Arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen er det centrale forum for udvikling og drift af UngeKræfter. Gruppen mødes kvartalsvist og har ansvar for den løbende udvikling af appens indhold, funktioner og aktiviteter.
Arbejdsgruppen består af ungekoordinatorer fra alle fem regioner, repræsentanter fra Ung Kræft i Kræftens Bekæmpelse, NAYACareDK (Network for AYA cancer research in Denmark) samt unge med egne erfaringer fra et kræftforløb. Gennem arbejdsgruppen sikres det, at UngeKræfter løbende udvikles med afsæt i de behov og ønsker, som unge i et kræftforløb har.
De unge spiller en central rolle i arbejdsgruppen og bidrager aktivt til udvikling, afprøvning og evaluering af nye funktioner og indhold i appen.
Styregruppen
UngeKræfter understøttes af en national styregruppe med repræsentanter fra alle fem regioner, Danske Regioner og Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT).
Softwaregruppen
Den tekniske drift og videreudvikling af appen sker i tæt samarbejde mellem Rigshospitalet og softwareleverandøren HealthBuddy, som sikrer løbende vedligeholdelse og udvikling af appens tekniske løsninger.