Regionens budget og økonomi

Her kan du læse mere omkring Regionens opgaver og finansiering som er opdelt i tre områder; Sundhed-, Social- og Regional udvikling. Du finder ligeledes de seneste tal for regionens økonomiske balance for 2017 samt en oversigt over udgifterne for de tre områder. 

​​​​​

Regionsrådet som er Region Hovedstadens styrende politiske organ, vedtager hvert år i september et budget for de følgende 4 år for Region Hovedstaden.

Budgettet er tilrettelagt ud fra, at regionens udgifter bliver finansieret gennem bidrag fra staten og kommunerne. 

Region Hovedstadens opgaver og finansiering er opdelt i tre områder

Regionens budgetlægning er baseret på et balance-princip, hvor den samlede økonomi er opdelt i 3 adskilte opgaveområder:

  • Sundhed
  • Social- og specialundervisningsområdet
  • Regional udvikling

Der kan ske prioritering inden for hvert af de tre områder, men ikke på tværs, og der forudsættes balance mellem udgifter og finansiering inden for hvert område. De administrative udgifter fordeles på de enkelte områder.

Budgettet, som er baseret på politikker, strategier og handlingsplaner samt på input fra regionens hospitaler og tværgående virksomheder, er den overordnede ramme for alle aktiviteter inden for de 3 adskilte opgaveområder regionen beskæftiger sig med. 

Tilskud og kommunal medfinansiering

Finansieringen fra staten til sundhedsområdet består dels af et bloktilskud og dels af aktivitetsbestemte tilskud. Derudover bidrager kommunerne med en aktivitetsbestemt finansiering hver gang en borger er i kontakt med sundhedsvæsenet og psykiatrien.

Det regionale udviklingsområde finansieres dels via et statsligt bloktilskud, og dels via et kommunalt udviklingsbidrag.

Inden for socialområdet betaler kommunerne for deres egne borgere på regionens institutioner.

Bloktilskuddet udgør ca. 80 pct. af finansieringen, det aktivitetsbestemte tilskud fra staten ca. 1 pct. og kommunernes aktivitetsbidrag udgør ca. 18 pct.


Læs mere om kommunernes medfinansiering 

Regionens økonomiske balance for 2017

Budgettet for 2017 udgør et samlet nettoudgiftsbudget på i alt 38,1 mia. kr. 

I skemaet herunder ses en oversigt over udgifterne og finansieringen for de tre områder samt for den likviditetsmæssige virkning af budgettet.

Oversigt over udgifter og finansiering

Mio. kr., 2017 pris-
og lønniveau

Sundheds-
området

Social-
området

Regional
udvikling


I alt

Nettodriftsudgifter34.123,1-30,4946,835.039,5
Investeringsudgifter2.271,025,02.296,0
Fordelte fællesudgifter713,016,5
19,1748,6
Renter
22,25,70,027,9

Udgifter i alt

37.129,2

16,8

966,0

38.112,0

Statslige og kommunale bidrag-35.869,1-
-960,9-36.829,9
Finansforskydninger, lån og tilgodehavender
-982,6-982,6
Forbrug af likvide aktiver-277,5-16,8-5,1
-299,4

Finansiering i alt

-37.129,2

-16,8

-966,0

-38.112,0

Balance

0,0

0,0

0,0

0,0


Det samlede budget for de tre områder indebærer et forbrug af likvide aktiver på 299,4 mio. kr., hvilket overholder forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionens økonomi for 2017.

Budget 2017

​Læs mere om f​orudsætningen for budgetlægningen samt se udgifts- og omkostningsbevillinger for de enkelte bevillingsområder i budget 2017-2020. 

​​​​​ ​

Redaktør