Der blæser mange vinde i
retning af mere hjemmebehandling i fremtidens sundhedsvæsen. Hjemmebehandling og øget digitalisering bliver på den ene side set som løsninger på de kapacitetsudfordringer, sundhedsvæsenet står overfor i de kommende år. Samtidig kan mere hjemmebehandling understøtte en mere patientcentreret tilgang, hvor patienterne i højere grad kan være i eget hjem, når de får behandling, og kan være mere involverede i deres forløb.
Klinikernes tryghed ved disse nye måder at arbejde på er afgørende for en vellykket implementering af hjemmebehandling. Og ikke mindst for at hjemmebehandlingen kan blive implementeret og anvendt i en skala, som gør det muligt at opnå de ønskede mål med hjemmebehandlingen.
Hjemmebehandling giver nye overvejelser om ansvar
Brugen af hjemmebehandling kan give nye overvejelser om, hvad det betyder for ansvaret for forløb og behandling, når patienterne i højere grad selv varetager behandlingen derhjemme eller fx sender målinger ind til afdelingen.
Det sætter fx fokus på, hvordan man som afdeling sikrer systematik i håndteringen af patienternes hjemmemålinger, så det er tydeligt, hvem der har ansvaret for at følge op på målingerne og hvor ofte. Samtidig bliver det vigtigt at forventningsafstemme med patienterne, så det er klart for dem, hvor tit de kan forvente, at klinikerne ser på deres målinger, og hvad deres eget ansvar er for at reagere, hvis de oplever forværring.
Med hjemmebehandling bliver klinikerens rolle mere vejledende end udførende
Brugen af hjemmebehandling kan betyde, at man som kliniker skal vænne sig til at være mere vejledende end udførende. Klinikerne har patienten ”i hænderne” i kortere tid, når en indlæggelse fx skiftes ud med instruktion i hjemmebehandling ved et ambulant besøg, og patienten derefter bliver behandlet derhjemme.
Den kortere tid med patienten giver mindre tid til at få opbygget en god relation, og det stiller nye krav til klinikerne om at overlevere mere information på kortere tid. Hjemmebehandling kræver samtidig en øget opmærksomhed på, hvordan man lykkes med at være ”fagperson på distancen”, når kontakten til patienterne foregår mere via telefon end fysisk på hospitalet.
Det er vigtige erfaringer fra implementering af hjemmekemoterapi på Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet, som klinisk sygeplejespecialist Anne Abela fortæller om her: