​​​

Brandøvelsespladser i Region Hovedstaden

​Region Hovedstaden samarbejder med kommuner og staten om at få et samlet overblik over mulige brandøvelsespladser i hovedstadsregionen. Overblikket skal bruges til at vurdere en eventuel risiko, og hvad der skal ske med pladserne. Her på siden kan du følge med i regionens arbejde.

Brandøvelsespladser i fokus

Brandøvelsespladser er kommet i fokus efter en sag i Korsør, hvor mennesker har spist kød fra kvæg, der har græsset og drukket vand med PFOS fra arealer i nærheden af en brandøvelsesplads. Brandøvelsespladsen har tidligere brugt brandslukningsskum med PFOS, og på den måde er stoffet havnet i naturen. Nu har det vist sig, at de mennesker, der har spist kødet, har høje mængder af PFOS i kroppen.

PFOS er et af mange tusinde fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS.

Regioner, kommuner og staten samarbejder derfor om at kortlægge de steder, hvor der er eller har været brandøvelsespladser. Når der er overblik over det, kan vi tage stilling til, om der kan være risiko for mennesker og miljø, og hvad der skal ske, hvis der er en risiko. 

Hvis brandmænd eller andre er bekymrede for, om de kan være påvirket af PFOS, skal de i første omgang kontakte deres egen læge.

Kort over brandøv​​​elsespladser i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har kendskab til ca. 45​ mulige brandøvelsespladser, som vi er i fuld gang med at vurdere i forhold til regionens rolle.

Arealer med de mulige brandøvelsespladser er vist som punkter på kortet. Når du zoomer ind på kortet vises det faktiske areal, og når du klikker på arealet, får du følgende oplysninger om den konkrete plads:

  • ​Lokalitetsnummeret i regionens database
  • Hvilken branche/aktivitet der har eller har haft den mulige brandøvelsesplads
  • Status for sagen

Bemærk at én brandøvelsesplads kan bestå af flere delarealer, og at der ikke nødvendigvis har foregået brandøvelser på hele arealet, som er vist på kortet.

​​

Farven på brandøvelsespladserne viser følgende:

  • Orange: Grunden er omfattet af regionens indsats, hvilket betyder, at Region Hovedstaden planlægger at undersøge brandøvelsespladsen. Orange kan også betyde, at der er igangsat PFAS-oprensning.
  • Gul: Region Hovedstaden er i gang med at indsamle oplysninger om aktiviteter med brandøvelser.
  • Blå: Grunden er ikke omfattet af regionens indsats, hvilket betyder, at Region Hovedstaden ikke planlægger undersøgelse eller andre aktiviteter på grunden. Det kan skyldes, at grunden ikke ligger i et offentlig indsatsråde, eller at der allerede er foretaget PFAS-undersøgelser på brandøvelsespladsen, eller der er tale om en igangværende brandøvelsesplads.

Kortet opdateres løbende (cirka en gang om ugen) med oplysninger om den enkelte brandøvelsesplads, når Region Hovedstaden har taget stilling til, hvad der skal ske.

Regionen overtager forpligtelsen med at undersøge og oprense forurening på ophørte brandøvelsespladser, hvis forureningen udgør en risiko omfattet af regionens offentlige indsats, og det ikke er muligt at fastslå, hvem der har forurenet, eller hvis forureneren ikke kan holdes ansvarlig for forureningen.

Kommunen eller staten fører tilsyn med igangværende brandøvelsespladser og skal sikre, at der ikke sker forurening fra de pladser, de fører tilsyn med. Hvis der sker forurening, skal kommunen eller staten som udgangspunkt påbyde forureneren at rense op.

Region Hovedstadens indsats

Regionen skal undersøge og oprense de jordforureninger, der kan udgøre en risiko for

  • det grundvand, vi bruger til drikkevand, 
  • menneskers sundhed i boliger, børneinstitutioner eller offentlige legepladser, hvis der er risiko for kontakt med forurenet jord, eller stoffer fra forureningen kan dampe op og ind i huset
  • vandmiljøet i søer, vandløbet og langs kysten. 
Jordforureninger, som ikke udgør en risiko, skal ikke renses op af regionen. Disse jordforureninger bliver kortlagt af regionen, så vi i fremtiden har styr på, hvor der er forurenet jord. Kortlægningen sikrer, at forurenet jord ikke graves op og fx havner på legepladsen i en børnehave eller i et boligområde.

PFOS

PFOS er et af mange fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS. Stofferne er gode til at sky vand og fedt, og har derfor været anvendt mange steder. 

Stofferne er meget svære at nedbryde, hvilket betyder, at de ophobes i miljøet, dyr og mennesker, hvor kroppen er meget lang tid om at udskille stoffet.

PFOS blev tidligere brugt i bl.a. brandskum og pizzabakker.

PFOS er under mistanke for at kunne give en lang række sundhedsproblemer, som bl.a. skader på lever og nyrer, kræftfremkaldende effekter, påvirkning af foster og immunsystemet.

PFOS har været forbudt i brandskum siden 2006, men restlageret måtte bruges frem til 2011. Siden 2011 har al brug af PFOS været forbudt.

Andre kilder til forurening 

Der findes over 9.000 fluorstoffer, kaldet PFAS-stoffer - herunder stoffet PFOS.

PFAS-stoffer er især fundet på gamle renserier og i træ- og møbelindustrien, men også i jern- og metalvareindustri samt på losse- og fyldpladser.

Hovedparten af disse brancher indgår allerede i regionernes systematiske kortlægning af forurenede grunde på grund af andre forurenende stoffer.

Henvendelser fra borgere om brug af PFAS/PFOS

Hvis du som borger henvender dig til Region Hovedstaden for at anmelde eller gøre opmærksom på forhold vedrørende brug af PFAS/PFOS, er oplysninger om din identitet (navn, adresse, e-mail m.v.) som udgangspunkt omfattet af retten til aktindsigt. Det betyder, at regionen efter omstændighederne kan være forpligtet til at udlevere oplysninger om din identitet, også selvom du har bedt om, at oplysningerne ikke udleveres. For eksempel hvis en journalist beder om oplysningerne. 

Det er dog muligt at undtage visse oplysninger fra aktindsigten, når der er private eller offentlige interesser på spil. Det er en helt konkret vurdering fra sag til sag. Du er velkommen til at henvende dig til regionen, hvis du har brug for yderligere vejledning.

Regionen kan derfor ikke garantere anonymitet. Hvis du som anmelder ønsker at være anonym, bør du undlade at oplyse dit navn eller andre oplysninger, der kan identificere dig, for eksempel din e-mailadresse. 

Hvis du henvender dig uden at oplyse din identitet, skal du vide, at vi tager alle henvendelser seriøst, men at det måske kan påvirke grundlaget for vores vurdering af de oplysninger, du kommer med. Det kan også forhindre os i at stille dig supplerende spørgsmål.

Mere information om PFOS





Redaktør