vær tilgængelig og hold fast i de aftaler, der blev lavet


Fællesskaber med andre Forkert stavet ordelever og lærlinge kan gøre en stor forskel for trivsel, læring og tilknytning til oplæringsstedet. 

Nogle oplæringssteder har flere elever og lærlinge på én gang. Udnyt gerne det. F.eks. med fælles undervisning eller oplæring af nye elever og lærlinge af mere erfarne elever og lærlinge.

På andre oplæringssteder er der kun en eller få elever og lærlinge på samme tid. Her kan det give mening at undersøge, om der er flere på andre oplæringssteder på "matriklen". Fx kan der være en kontorelev på Bispebjerg ansat af hospitalet og samtidig en kontorelev på Bispebjerg ansat af Center for Ejendomme (CEJ). De to elever kan have glæde af hinanden.

Idéer til at skabe fællesskaber​

Her er nogle idéer, du som oplæringsansvarlig kan overveje for at styrke fællesskabet, selv når elever og lærlinge er spredt ud på forskellige afdelinger.

Synlighed og over​blik

  • Introduktionsliste eller netværkstavle: Lav en simpel oversigt (digital eller fysisk) over, hvem der er lærlinge eller elever på matriklen. Det giver både overblik og skaber en naturlig anledning til kontakt.
  • Velkomstmøder: Når nye elev eller lærling starter, kan du invitere dem til et fælles velkomstmøde med de øvrige. Det behøver ikke være langt, men det sender et signal om, at de er en del af et fællesskab.

Sociale og faglige Forkert stavet ordfællessk​aber

  • Faste elev- eller lærlingemøder: Afhold jævnlige møder (f.eks. en gang i kvartalet), hvor elever og lærlinge kan mødes på tværs af afdelinger.
  • Fælles frokost eller morgenmad: Skab et uformelt rum, hvor man mødes over mad – det styrker relationer uden at føles som et ”ekstra møde”.
  • Mentor- eller makkerordning: Sæt elever og lærlinge sammen på tværs, så de kan støtte hinanden i hverdagen.

Særlige arrangementer og initiativer

  • Temadage eller workshops: Arranger fælles læringsdage, hvor de arbejder med emner som trivsel, karriereveje eller praktiske færdigheder.
  • Sociale arrangementer: Bowling, brætspilsaften eller en sommer-/julefrokost kun for elever og lærlinge kan være et lavpraktisk, men effektivt tiltag.
  • Elev/lærlingeudvalg: Giv elever og lærlinge mulighed for at organisere sig i et lille råd eller udvalg, der kan komme med input til, hvordan fællesskabet kan styrkes.

Forankring i hverdagen

  • Synlig ledelsesopbakning: Det gør en forskel, hvis ledelsen aktivt bakker op om initiativerne – f.eks. ved at afsætte tid eller ressourcer.
  • ”Elev/lærlinge-ambassadør”: Udpeg en erfaren elev eller lærling, der kan hjælpe med at byde nye velkommen og tage initiativer til sociale aktiviteter.
👉 Summen er, at det ikke behøver være kompliceret eller dyrt – det vigtigste er, at der skabes rammer, hvor elever og lærlinge kan opdage hinanden og mødes både fagligt og socialt.

​Alle elever og lærlinge har en lovbestemt prøvetid på 3 måneder fra starten af deres uddannelsesaftale. Prøvetiden gælder uanset, om eleven tidligere har været ansat i virksomheden, f.eks. som ufaglært.

Du skal senest 8 uger efter oplæringsstart give EUD-teamet besked om vurdereringen af eleven eller lærlingen. Vurderingen får betydning for, om eleven eller lærlingen kan fortsætte sin uddannelse.

👉 Vigtigt: Eventuelle skoleophold regnes ikke med i prøvetiden, men forlænger den med det antal skoledage, eleven eller lærlingen har været væk. Hvis eleven har mere end én måneds sygdom eller skoleophold i oplæringsperioden, kan prøvetiden også forlænges.

Hvad indebærer prøvetiden?

  • Mulighed for at teste samarbejdet: Både elev/lærling og arbejdsgiver kan bruge perioden til at vurdere, om uddannelsesforholdet er et godt match.
  • Ingen opsigelsesvarsel: Aftalen kan opsiges uden varsel i prøvetiden af begge parter.
  • Ingen begrundelse nødvendig: Hverken elev/lærling eller arbejdsgiver behøver at give en særlig grund til at opsige aftalen.
  • Bindende aftale efter prøvetiden: Hvis aftalen ikke opsiges inden for prøvetiden, bliver den herefter bindende for begge parter.​

Link til skabelon til vurdering af eleven eller lærlingen inden for prøvetiden.​

Send den udfyldte skabelon med fortrolige og personfølsomme oplysninger 

Send skablonen sikkert til EUD-teamet  i Center for HR og Uddannelse på mail eud-oevrige.center-for-hr@regionh.dk fra din Region Hovedstaden-mail.

​Hvis der er brug for ekstra støtte

  • ​Som vejleder kan du opleve, at en elev eller lærling har brug for særlig opmærksomhed for at komme godt videre i oplæringen. I de situationer er det vigtigt at handle tidligt og i en åben dialog.
  • Tag en samtale – invitér eleven eller lærlingen til en konstruktiv snak om, hvordan oplæringen går.
  • Vær tydelig og støttende – peg på de områder, hvor eleven eller lærlingen kan udvikle sig, og fortæl, hvordan du og oplæringsstedet vil hjælpe.
  • Lav en plan sammen – aftal konkrete fokusområder, som eleven eller lærlingen kan arbejde med i den kommende tid.
  • Skab tryghed – giv eleven eller lærlingen tid og plads til at øve sig og udvikle sig.
  • Følg op – aftal et tidspunkt, hvor I evaluerer indsatsen og taler om de fremskridt, der er sket.
Sidst opdateret:
Redaktør
Camilla Rønnov Molin
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden