Indsamling og anvendelse af personoplysninger
I Region Hovedstaden indsamler vi personoplysninger til en række forskellige formål som led i vores daglige opgaveløsning. Oplysningerne indsamles blandt andet i din patientjournal for, at du kan få den rigtige behandling.
Herudover registreres fx henvisninger, indkaldelser og omvisitering. Vi indsamler også dine oplysninger til andre formål. Fx til at tilrettelægge sundhedstilbud og forskning.
Du kan læse mere om regionens indsamling og behandling af oplysninger og lovgrundlag, samt om hvordan du klager over regionens databehandling, i regionens persondatapolitik.
Find Region Hovedstadens persondatapolitik
Dine rettigheder
Databeskyttelsesforordningen giver en række rettigheder i forbindelse med de oplysninger, der indsamles og anvendes om dig.
Få indsigt i alle oplysninger om dig
Regionens kerneopgave er patientbehandling, og derfor vil du kunne se en stor del af de oplysninger, regionen behandler om dig i din patientjournal i Min Sundhedsplatform eller på sundhed.dk.
Ønsker du at vide, hvilke oplysninger regionen behandler om dig og til hvilket formål, skal du kontakte Region Hovedstaden her på sikker mail:
For at se hele din journal skal du søge aktindsigt på det sted, hvor du er blevet undersøgt og/eller behandlet.
Læs mere om at søge aktindsigt
Få rettet fejl i dine oplysninger
Hvis du ønsker at få rettet en fejl, skal du kontakte det hospital, virksomhed eller center, hvor du er blevet behandlet. Dette kaldes for retten til berigtigelse.
Du har som udgangspunkt ikke ret til at få ændret i din journal. Men hvis du har indvendinger til de sundhedsdata, der er registreret i din patientjournal, kan der skrives tilføjelser.
Få slettet dine personoplysninger
Dette kaldes for 'retten til at blive glemt'. En anmodning om at få slettet sundhedsdata, vil sjældent kunne imødekommes. Det skyldes en række administrative og sundhedsretlige regler, der pålægger Region Hovedstaden at opbevare data.
Kontakt regionens databeskyttelsesrådgiver
Har du spørgsmål til Region Hovedstadens behandling af personoplysninger og dine rettigheder i forhold til GPDR-lovgivningen, er du altid velkommen til at henvende dig til Region Hovedstadens Databeskyttelsesrådgiver (DPO).
Skriv sikkert til databeskyttelsesrådgiveren med Digital Post via borger.dk (login med MitID)