Gå til hovedindhold

​​

Placering

​​Nyt Hospital Nordsjælland er i gang med at blive opført syd for Hillerød i et nyt byudviklingsområde med en tilknyttet kommende station med stop for både S-tog og lokalbane.​

​Hospitalets placering

Varighed: 1:56 min.

Foto af den mark, som Nyt Hospital Nordsjælland skal opføres på, taget fra oven


Efter at have vurderet 10 forskellige muligheder for placering af Nyt Hospital Nordsjælland, besluttede Regionsrådet d. 25. september 2012 at godkende placering af hospitalet ved Overdrevsvej. Området omkring hospitalet bliver til en helt ny bydel, der kaldes Favrholm. ​Foto af både marken, som Hospitalet skal opføres på, og resten af Hillerød set fra oven​​

​Staten har givet endeli​g tilsagn om ny station​

Staten ha​​r d. 7. februar 2012 besluttet at placere en station ved Overdrevsvejen ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland. Stationen vil være forbundet til både S-bane og lokalbanen. Det er en milepæl i forbindelse med sikringen af bæredygtig transport af medarbejdere og patienter til og fra hospitalet.


Det videre arbejde med plangrundlaget kan nu fortsætte.

Miljøvurdering

Et stort hospitalsbyggeri som Nyt Hospital Nordsjælland kan få væsentlige indvirkninger på miljøet. Projektet er derfor blevet miljøvurderet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Ved en miljøvurdering vurderer man en lang række mulige miljøpåvirkninger, som er defineret i henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer. Den mulige miljøpåvirkning bliver gennemgået og vurderet på basis af eksisterende viden.

Et forslag til, hvilke miljøpåvirkninger det i denne sammenhæng er relevant at vurdere, blev derefter sendt i høring i kommunerne i Nordsjælland, statslige myndigheder, Dansk Naturfredningsforenings lokalafdeling og enkelte grundejerforeninger.

Efter høringen indgår følgende miljøforhold i vurderingen af programområdet: Biologisk mangfoldighed, befolkning og menneskers sundhed, landskab, vand og kulturarv.

Hvad viser miljøvurderingen?​

Miljøvurderingen af området har vist, at en række miljøforhold kan blive påvirket af hospitalet. Det gælder både i anlægsfasen og i den efterfølgende driftsfase.
På den baggrund er der opstillet retningslinjer for placering og udformning af hospitalet, jf. bilag 1 ”Nyt Hospital Nordsjælland, program og miljøvurdering for placering ved Hillerød”.  
Retningslinjerne i programmet indebærer, at der skal tages hensyn til og iværksættes foranstaltninger for at sikre padde- og flagermuslokaliteter samt etableres erstatningsvandhuller eller lignende, hvis nogle af deres lokaliteter må nedlægges.
Derudover skal der tages hensyn til og iværksættes foranstaltninger for at sikre landskab og kulturarv.
 
Endelig indebærer retningslinjerne, at der i anlægsfasen iværksættes foranstaltninger med henblik på at sikre, at Salpetermosen, der grænser op til programområdet, ikke udsættes for varige skader ved sænkning af vandstanden.

Hvilket geografisk område er miljøvurderet?

På baggrund af feltundersøgelser af geotekniske forhold, ønsket om nærhed til en kommende station, fingerplanens stationsnærhedsprincipper, økonomiske forhold, forekomst af naturområder mv. er det område, der fremgår af kortet på siden 'Høring: Placering og miljøvurdering af Nyt Hospital Nordsjælland', udpeget til etablering af det kommende hospital.

Det kalder vi programområdet og det er også det område, som er blevet miljøvurderet.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden