Sådan foregår udskrivningssamtalen

Du har altid en samtale med lægen, før du bliver udskrevet. Udskrivningssamtalen handler blandt andet om, hvordan dit behandlingsforløb er gået, og hvad der skal ske, efter du er blevet udskrevet. Det kaldes også for dit "videre forløb".

Tag gerne en pårørende, ven eller hjælper med til samtalen. De kan hjælpe dig med at huske, hvad der er blevet sagt, og de kan også hjælpe dig med at få stillet dine spørgsmål. Du må gerne optage samtalen på mobil, så du kan sikre, at du får alle oplysninger med. Men det er god stil på forhånd at informere lægen om, at du gør det.​

Spørgsmål, der er vigtige at få besvaret i udskrivningssamtalen, kan være:

• Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg kommer hjem?

• Hvilken ny medicin skal jeg tage og hvor længe? Får jeg medicin med hjem til et par dage?
  

• Hvornår skal jeg have fjernet trådene efter operationen?
  

• Hvis jeg har et sår med forbinding, hvad skal jeg så være opmærksom på. Får jeg forbinding med hjem til et par dage?

• Skal jeg til kontrol? Fx hos egen læge eller ambulant på hospitalet?

• Skal jeg genoptrænes?

• Skal jeg have tilknyttet hjemmepleje eller hjemmesygepleje? Hvis ja, hvad er det for opgaver, de skal hjælpe med?

• Er jeg berettiget til transport eller transporttilskud, når jeg skal hjem?

• Hvor længe skal jeg være sygemeldt?

• Hvis jeg får et hjælpemiddel (fx krykker) med hjem fra hospitalet, hvor længe kan jeg så låne hjælpemidler, og hvor skal jeg aflevere det?

• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får det værre? Kan jeg kontakte afdelingen? På hvilket telefonnummer og i hvilket tidsrum?
  

Udskrivningsbrevet – også kaldet epikrise

Lægen udarbejder et udskrivningsbrev – det kaldes en epikise. I brevet står, hvordan du er blevet undersøgt og behandlet på hospitalet. Der står også, hvad du skal have af medicin, og om du skal have opfølgende behandling eller kontrol hos din egen læge.

Hospitalet sender dit udskrivningsbrev til din egen læge. Du kan bede om en kopi. Ellers kan du finde epikrisen i Min Sundhedsplatform og i din sundhedsjournal på sundhed.dk.​

Nogle steder får du også et såkaldt 'besøgssammendrag', som du også finder i Min Sundhedsplatform, med hjem.

Følg med i dit forløb i MinSP

Du kan følge med i dit forløb på www.minsundhedsplatform.dk og i MinSP appen. Her er dine aftaler, journalnotater og kommunikation med afdelingen m.m. samlet på ét sted.

Læs mere om Min Sundhedsplatform​

Der findes forskellige muligheder for et videre pleje- og behandlingsforløb, efter du er blevet udskrevet.

Kontrol hos din egen læge

​Ofte vil din egen læge overtage en eventuel behandling og kontrol, når du er blevet udskrevet. Hospitalet sender lægen et brev med, hvad du skal have af fx medicin, anden behandling og kontrol. Du skal selv bestille tid hos din læ​​​ge.

Læs mere om kontrol hos din egen læ​ge​

Kontrol på hospitalet

Hvis du har brug for at blive fulgt af en læge på hospitalet, vil du blive indkaldt til kontrol på hospitalet i stedet for hos din praktiserende læge. Kontrollen sker i en af afdelingens klinikker eller ambulatorier. Du vil ofte få en tid til kontrol i forbindelse med din udskrivelse. Men du vil altid få selve indkaldelsen med digital post via borger.dk/e-Boks.

Læs mere om kontrol på hospitalet

Genoptræning

Hvis afdelingen mener, at du har brug for at genoptræne, udarbejdes en genoptræningsplan. Den kaldes også for GOP. Den vil blive gennemgået med dig til udskrivningssamtalen. Den vil blive sendt til din kommune, hvis de skal stå for genoptræningen. I nogle tilfælde kan genoptræningen også foregå på hospitalet. Du vil få en kopi af genoptræningsplanen med Digital Post. 

​​​​Du får også en tid for start af genoptræning fra din kommune med digital post på borger.dk og i e-Boks. Husk at følge op i din kommune, hvis det ikke sker.

Læs mere om genoptræning

​​Praktisk hjælp og pleje​​ fra din kommune

Hvis du har behov for kommunal hjælp og pleje og/eller sygepleje ( også kaldet en funktionsnedsættelse) henvender hospitalet sig med samtykke fra dig til din kommune.

Her beskriver personalet dit aktuelle funktionsniveau i en plejeforløbsplan. På baggrund af den laver din kommune en individuel vurdering om af, hvilke indsatser du har brug for i dit hjem, eller om du fx opfylder kriterierne for et midlertidigt døgnophold. Denne vurdering foretages af kommunens visitation.

Når du udskrives, laver hospitalet også en udskrivningsrapport, så den kommunale hjemmesygepleje er forberedt på at tage godt imod dig, og hvor kommunen kender til dit forløb. Heri står blandt andet:   

• hvorfor du blev indlagt

• dit funktionsniveau og sygeplejemæssige behov

• hvilke fremtidige aftaler du har med hospitalet  
  

• hvad kommunen skal være særlig opmærksom på.

Du vil også få udleveret udskrivningsrapporten fra hospitalet. 

​Du kan have brug for forskellig slags hjælp fra din kommune.​ Læs mere om:

• Hjemmehjælp
  

• Kommunal sygepleje og med eventuel akutfunktion 
  

• Hjælpemidler eller behandlingsredskaber
  

• Midlertidigt døgnophold​​​
  

I nogle tilfælde vil hospitalet efter din udskrivelse stadig have behandlingsansvaret for dig og din behandling. Dette kaldes også for '96 timers udvidet behandlingsansvar'.

96 timers behandlingsansvar gælder, hvis du har været indlagt i mere end 24 timer og udskrives til:

• Plejecenter

• Midlertidigt døgnophold
  

• Bosted
  

• Hjælp fra den kommunale sygepleje.

I de 96 timer, hospitalet har behandlingsansvaret, kan personalet i din kommune ringe til den afdeling, du har været indlagt på døgnet rundt og få hjælp og rådgivning. Fx om din medicin og pleje og behandling, eller hvis dit helbred er blevet dårligere. 

​Efter de 96 timer får din egen læge automatisk ansvaret for din behandling igen.​

Sådan får du og kommunen besked

Lægen oplyser i udskrivningssamtalen, hvis du har en aftale om 96 timers behandlingsansvar.

​Hospitalet sender også besked til din kommune via din udskrivningsrapport. Her kan kommunen blandt andet få oplysninger om:

• hvornår 96 timers behandlingsansvaret begynder
  

• hvornår hospitalet forventer, at din egen læge får behandlingsansvaret

• telefonnummer til afdelingen, så kommunens personale kan kontakte dem med eventuelle spørgsmål.
  

Under din sygemelding kan din arbejdsgiver bede dig om at skaffe en lægeerklæring. Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver ikke må spørge dig om, hvad du fejler. De må kun spørge om, hvilken betydning sygdommen har for dit arbejde.

Der er forskellige muligheder for lægeerklæringer:

Friattest

Din arbejdsgiver kan kræve en lægeerklæring (friattest), hvor din læge blot bekræfter, at dit fravær er forårsaget af sygdom.

Varighedsattest

Er du funktionær, kan din arbejdsgiver efter 14 dages sygdom bede om en varighedsattest. Her udarbejder din læge et skøn over, hvor længe du forventes at være sygemeldt. Ifølge Helbredsoplysningsloven må din læge ikke skrive, hvad du fejler. 

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan også forlange en såkaldt mulighedserklæring. Formålet er, at du sammen med din arbejdsgiver får afklaret, hvordan du eventuelt kan fortsætte med at arbejde, også selvom du er syg. Fx arbejde på nedsat tid. Din arbejdsgiver har ret til at indkalde dig til samtalen, og du har pligt til at deltage evt. på telefon.

Den ene del af mulighedserklæringen udfylder du og underskriver sammen med din arbejdsgiver. Den anden del udfylder din læge på baggrund af en samtale med dig. Her vurderer lægen, om arbejdsforholdene og eventuelt aftalte ændringer passer dig og dit helbred. Denne lægeerklæring giver du herefter til din arbejdsgiver.​

Hvis du får det dårligt, skal du aldrig vente med at få hjælp!​ Alt efter hvor dårligt du har det, kan du eller dine pårørende ringe ​til:

Åben indlæggelse

Hvis du har været indlagt, kan du i nogle få tilfælde få en såkaldt åben indlæggelse. Det betyder, at du hele døgnet kan komme tilbage til afdelingen, hvis du får det dårligt.

Her vil hospitalet give dig et telefonnummer, som du skal ringe til.

Psykiske reaktioner i et behandlingsforløb

At blive syg og gennemgå et behandlingsforløb kan opleves som en psykisk belastning. Ofte er de psykiske udfordringer helt normale krisereaktioner, der med tiden aftager eller forsvinder helt. Hvis det ikke sker, skal du ikke skal tøve med at søge hjælp.

Læs mere om kriser, angst ​og ventetid​​

Det kan være, du har brug for mere støtte og rådgivning, når du kommer hjem. 

Kommunerne har forskellige tilbud. De kaldes ofte for forløbsprogrammer. Fx tilbud om rygestop, sorggrupper og træning. Du kan kontakte din kommune og høre, hvad de har af tilbud til dig. Vær opmærksom på, at din kommune beslutter, hvilke tilbud du kan få.

​Find din kommunes tilbud på sundhed.dk​

Der findes også ca. 200 patientforeninger for patienter og pårørende i Danmark. Her kan du fx få rådgivning, komme med i en støttegruppe eller gå til forskellige arrangementer.

​Find en patientforening til dit behov på sundhed.dk