Det kræver ikke blot en god implementering, men også et kontinuerligt fokus at fastholde fælles beslutningstagning i den kliniske praksis. Et fokus der sikrer, at metoden forankres som en hjørnesten i dagligdagen på afdelingen, også efter implementeringen er afsluttet.
På Teach the Teachers kurset bliver klinikere klædt på til at være frontløbere for fælles beslutningstagning i egen afdeling. I løbet af to kursusdage med oplæg, refleksionsøvelser og simulationer får de en grundlæggende forståelse for fælles beslutningstagning, og så lærer de at undervise deres kolleger i metoden, når de kommer hjem i afdelingen. Det set up sikrer systematik, bæredygtighed og kontinuitet i indsatsen henimod at gøre metoden til en naturlig del af klinikernes værktøjskasse.
I perioden mellem de to kursusdage løses en hjemmeopgave, hvor klinikerne undersøger deres egen praksis omkring en beslutningssituation. Dette kan fx gøres via et interview, en observation eller en videooptagelse.
Ikke endnu et projekt
Implementering af nye metoder er svært og tager tid. Selvom man som frontløber synes, at man sætter en god vej, vil man ofte støde på modstand, når man introducerer forandringer. En stor del af Teach the Teachers forløbet handler derfor om, hvordan man tackler modstand i personalegruppen, hvilke greb man kan anvende, og hvordan man kommer godt i gang.
Klinikerne fra Afdeling for Ældresygdomme har haft mange gode drøftelser i løbet af undervisningen, og det var en gennemgående pointe, at det er væsentligt, hvordan man ser på fælles beslutningstagning. Som en af klinikerne udtrykker det:
”Det er vigtigt at fælles beslutningstagning ikke præsenteres som endnu et projekt, men som en arbejdsgang. For et projekt opfattes som noget midlertidigt, der har en tidsbegrænsning, og sådan er det jo ikke med fælles beslutningstagning.”
Når fælles beslutningstagning bliver betragtet som en arbejdsgang, får metoden bedre vilkår for at rodfæste sig. Særligt hvis klinikerne ser det som en tilpasning af den måde, de allerede arbejder på i mødet med patienten.
Rollespil giver værdifulde erfaringer
Et vigtigt element i undervisningen på Teach the Teachers kurset er simulationsøvelser, hvor konkrete samtalesituationer trænes via rollespil. Med udgangspunkt i realistiske cases skiftes klinikerne til at indtage rollen, som henholdsvis kliniker, patient og observatør. Under øvelserne følges samtalemodellen for fælles beslutningstagning, der består af disse fire trin:
- Valgsnak. Tal om, at der skal foretages et valg mellem forskellige muligheder for udredning, behandling, pleje og/eller opfølgning
- Mulighedssnak. Tal om de forskellige muligheder, og hvilke fordele, ulemper og risici der er ved disse.
- Præferencesnak. Tal om patientens præferencer i forhold til de forskellige muligheder.
- Beslutningssnak. Tal om, hvorvidt patienten har brug for betænkningstid før beslutningen træffes, og træf derefter beslutningen i fællesskab.
Samtalemodellen er videreudviklet af Center for Fælles Beslutningstagning på baggrund af Glyn Elwyns three talk model (A three-talk model for shared decision making: multistage consultation process. Glyn Elwyn. BMJ 2017;359:j4891).
Simulationsøvelserne er med til at klæde klinikerne på, for et er teori, noget andet er praksis. Det er værdifuldt at prøve tingene af i et trygt rum, før man skal ud at gøre det i virkeligheden. Nogle gange opdager man, at det der virkede let i teorien, er mere kompliceret i praksis. Eller man oplever, at der opstår noget uforudset, som det er godt at få noget øvelse i.
”Rollespil kan føles grænseoverskridende at blive kastet ud i, men det er en rigtig god måde at lære på egen krop, hvordan man bruger fælles beslutningstagning, og hvad det kan. Det kan være en aha-oplevelse både at prøve at spille rollen som patient og sundhedsprofessionel”, siger speciallæge Johanne Bakker Jeppesen fra Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital.
Johanne har selv været kursist på et tidligere Teach the Teachers forløb, og hun kom derfor på besøg hos det nye hold kursister for at dele sine erfaringer med at arbejde med fælles beslutningstagning.
Giv plads til det der fylder
Fælles beslutningstagning giver mening i situationer, hvor der er flere realistiske valgmuligheder for patienten, og det er disses fordele og ulemper, der skal vejes op imod patientens præferencer, inden der træffes en fælles beslutning.
Samtalemodellen hjælper med at skabe en struktur, som kan gøre patientsamtalerne mere ensartede og hjælpe klinikerne til ikke at lade deres egne holdninger farve behandlingsvalget.
Men som kliniker kan man opleve, at en patient har noget på hjerte, der kan styre samtalen i en anden retning end klinikerens dagsorden. Fx ønsker der ikke er realistiske eller ligger uden for afdelingens kompetenceområde. Det kan fylde så meget for patienten, at der ikke er plads til at lytte til det, klinikeren kommer med.
Under præsentationen af en af kursisternes hjemmeopgaver – observation af en kollegas stuegang - kom der netop et eksempel på det. Og hvad gør man så? I dette tilfælde satte kollegaen sig ned og gav patienten tid og ro til at komme af med sit budskab og ønsker. Lidt hen i samtalen, blev patienten klar til at lytte til realistiske løsningsforslag, og samtalen landede godt. Observationen er et eksempel på, hvad der kan ske i mødet med patienten, og hvordan man som kliniker kan tackle det.
Nyt kursus til efteråret
Kursusdagene har været fyldt med refleksioner blandt klinikerne i forhold til, hvordan de tager fælles beslutningstagning i brug, hvordan de agerer i samtaler med patienter, og hvordan metoden passer ind i forhold til de forskellige faggruppers arbejdsopgaver i Afdeling for Ældresygdomme. De nyuddannede frontløbere er nu klædt på med viden, strategier og erfaringer fra rollespillene, der giver dem et godt rygstød til at understøtte den implementeringsproces, der venter.
Til efteråret løber Teach the Teachers forløbet igen af stablen med et nyt hold kursister. Dette forløb er fyldt helt op, men der er flere forløb i støbeskeen, så kontakt Center for Patientinddragelse, og hør om mulighederne for at deltage.