Skuespiller Esben Dalgaard blev første gang ramt af modermærkekræft, mens han var i gang med at optage en tv-serie i Prag. Det var i 2012 og et modermærke på ryggen var begyndt at klø og havde trukket en lille ”hale” efter sig. Et hudskrab fastlagde diagnosen, og Esben blev opereret kort efter. Fem år senere bliver han meldt rask.
I 2021 er han med i et tv-program, hvor en række kendte skal forbedre deres sundhed. Her oplever Esben massiv træthed, der ikke helt kan forklares med den øgede træningsmængde og det lavere kalorieindtag. Da han opdager en hævet lymfekirtel, der hurtigt får en ”ven”, går han til lægen. På grund af hans historik, kommer han med det samme i en kræftpakke og efter scanning og biopsi, får han besked om, at kræften er vendt tilbage med spredning til lymfekirtlerne. Det bliver gjort klart, at han ikke kigger ind i en alt for lang fremtid.
Ring til de pårørende
Esben taler meget åbent om sin sygdom, både gennem foredrag og i bogen ”Mærket”, som han har skrevet med sin kone. Og netop i forhold til de pårørende ønsker han en styrket indsats. Esbens kone har ganske vist oplevet at få hjælp og støtte, når hun har henvendt sig, men hjælpen kommer ikke af sig selv, og det kræver kræfter at være den, der tager initiativet.
Derfor anbefaler Esben en mere struktureret og proaktiv tilgang til de pårørende, når et familiemedlem rammes af alvorlig sygdom. Helt konkret foreslår han, at der indføres en kort telefonsamtale med de pårørende, hvor man spørger til, hvordan de har det og tilbyder hjælp og støtte.
Særlig børneindsats
Det er utroligt hårdt at give en livsændrende besked til sin familie og ikke mindst til sine børn, når man selv er i chok. Hvordan gør man det bedst, og hvordan fortæller man om det til børn i forskellige aldre? Her har Esben også savnet hjælp og støtte.
Hjælpen er senere kommet i form af Region Hovedstadens indsats ”Børn som pårørende”, hvor der blandt andet uddannes særlige børneambassadører og formidles viden. En børneambassadør er en sundhedsprofessionel, der er blevet undervist i, hvordan man bedst støtter forældre og børn, når den ene forælder rammes af alvorlig sygdom. Indsatsen har også viden og materiale, der henvender sig direkte til forældre og børn. Læs mere om "Børn som pårørende" her.
Mennesket bag kitlen
Selvom Esben har savnet hjælp til sin familie, har han generelt mange rosende ord til de sundhedsprofessionelle, han har mødt på sin vej. Han har fået hurtig og kompetent hjælp, og han har følt sig lyttet til. Også da han lige efter diagnosen i 2021 fik den idé, at behandlingen måske godt kunne udsættes til efter den ferie, der lå lige om hjørnet. Det måtte han indse ikke var muligt, med hjælp fra hvad han selv kalder en god vejledende hånd. Men han følte sig hørt, mulighederne blev lagt frem, og han var selv med til at træffe beslutningen. Og det er vigtigt for ham.
Den personlige kontakt med de sundhedsprofessionelle betyder også meget. Fx når en sygeplejerske fortæller om sit barns konfirmation, kommer med chokolade eller lægger sig i selen for at skaffe strøm til hans telefon. Disse oplevelser har stor værdi for ham, for når den menneskelige relation får lov til at fylde, så tager det noget af det kliniske ud af situationen, og gør det nemmere at være i.
Overvej ordene
En anden oplevelse har han til gengæld været knapt så begejstret for. Den læge, der i 2021 tog en biopsi på ham, sendte ham ud ad døren med beskeden om, at han ikke umiddelbart var bekymret. Han tog kun biopsien, fordi Esben havde haft kræft før. Men er det ok at indgyde optimisme hos patienten, når man reelt ikke ved, hvad undersøgelserne viser, spørger Esben, der vurderer, at det gjorde chokket endnu større, da den endelige besked kom.
I det hele taget opfordrer han til, at man tænker mere over, hvad det er for en patient, man sidder overfor, og hvordan beskeder skal gives. Her skal man fornemme den enkelte patient og også have modet til at åbne op for snakken om, hvor meget denne vil vide om sygdommen.
Træk stolen ud
Et helt konkret tip fra Esben er, at man tænker over den fysiske placering i rummet under de svære samtaler. Han anbefaler, at man simpelthen trækker stolen ud og sætter sig tættere sammen med patienten. For et bord imellem parterne skaber en distance, der måske ikke er nødvendig? Selv om det kan virke som en lille ting, for den sundhedsprofessionelle, der har mange patientsamtaler i løbet af en dag, kan det skabe et nærvær at trække stolen ud. Og det kan have stor betydning for den patient, der måske skal have en livsændrende besked.
Esben Dalgaard var en af talerne ved Læringsseminar om patientinddragelse, der fandt sted den 19. marts 2025. Se slides og materialer fra seminaret her.