Læs interviewet med chefsygeplejerske Mette Børgesen og cheflæge Eckart Pressel, Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor de bl.a. kommer ind på nødvendigheden af at skabe rum for at tale med og lytte til patienten i tide.
Fokus på rettidig palliation
I arbejdet med fælles beslutningstagning har afdelingen erfaret, at nogle patienter har været usikre på, hvad der ville ske, hvis de valgte behandling fra. Den usikkerhed vil måske kunne få patienter til at holde fast i behandling af frygt for, at de ellers bliver sluppet helt af hospitalet.
"Vi skal gøre mere ud af at fortælle, hvad vi faktisk tilbyder, når patienten vælger udredning eller behandling fra. Det glemmer vi tit i en travl hverdag på hospitalet. Det skal også være tydeligt, at et fravalg faktisk kan være en 'attraktiv' mulighed og en god vej at gå", siger Eckart Pressel.
Hvad ønsker patienten?
Mette Børgesen uddyber, at den rette behandlingsvej skal findes sammen med patienten: "Er det fuld tryk på udredning, fordi patienten har et stort ønske om at komme i behandling? Er det en lidt mindre udredningspakke? Eller måske er det patientens ønske at leve sit liv som hidtil og blot vide, at nogen tager sig af de symptomer, der kan opstå undervejs".
"Hvis det er høj livskvalitet, der har værdi for patienten i højere grad end lang levetid, så skal det jo også være med til at definere den behandlingsplan, der bliver lagt. Hvis man fravælger en stor udredningspakke, så er der stadig alternative muligheder. Vi kan fx gøre en masse med afsæt i at give lindrende behandling", fortsætter Mette Børgesen.
Matcher behandlingen patientens behov?
"Vi kan reducere overbehandling ved ikke at sætte en masse i gang, uden først at sikre os, at det tilfører værdi til patientens forløb", siger Mette Børgesen, og Eckart Pressel supplerer:
"Indimellem sætter vi noget i værk, og efter noget tid finder vi ud af, at det egentlig ikke er patientens ønske, og det giver heller ikke fagligt mening. Vi må derfor bakke ud og dreje skibet. Men det kunne vi have undgået, hvis vi fra starten havde fået det afklaret med patienten".
Begge forklarer, at patienter i geriatrien overordnet kan være svære at inddrage, fordi de ved indlæggelse kan være meget svækkede både fysisk og kognitivt. Ønsket om alligevel at imødekomme disse udfordringer og sætte mennesket først er en væsentlig del af baggrunden for udviklingen og implementeringen af blandt andet et beslutningsstøtteværktøj i samarbejde med CPI.
Beslutningsstøtte som løftestang
Beslutningsstøtteværktøjer er redskaber, der giver patient og sundhedspersonale et helt konkret grundlag til at drøfte og træffe de bedst mulige behandlingsvalg for patienten. For at lykkes med fælles beslutningstagning kan et lokalt tilpasset beslutningsstøtteværktøj være en vigtig hjælp.
Afdelingen har her brugt udviklingen af et beslutningsstøtteværktøj som katalysator for at få konkretiseret deres tilbud og præsenteret patienterne for alle valgmuligheder. Brugen af målsamtaler skal understøtte det nødvendige samtalerum, der skal til for at få talt med og lyttet til patienterne i tide.
Ekstra kræfter til udvikling og implementering
"Det er selvfølgelig en udfordring, at beslutningsstøtteværktøjerne skal implementeres i en travl klinisk hverdag. Det kræver, at vi som ledere holder fast, og siger: 'Det her prioriterer vi faktisk uanset, hvad der sker. Også hvis I kun er tre mennesker på arbejde. Det her skal gøres'", siger Eckart Pressel og fortsætter:
"Jeg oplevede det som meget fremmende for processen, at Center for Patientinddragelse var så meget inde over. Det betød, at vi kunne tage os af den kliniske del. Det er et stort nok arbejde at kigge på arbejdsgangene for to sengeafsnit. Vi ville ikke have kunnet gennemføre det her alene. Aldrig."
Læs mere om fælles beslutningstagning
Læs mere om beslutningsstøtteværktøjer