I januar 2023 tilbyder vi atter gratis sparring til alle, der arbejder med patientinddragelse i sundhedsvæsenet – også uden for Region Hovedstaden.
Sparring på dine tiltag og idéer
Center for Patientinddragelses konsulenter med ekspertviden om patientinddragelse er klar til at hjælpe dig med det, du gerne vil opnå, udvikle eller styrke inden for patientinddragelse.
Fx ved at sparre med dig om:
- Evalueringsmetoder, hvis du gerne vil undersøge patienters behov og perspektiver på et tilbud eller en indsats.
- Hvordan du sikrer mest værdi ved at inddrage patienter og pårørende i udviklingen af et tiltag (organisatorisk patientinddragelse).
- Hvordan I skaber forbedringer ved at bruge patienternes feedback i den daglige drift og ledelse
- Hvordan I implementerer patientinddragelse i de eksisterende arbejdsgange.
- Hvordan du kan arbejde med fælles beslutningstagning.
- Hvordan du som leder understøtter arbejdet med at skabe en mere patientinddragende kultur i din afdeling.
Sådan får du digital eller telefonisk sparring
Vi tilbyder gratis sparring om patientinddragelse - digitalt eller telefonisk - på op til en time i første omgang og mulighed for opfølgning af yderligere en times sparring.
Skriv en kort mail om dit behov, så sætter vi dig i kontakt med en af konsulenter.
I mailen opfordrer vi dig til at skrive, hvad du gerne vil have sparring på og hvorfor, samt hvem der er involveret i initiativet/projektet.
Kontakt os hvis du vil vide mere
Vil du vide mere om, hvad vi kan tilbyde, og hvordan vi kan hjælpe, er du velkommen til at kontakte os.
Center for Patientinddragelse, Region Hovedstaden
Telefon: 38 64 99 66 (telefontid: 9.00-12.00)