Michael West er Senior Fellow ved the Kings Fund og professor i arbejds- og organisationspsykologi ved Lancaster University. I hans forskning har han undersøgt, hvilken rolle medmenneskelighed (compassion) spiller i sundhedsvæsenet i forhold til at forbedre trivsel blandt personalet og højne kvaliteten i pleje og behandling. Noget af den viden foldede han ud under sit keynote oplæg på Læringsseminar 2025 om patientinddragelse, og hans oplæg er udgangspunktet for denne artikel.
Win-win
Når man ser på, hvilken betydning medmenneskelighed har i sundhedsvæsenet er billedet entydigt positivt. Hos personalet fører medmenneskelighed til højere medarbejdertilfredshed og lavere niveauer af stress og udbrændthed. Patienterne er mere tilfredse med den pleje, de modtager, og de har færre smerter og kortere indlæggelsestid. Generelt ses bedre kvalitet i plejen, færre undgåelige dødsfald samt positive økonomiske effekter. Det viser en lang række undersøgelser, som Michael West refererede til under sit oplæg.
Så på alle parametre gavner medmenneskelighed os, men hvordan former vi kulturen, så medmenneskelighed bliver udgangspunktet for vores handlinger? Her spiller ledere en afgørende rolle.
Lederes adfærd påvirker kulturen mest
Alle de interaktioner, som vi udfører hver eneste dag, er en mulighed for at forme kulturen, der hvor vi befinder os. Påvirkninger alene fra vores væremåder spreder sig som ringe vandet – både positive og negative. Særligt, hvis du er leder.
For det som ledere fokuserer på, måler, taler om - og i særdeleshed, hvad de udviser med deres adfærd-, fortæller os, hvad de værdsætter. Uanset hvad der ellers kommunikeres i organisationen, så er det lederens adfærd, vi bider mærke i. Derfor må ledere legemliggøre medmenneskelighed i deres ledelse, hvis vi ønsker at skabe en mere medmenneskelig kultur.
Vær til stede, forstå og hjælp
Medmenneskelig ledelse handler om at opfylde personalets kernebehov, så de får bedre vilkår for at udføre deres arbejde godt og udvise medmenneskelighed overfor patienterne. Michael West taler om fire grundlæggende adfærdsmønstre, som man skal være i stand til at mestre for at udvise medmenneskelighed i sin ledelse:
- Være til stede: Ledere skal have modet til virkelig at være til stede hos dem de leder og lytte interesseret til deres udfordringer.
- Forstå: Ledere skal have modet til at forsøge at forstå de udfordringer, som dem de leder, står overfor.
- Føle empati: Ledere skal have modet til at føle empati med dem de leder og fx være i stand til at sætte sig ind i, hvordan de føles at være på lange vagter uden mulighed for få pauser eller komme på toilettet.
- Hjælpe: Ledere skal have modet til at hjælpe dem de leder med at udføre deres job mere effektivt, fx ved at sikre de rette ressourcer og fjerne forhindringer.
Medarbejderundersøgelser fra det britiske sundhedsvæsen viser, at de steder, hvor lederne følger de fire adfærdsmønstre, er der større tilfredshed og engagement blandt personalet. Der er også markant bedre kvalitet i plejen, højere niveau af patienttilfredshed, bedre brug af økonomiske midler og markant lavere niveauer af undgåelige dødsfald blandt patienter.
Undgå ikke konflikter
Selvom lederens vigtigste egenskab er evnen til at lytte, er medmenneskelig ledelse ikke ”blød ledelse”. Derfor skal man som leder ikke undgå konflikter og fx undlade at adressere, når dem, man leder, ikke gør det godt nok. Den medmenneskelige leder har tværtimod modet til at håndtere konflikter og at turde være i det, der er svært.
Når vi laver forandringer i vores organisationer, er den vigtigste faktor som ledere skal fokusere på ikke at foretage selve ændringen. Det vigtigste er, hvordan man støtter og lytter til personalet under forandringsprocessen. For det er det, der gør en reel forskel i forhold til at skabe engagement og effektiv forandring, fortæller Michael West.
Værdien af egenomsorg
Vores evne til at være medmenneskelige over for andre afhænger af vores evne til at vise omsorg overfor os selv og prioritere pauser og restitution.
Når vi engagerer os i aktiviteter, der gør os i stand til at løsrive os fra arbejdet, fx ved at se en Netflixserie eller dyrke en spændende hobby, så restituerer vi. Naturen har den samme effekt på os. At få søvn nok og tilbringe tid med vores kære er også essentielt.
Det kan være sårbart at kigge sig selv i spejlet og mærke efter, hvordan vi har det, og det kræver mod at acceptere, hvis vi har det dårligt. Men det handler om at være til stede i sig selv, acceptere følelserne og finde ud af, hvad vi har brug for.
Når vi er i stand til at forbinde os mere med os selv, hjælper det os med at være medmenneskelige over for andre. Det gør det muligt for os at forbinde os dybere og mere autentisk med dem vi leder og alle vi arbejder med og yder pleje til.
Er der tid nok?
Selvom vi både som ledere og medarbejdere har et dybfølt ønske om at udvise medmenneskelighed, kan vi føle os begrænset af tid. Vi skal være effektive, vi skal nå det hele, og derfor er der ikke tid til at være medmenneskelige. Eller er der?
Ifølge Michael West er vi alt for optagede af mangel på tid. Det tager meget lidt tid at sige til patienten: ”Jeg ved, det her er et chok for dig, men du skal vide, at jeg vil være med dig hele vejen.”
Når vi udviser medmenneskelighed, kan vi endda få en følelse af mere tid. Så det handler om at ændre mindset og gøre tingene anderledes fremfor at gøre mere. Det handler om at være til stede, forstå, føle empati og hjælpe - og i sidste ende er det det, som patienterne ønsker fra deres læge, slutter Michael West.