Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Når hjemmebehandling sætter patienten i førersædet

​Behandling i eget hjem giver nogle patienter en øget følelse af frihed, et større ansvar og mere indsigt i deres sygdom. Den nye rolle giver dem ofte lyst til at være en mere aktiv del af deres eget forløb.​

10. marts 2026

I disse år oplever flere og flere patienter, at deres forløb i sundhedsvæsenet indeholder tilbud om behandling i hjemmet. Hjemmebehandling og digitalisering er centrale løftestænger i aktuelle visioner og strategier for fremtidens sundhedsvæsen ​​(1). Målet er, at forskellige former for hjemmebehandling og hjemmemonitorering skal bidrage til at løse nogle af de store udfordringer med manglende ressourcer og kapacitet i sundhedsvæsenet og samtidig skabe mere nærhed, sammenhæng og kvalitet for patienterne (2). 

Hjemmebehandling giver øget frihed og tryghed 

Patienter, som har positive oplevelser med brugen af hjemmebehandling, peger på, at det giver en række gevinster i deres hverdag. For nogle betyder hjemmebehandling primært, at de kan slippe for hyppige ture ind på hospitalet og dermed få mere frihed og fleksibilitet. Det gælder fx patienter, der modtager hjemmedialyse eller IV-behandling i eget hjem. Patienter, der laver hjemmemålinger af fx puls og blodtryk, fortæller at det giver en øget tryghed, at specialister inde på hospitalet kan se deres målinger og reagere, hvis noget ser ”skævt” ud (3). Det gør fx, at behandlerne kan regulere patienternes medicin, og at forværringer kan tages i opløbet.   

”Hvis der er en ændring i min måling, så kan de reagere – og det gør de. Det giver mere tryghed, at de er på forkant.”
– Benny, 66 år, patient med hjertesvigt 

For andre patienter betyder behandling i eget hjem, at de kan slippe for indlæggelser. KOL-patienter, som bruger NIV-maske derhjemme til at optimere deres vejrtrækning, kan i mange tilfælde undgå akutte indlæggelser, som er hårde både fysisk og mentalt. Flere patienter er gået fra otte-ni indlæggelser på et år til kun at være indlagt, hvis de fx får en infektion (4).

Dét at flytte behandlingen væk fra hospitalet og ind i hjemmet gør også, at patienter kan holde mest muligt fast i et normalt hverdagsliv. Patienter med hjemme-kemoterapi fortæller fx, at behandlingen åbner nye muligheder for, at de kan deltage i almindelige hverdagsaktiviteter og dermed føle sig mindre syge (5).

”Det er helt klart mest friheden ved at kunne deltage i de sociale ting, der sker omkring mig. Også at kunne lave noget, imens man modtager behandling i stedet for at ... Det kan føles meget sygdomspræget at sidde inde på Rigshospitalet i 4 timer hver dag.” 
– Maja, 29 år, patient med leukæmi

​”Jeg føler mig mere som borger end som patient”  

Flere af CPIs undersøgelser viser, at udover øget frihed, fleksibilitet og tryghed, kan brugen af hjemmebehandling også øge oplevelsen af empowerment hos patienterne (6). Patienter fortæller, at hjemmebehandling og hjemmemonitorering giver dem en bedre forståelse af deres sygdom, behandling og udviklingen af symptomer. 

”Jeg kan godt lide, at når nu det er noget, jeg skal leve med, at jeg så også på en måde er involveret i mit eget forløb. Og jeg føler mig involveret ved, at det er mig, der laver analysen på min afføringsprøve og ikke en laborant, der står et andet sted og laver den. Det gør en forskel for mig.”
– Søren, 29 år, patient med Crohns sygdom

Den øgede indsigt giver patienterne bedre mulighed for at være med til at træffe beslutninger. De tager et større ansvar og bliver bedre klædt på til at stille spørgsmål til de sundhedsprofessionelle. 

Det øgede ansvar, som patienterne føler, gør ofte, at de har lyst til at spille en mere aktiv rolle i deres eget forløb. De oplever, at det at være mere involveret i egen behandling giver dem en positiv medbestemmelse. Som Niels der her forklarer, hvorfor det at lave målinger derhjemme gør, at han ikke ser sig selv som en passiv modtager af behandling men som én, der er i kontrol. ​

Varighed: 01.34.

Referencer

​1. Sundhedsstrukturkommissionens rapport.​ Beslutningsgrundlag for et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, juni 2024.
2. Robusthedskommissionens anbefalinger,​ Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet​, København september 2023.  
3. Bedre brug af hjemmemonitorering.​ Erfaringer fra fem hjerteafdelinger i Region Hovedstaden. Center for Patientinddragelse, Region Hovedstaden. September 2022​​
4. Hjemmebehandling til patienter i sårbare positioner. Erfaringer fra patienter med KOL, psykisk sygdom og diabetes. Center for Patientinddragelse, Region Hovedstaden. Februar 2024
5. Hvordan kommer brugen af hjemmebehandling op i gear?​ Tre caseeksempler på vellykket implementering. Center for Patientinddragelse, Region Hovedstaden. 2025
6. Oplevelser af digitalisering i mødet med sundhedsvæsenet blandt ældre med flere sygdomme.​ Center for Patientinddragelse, Region Hovedstaden. Marts 2025 og Hvordan kommer brugen af hjemmebehandling op i gear? Tre caseeksempler på vellykket implementering. Center for Patientinddragelse, Region Hovedstaden. 2025​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden