Punkter på dagsordenen

1. Orienteringssag: Verdensmålsprisen
2. Orienteringssag: Inspiration om bæredygtig hospitalsdrift fra Randers Regionshospital og Region Midt
3. Orienteringssag: Center for It, Medico og Telefoni's bidrag til regionens arbejde med FN’s verdensmål
4. Orienteringssag: Opsamling på udvalgsdrøftelser om den årlig opfølgning på Region Hovedstadens handleplan for FN’s verdensmål
5. Drøftelsessag: Første drøftelse af budgetproces 2022
6. Orienteringssag: Orientering om regionens høringssvar til forslag til lov om anlæg af Lynetteholm
7. Eventuelt

Medlemmer

• Charlotte Holtermann: Deltog (Charlotte Holtermann deltog de første 45 min. grundet andet møde)
• Stinus Lindgreen: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Randi Mondorf: Deltog
• Özkan Kocak: Fravær
• Tormod Olsen: Deltog

1. Orienteringssag: Verdensmålsprisen

INDSTILLING

​​​​​​​Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage orienteringen om verdensmålsprisen til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. marts 2021:

Taget til efterretning.

Özkan Cozak (A) deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2021:

Udskudt til næste udvalgsmøde.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionens handlingsplan for FN’s verdensmål blev vedtaget på regionsrådsmødet den 14. maj 2019. I kølvandet på dette besluttede administrationen i starten af 2020 at omdøbe regionens årlige ”miljøpris” til ”verdensmålspris” for at understøtte gennemførelsen af verdensmålshandlingsplanen. Miljø- og klimaudvalget blev orienteret herom på udvalgsmødet den 28. april 2020. 

I denne sag orienteres udvalget om det ny koncept, verdensmålsprisforløbet 2020 og fremadrettede perspektiver på verdensmålsprisen.

På mødet holder vinderen af Verdensmålspris 2020: Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet, Glostrup et oplæg ved overlæge Poul Jørgen Jennum og afdelingssygeplejerske Camilla Dysted. Centeret vandt verdensmålsprisen med initiativet ”(Tele)medicin mod klimaforandringer”.

SAGSFREMSTILLING

Det nye koncept

Den nye verdensmålspris tager de bedste elementer fra miljøprisen (som blev uddelt fra 2017-2019) og inkluderer derudover det nye område: ”Sundhed” - som udover ”Bæredygtige byer” og ”Ansvarligt forbrug og produktion” er et fokusområde i regionens handlingsplan for verdensmålene.

Formålet med verdensmålsprisen er at anerkende medarbejdere og ledere, som gør en ekstraordinær indsats for bæredygtig omstilling lokalt i deres afdeling. Med prisen og den tilhørende kommunikationsindsats inspireres og motiveres hele organisationen til at deltage i den bæredygtige omstilling via 'bottom-up' aktiviteter og positive adfærdsændringer. Kun med bred opbakning blandt medarbejdere og ledere kommer vi i mål med handlingsplanens ambitiøse målsætninger.

Den årlige prisuddelingsproces forløber således:  

• Lancering af prisforløbet på regionens intranet. Medarbejdere opfordres til at indstille kollegaer eller sig selv til prisen.
• Bemandede prisboder besøger på skift hospitaler og regionale virksomheder med infomateriale, roll-ups og forfriskninger.
• Medarbejdere opfordres til at indstille kollegaer til prisen, og der udveksles erfaringer med at arbejde med bæredygtig omstilling og verdensmål.
• Ved fristens udløb vælges tre nominerede ud af de indstillede kandidater, som offentliggøres sammen med de øvrige indstillede.
• Prisen overrækkes til vinderen med "trøstepræmier" til de øvrige nominerede (tidligere år foregik dette på den årlige lederkonference).      

Det afgørende er den store kommunikations- og formidlingsindsats under hele prisforløbet fra lancering til overrækkelse. Der kommunikeres via regionens intranet til alle medarbejdere og ledere, på www.regionh.dk til omverdenen og ikke mindst på regionens sociale medier-platforme på LinkedIn, Twitter og Facebook. Desuden bringer lokalaviser og i nogle tilfælde fagblade også information om prisvinder og nominerede.

Verdensmålsprisforløbet 2020

Verdensmålsprisforløbet i 2020 blev i høj grad præget af Covid-19. Fx fandt overrækkelsen først sted den 6. januar 2021 under improviserede forhold på parkeringspladsen foran søvnklinikken på Rigshospitalet, Glostrup. Det var meningen, at formanden for miljø- og klimaudvalget, Kim Rockhill, skulle overrække prisen, men det kunne ikke lade sig gøre grundet Corona-restriktioner - desuden kunne prisboderne ikke bemandes grundet smitterisiko. Verdensmålsprisforløbet blev trods alt gennemført, hvor prisoverrækkelsen kan ses på følgende link: https://intranet.regionh.dk/regi/nyheder/intranetnyheder/Sider/Flere-staerke-initiativer-kaempede-til-det-sidste-nu-er-vinderen-af-verdensmaalsprisen-fundet.aspx.

Der blev indgivet 13 indstillinger fordelt på 11 forskellige initiativer (se bilag 1 for den samlede oversigt over indstillingerne). Det var en markant nedgang sammenlignet med 2019, hvor der var 29 forskellige indstillinger til miljøprisen. Nedgangen vurderes at have sammenhæng med Covid-19 og de tidligere nævnte ubemandede prisboder.

De tre nominerede, med førstnævnte som vinder, var:

1. (Tele)medicin mod klimaforandringer

Rigshospitalet, Dansk Center for Søvnsygdomme, Afd. Hjerne og Nervesygdomme.

Søvncenteret har vist lederskab ved at se koblingen mellem ny teknologi, kliniske ydelser og grøn omstilling. Gennem implementering af telemedicinsk teknologi på området for behandling af søvnforstyrrelsen 'Søvnapnø' (kvælningsanfald under søvnen), er antallet af fremmøder reduceret med godt 8.000 om året til gavn for klimaet, luftkvaliteten og trængslen på vejene. Det er dermed den største patientgruppe, som indtil videre er blevet omstillet til telemedicinsk behandling. Potentialet er stort inden for andre kroniske sygdomme fx epilepsi, diabetes og KOL. Centeret anslår, at de telemedicinske kontroller sparer omkring 200.000 km transport eller fem ture jorden rundt. Udbredelsen af telemedicin hjælper således til at reducere CO₂-udledningen fra transport til og fra hospitalerne.

2. Omform

Den Sociale virksomhed, Røde Kors Herberg for Kvinder. Herberget er en selvejende institution, men som hører under Den Sociale Virksomhed og dermed Region Hovedstaden via en driftsoverenskomst.

Herberget har oprettet arbejdsfællesskabet ”Omform”, som har til formål at skabe indhold og mening for beboerne. Bæredygtighed i bred forstand og genanvendelse har været tænkt ind fra starten. Fællesskabet producerer indkøbsnet og karklude af 100 % genbrugte materialer, som bliver doneret af bl.a. Danhostel, og miljømæssig bæredygtighed og genanvendelse er nu blevet en drivkraft i projektet. Men social bæredygtighed og mental sundhed fylder mindst lige så meget, idet Omform giver udsatte kvinder et meningsfuldt, trygt og udviklende fællesskab, som kan give dem nyt håb for fremtiden.

3. Drysseriet - fra madaffald til kulinarisk og social ressource

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, FM-køkkenenheder.

Danmarks første økologiske hospitalsgartneri, Drysseriet, åbnede på Bispebjerg-matriklen i september 2020. Et efterladt drivhus er i samarbejde med hjemløsefonden WeShelter blevet omdannet til et økologisk urtehus. I drivhuset produceres friske krydderurter i komposteret bioaffald fra køkkenerne, som forsyner patienterne med lækre krydderurter på maden. Sårbare borgere hjælper med produktionen af lokale, økologiske råvarer.

Kommunikationsindsatsen omfattede godt 14 publiceringer i verdensmålsprisforløbet på hhv. intranettet (4400 visninger), www.regionh.dk (650 visninger) og sociale medier (750 likes og 50 kommentarer). Center for Politik og Kommunikation meldte om stor interesse for dækningen, hvilket statistikken underbygger, og vi har fået tilbagemeldinger om, at det var rart at få nogle positive nyheder midt i Corona-tiden. Se bilag 2 for den samlede oversigt over kommunikationsprodukter med links.

Fremadrettede perspektiver på verdensmålsprisen

De sidste fire års arbejde med miljø- og verdensmålsprisen har bekræftet, at rigtig mange medarbejdere og ledere sætter nye bæredygtige initiativer i gang lokalt rundt omkring i organisationen, og at antallet er stigende. Tiltagene understøtter og supplerer den mere koncernfælles ”top-down-indsats”, som finder sted i regi af verdensmålshandlingsplanen. Administrationen arbejder på en model for, hvordan de bedste lokale initiativer og ideer kan understøttes og udbredes til den øvrige organisation på en passende måde.

For at få en blød overgang fra miljøprisen tildeltes verdensmålsprisen i 2020 kun til indsatser inden for Grønne og ansvarlige hospitaler. Der blev i kommunikationsindsatsen og ved valg af nominerede til gengæld lagt vægt på at tydeliggøre koblingen mellem miljømæssig, sundhedsmæssig og social bæredygtighed. I 2021 tages der stilling til, om tiden er moden til at inddrage sundhed i verdensmålsprisen, da ”Sundhed og trivsel for alle” er et fokusområde i verdensmålshandlingsplanen med indsatser inden for lighed i sundhed og forebyggelse.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om verdensmålsprisen til efterretning.  

Verdensmålsprisen understøtter direkte implementeringen af regionens verdensmålshandlingsplan

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2021.

Udvalget vil endvidere årligt blive orienteret om resultatet, når verdensmålsprisforløbet er afsluttet. Desuden vil udvalget efter behov blive involveret i udvikling af verdensmålspriskonceptet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Ole Gerner Jacobsen

JOURNALNUMMER

20001719

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Verdensmålspris 2020 - indstillede initiativer som ikke blev nominerede

Bilag 2: Bilag 2 - Verdensmålspris 2020 - kommunikationsprodukter

Bilag 3: Præsentation - Verdensmålsprisen

2. Orienteringssag: Inspiration om bæredygtig hospitalsdrift fra Randers Regionshospital og Region Midt

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage inspirationsoplægget med erfaringer om bæredygtig hospitalsdrift fra Randers Regionshospital og Region Midt til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. marts 2021:

Taget til efterretning.

Özkan Cozak (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Udvalgsmedlem i miljø- og klimaudvalget Peter Westermann (Socialistisk Folkeparti), deltog i december 2020 i et online møde om bæredygtig hospitalsdrift, hvor hospitalsdirektør Jonas Dahl fra Randers Regionshospital holdt et meget inspirerende oplæg om hospitalets arbejde med grøn omstilling. Hospitalet har gennem en medarbejderdrevet proces identificeret mulige grønne indsatser og bl.a. sparet 16 % på plastforbruget, renset plastaffald så det er blevet genbrugt - eller i det mindste ikke længere har været dyrt farligt affald at forbrænde. De har opnået guldmærke i økologi, og de er første svanemærkede hospital i Norden, da deres rengøring blev svanemærket pr. 1. juni 2020. Derudover bygges der en ny legeplads af genbrugsplast fra hospitalet.  

Med det sigte at bære inspirationen videre, har administrationen inviteret Jonas Dahl til at holde et digitalt inspirationsoplæg om sine erfaringer. Projektleder Maria Gaden, som arbejder med bæredygtig omstilling på tværs af hospitalerne i Region Midt, vil supplere oplægget med et samlet Region Midt perspektiv. Maria har fx været involveret i udarbejdelsen af en dugfrisk bæredygtighedsstrategi 2030 (Se evt. link). Efter oplægget vil der være mulighed for spørgsmål og dialog.   

SAGSFREMSTILLING

De udfordringer, som den grønne omstilling giver på tværs af regionerne, ligner meget hinanden. Derfor samarbejder administrationen med de andre regioner om udviklingsprojekter og deler viden og erfaringer i forskellige ERFA-netværk. Men der er bestemt et potentiale i at udvikle samarbejdet yderligere.

Randers Regionshospital/Region Midt er langt på flere områder inden for grøn omstiling og bæredygtig hospitalsdrift; fx med den klinik- og afdelingsnære indsats om forebyggelse af affald og cirkulær økonomi. Resultaterne er bl.a. opnået gennem et frugtbart samarbejde mellem hospitalsledelsen og politikerne om retning og ambitioner. Region Hovedstaden er også langt - blot på andre områder; fx med flere store koncernfælles initiativer inden for energi, affaldsressource og transport. Så der er rig basis for erfaringsudveksling og læring mellem regionerne.   

Grøn2030 er Region Hovedstadens store klima- og miljøprogram, som indeholder langsigtede 2030-mål og aktiviteter inden for 7 forskellige indsatsområder. Programmet er beskrevet udførligt på REGI (Se evt. link). Det er tanken, at oplægget på dette udvalgsmøde, samt input fra den efterfølgende dialog, skal føde ind en GRØN2030-drøftelse på det kommende udvalgsmøde den 27. april 2021, som planlægges af Center for Ejendomme. Denne vil bl.a. omhandle, hvordan Grøn2030 kan udvikle sig til at blive en endnu stærkere driver for CO₂-reduktion og grøn omstilling af organisationen. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget oplægget fra Randers Regionshospital og Region Midt til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. marts 2021.

Input fra oplægget og den efterfølgende dialog skal føde ind i en Grøn2030-drøftelse for udvalget på det kommende udvalgsmøde den 27. april 2021, som planlægges af Center for Ejendomme.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Ole Gerner Jacobsen

JOURNALNUMMER

14008498

Bilag

Bilag 1: Præsentation - Randers Regionshospital og Region Midt

3. Orienteringssag: Center for It, Medico og Telefoni's bidrag til regionens arbejde med FN’s verdensmål

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage orienteringen om Center for It, Medico og Telefoni's bidrag til regionens arbejde med FN’s verdensmål til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. marts 2021:

Taget til efterretning.

Özkan Cozak (A) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål fremhæver bl.a. følgende to mål, hvor regionen har særlig mulighed for og forpligtelse til at gøre en forskel:

• Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
• Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

Regionens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) understøtter systematisk handlingsplanen for FN’s verdensmål på flere punkter. Først og fremmest ved at udvikle sundhedsteknologiske- og virtuelle kommunikationsløsninger bl.a. muligheden for hjemmemonitorering og virtuelle møder til gavn for både regionens borgere og medarbejdere. Derudover bidrager CIMT også ved at sikre en bæredygtig håndtering af regionens elektroniske udstyr i forbindelse med anskaffelse, genbrug og genanvendelse samt bortskaffelse af udstyret. I forhold til det elektroniske udstyr har CIMT også et kontinuerligt fokus på at reducere udstyrets energiforbrug.

Udover at bidrage til arbejdet med FN's verdensmål ligger CIMT's indsats også i forlængelse af arbejdet med den grønne omstilling af hele koncernen via regionens klima- og miljøprogram 'Grøn2030'.

Direktør i CIMT, Torben Dalgaard, vil holde et oplæg på mødet, som giver et indblik i, hvordan CIMT bidrager til regionens handlingsplan for FN’s verdensmål.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens størrelse og rolle som myndighed forpligter i arbejdet med at bidrage til en mere bæredygtig, sund og grøn fremtid, og derfor arbejdes der også målrettet med realiseringeren af FN's verdensmål. 

Det kræver mange ressourcer at drive regionens hospitaler; det gælder både økonomiske- og energimæssige ressourcer. Derfor er væsentlige aspekter af indsatsen i CIMT også fokuseret på at reducere regionens samlede CO₂-udledning ved eksempelvis at sørge for en bæredygtig håndtering af det elektroniske udstyr igennem hele værdikæden. Der er samtidig et fokus på løbende at reducere mængden af strøm, der bruges til det elektroniske udstyr. Igennem denne indsats bidrager CIMT til FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, herunder særligt målsætningen om at nedbringe regionens CO₂-udslip fra energiforbruget med 70 % i 2025. På mødet præsenteres en række eksempler på dette.  

Behovet for teknologisk understøttelse af klinikernes arbejdsgange, så de kan give den bedste behandling til borgerne, er stødt stigende - ligesom behovet for medicoudstyr. Det er derfor afgørende at have fokus på at reducere det elektroniske udstyrs påvirkning af miljø og klima for at kunne reducere regionens samlede miljø- og klimabelastning.

CIMT leverer sundhedsteknologiske- og virtuelle kommunikationsløsninger, som eksempelvis giver mulighed for, at patienter kan kommunikere med sundhedspersonalet uden fysisk fremmøde på et hospital. Det giver både mindre transport, som er med til at reducere CO₂-belastningen, og en øget fleksibilitet for borgerne. Derudover giver kommunikationsløsningerne mere lige adgang til behandling, f.eks. så sundhedsydelser også kan leveres til patienter, som af forskellige årsager er forhindret i fysisk fremmøde på hospitalet. Kommunikationsløsningerne er derfor med til at sikre øget lighed i sundhed, hvilket bidrager til FN’s verdensmål 3 om sundhed og trivsel. 

Håndtering af regionens elektroniske udstyr

CIMT varetager en stor mængde elektronisk udstyr og It-infrastruktur; eksempelvis ca. 120.000 medicoapparater, ca. 100.000 pc’er og skærme og ca. 1.000 fysiske servere. Ved at sikre en bæredygtig håndtering af den store mængde udstyr, bidrager CIMT til FN's verdensmål 12, hvilket nedenstående giver eksempler på:

CIMT har et vedvarende fokus på energioptimering og strømbesparelse - særligt i forbindelse med indkøb af nyt elektronisk udstyr. Ofte betyder løbende udskiftning eller reinvesteringer i moderne It-udstyr og It-infrastruktur, at strømforbruget reduceres. 

For at sikre en modernisering af hospitalernes It-infrastruktur, som er afgørende for It-understøttet patientbehandling, er der igangsat en strategisk reinvesteringsplan for regionens It-infrastruktur. Regionsrådet har bevilliget 70 mio. kr. på den 1. Økonomirapport 2020 til reinvesteringsplanen, hvoraf 55 mio. kr. er afsat til direkte reinvesteringer i udstyr. Eksempelvis udskiftes 6 år gamle servere med nye, som bruger ca. 70 % mindre strøm til at levere samme databehandlingskapacitet sammenlignet med de gamle servere. 

Når det kommer til medicoudstyr; f.eks. kikkertudstyr, operationskameraer, respiratorer m.m. bruger og prioriterer regionen ressourcer på reparationer frem for nyanskaffelse. Det betyder, at når dele af et udstyr er udtjent, anvendes de f.eks. som reservedele til reparation af andet udstyr. Regionen bidrager hermed til en ansvarlig global produktion, da produktionen af medicoudstyr ofte kræver en stor mængde råstoffer. Samtidigt giver det økonomisk god mening for regionen, da medicoudstyr ofte er dyrt at anskaffe.

Der er i forbindelse med medicoudstyr også et stort fokus på genbrug. Hvis det vurderes, at medicoudstyret ikke længere kan anvendes i sin nuværende funktion, afleveres det brugte udstyr til ’Genbrug og Donation’ hos regionens Center for Ejendomme. I 2020 er der bl.a. internt i Region Hovedstaden blevet genbrugt et stort antal infusionspumper, hjertestartere, ventilationsmaskiner (til patientventilering) og børnerespiratorer i indsatsen mod COVID-19. Udstyret er bl.a. blevet udfaset grundet standardisering. I andre tilfælde bliver udstyret doneret til eksempelvis internationale hjælpeorganisationer. Region Hovedstaden samarbejder med Udenrigsministeriet om at sikre, at modtagerne af udstyret er de rette til også at sikre implementering af udstyret.

Derudover bliver der i CIMT også taget hensyn til miljø og klima i forbindelse med bortskaffelse af det elektroniske udstyr. Regionen har indgået et samarbejde med en virksomhed, som er certificeret i at bortskaffe It-udstyr på miljømæssig forsvarlig vis. Det betyder bl.a., at alle genbrugelige materialer bliver fjernet fra udstyret, inden det bortskaffes. Der bortskaffes årligt mere end 60 tons It-udstyr i Region Hovedstaden. Ca. 90 % af udstyret genanvendes i forhold til udstyrets funktion (f.eks. som reservedele), og ca. 10 % genanvendes i forhold til grundmateriale og kan indgå i produktion af nye komponenter (f.eks. kobber der gensmeltes). Desuden har virksomheden en social profil, hvor en del af arbejdet udføres af indsatte i fængsler, og de ansætter og støtter tidligere straffede efter deres afsoning.  

Sundhedsteknologiske- og virtuelle kommunikationsløsninger til fordel for regionens borgere, medarbejdere og miljøet

Hospitalerne har ansvar for at behandle borgere for deres sygdomme og derigennem sikre mulighed for øget sundhed og trivsel i befolkningen. Det er CIMT's opgave at understøtte hospitalerne i behandlingen af borgerne igennem drift af elektroniske løsninger og udstyr, samt udvikling af ny sundhedsteknologi til behandling og kontakt med borgerne. På den måde bidrager teknologien også til FN’s verdensmål 3 om sundhed og trivsel.

Størstedelen af CIMT's virksomhed er at servicere regionens hospitaler, og CIMT’s sundhedsteknologiske- og virtuelle kommunikationsløsninger har til formål at forbedre patientforløb, understøtte kliniske processer og inddrage patienten i egen behandling. Dette bidrager altså yderligere indirekte til borgernes sundhed og trivsel. Eksempelvis giver løsningerne mulighed for hjemmemonitorering via videokonsultationsløsninger, MinSP og PRO-skemaer (patientrapporterede oplysninger), som betyder, at patienter kan kommunikere eller give oplysninger om deres helbred til sundhedspersonalet uden fysisk fremmøde på et hospital.

Udover at bidrage til, at borgere har lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet, så har de sundhedsteknologiske- og virtuelle kommunikationsløsninger den positive effekt, at de indirekte er med til at reducere CO₂-udledningen fra transport og trængsel, da borgere undgår transport til og fra hospitalet.  

CIMT leverer virtuelle kommunikationsløsninger både til kommunikation mellem patient og hospital; f.eks. til konsultationer, videomøder- og konferencer samt almindelig mødeaktivitet, som også muliggør arbejde på distance. Mulighed for videomøder- og konferencer betyder, at regionens medarbejdere ikke behøver at transportere sig til og fra møder på forskellige lokationer, såvel internt i Region Hovedstaden men også f.eks. i det omfattende samarbejde med Region Sjælland og i forbindelse med fælles mødeaktiviteter på tværs af landets fem regioner. Samlet bidrager dette til målet i regionens handlingsplan for FN’s verdensmål om at reducere Region Hovedstadens CO₂-udledning fra tjeneste- og driftstransport med 12 % inden 2025.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om CIMT’s bidrag til regionens arbejde med FN's verdensmål til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Torben Dalgaard / Kim Weber

JOURNALNUMMER

20082568

Bilag

Bilag 1: Præsentation - CIMT's bidrag til regionens arbejde med FN's verdensmål

4. Orienteringssag: Opsamling på udvalgsdrøftelser om den årlig opfølgning på Region Hovedstadens handleplan for FN’s verdensmål

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage opsamlingen på udvalgsdrøftelserne af den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan om FN's verdensmål og de kommende fokusområder til efterretning (bilag 2)

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. marts 2021:

Taget til efterretning.

Özkan Cozak (A) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål er forankret i miljø- og klimaudvalget, med involvering af alle relevante stående udvalg og forretningsudvalget.

I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen den 14. maj 2019 (bilag 1) har regionsrådet besluttet, at regionen vil udarbejde en årlig opfølgning på handlingsplanens fremdrift for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne - frem mod handlingsplanens mål i 2030. 

Regionens stående udvalg og forretningsudvalget har på møder i marts 2021 drøftet opfølgning på handlingsplanen (bilag 2) bl.a. med henblik på forberedelse af budgetprocessen, da de vedtagende indsatser i handlingsplanen for FN’s verdensmål er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Indsatserne kræver længerevarende fokus og har forskellige behov ift. ledelsesopmærksomhed, budget, kommunikation mv. (bilag 3). 

Administrationen vil på mødet give en opsamling fra de politiske udvalgsdrøftelser om den årlige opfølgning på handlingsplanen, som på alle udvalg blev drøftet og godkendt. 

SAGSFREMSTILLING

Opsamling på udvalgsdrøftelser

Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål har været behandlet i følgende udvalg: 

Udvikling af fokus og proces for kommende årlige opfølgninger
Den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan om FN's verdensmål har nu kørt i to år og på baggrund af erfaringerne har administrationen startet opstartet en proces for at udvikle på den årlige opfølgning. Dette med vedvarende fokus på at arbejdet med verdensmåls sikres, og at den årlige opfølgning giver værdi på alle niveauer; både det politiske samt medarbejder- og ledelsesniveau.     

Fokus på integration og samarbejde med Grøn2030
I det fremtidige arbejde med verdensmålene vil administrationen have fokus på at samarbejde og integrere verdensmålsarbejdet med indsatser under Grøn2030. Grøn2030 er regionens store klima- og miljøprogram, der fokuserer på indsatser som fx grønne og ansvarlige hospitaler, affaldsressourcer og genanvendelse, grøn transport, energi, spildevand mm. Det vil skabe stor værdi at sammentænke og udvikle en fælles proces mellem verdensmålsarbejdet og Grøn2030.

Fokus på kommunikation og formidling
Det vil også skabe stor værdi med et øget fokus på at formidle flere af de tiltag, der allerede finder sted, og som spiller ind i verdensmålsarbejdet - tiltag og indsatser, som ikke får meget fokus i en travl hverdag. Administrationen vil forsøge at få de gode historier frem og vise koblingen til arbejdet med verdensmålene.

Eksempler kunne være:

• I uge 6 kunne det annonceres, at Region Hovedstaden nu går over til at have skånsomme fisk på menuen i hospitalskøkkenerne. Der var for første gang fisk på menuen fra de lokale kystfiskere fra Korsør, som har fået tildelt den nye mærkningsordning ”Naturskånsom fiskeri”. Den nye mærkningsordning hviler på fem krav: Skånsomme fangstmetoder, Sunde bestande, Mindre fartøjer, Kystnært og Kvalitet - hvilke sikrer, at fisk med mærket NaturSkånsom kommer fra et kystnært, skånsomt og bæredygtigt fiskeri. Det er ikke længere kun 'fine-dining' og Michelin restauranter, der kan promovere deres valg af ”naturskånsomt” - hospitalskøkkenerne kan også være med og tænke miljø og bæredygtighed.

• Inden for indsatsen Grønne Indkøb i handlingsplanen for verdensmålene er der sket en del: Der er bl.a. blevet ansat en projektleder i starten af året, der allerede er gået i gang med at etablere et ”Grønt Living Lab” sammen med Bornholms Hospital, så hospitalet kan blive en slags laboratorium for at teste forskellige grønne løsninger - især i relation til grønne indkøb. Det grønne laboratorium kommer til at fokusere på at skabe leverandørsamarbejder for at teste grønne løsninger for produkter på hospitalet, at teste adfærdsændringer f.eks. inden for grøn transport på hospitalet, og at se på muligheden for at øge den bæredygtige køkkendrift. Bornholms hospital er meget engageret i arbejdet, og der er også store muligheder for at samarbejde med andre regioner for at skubbe på udviklingen inden for grønne indkøb.

• I arbejdet med verdensmål i Region Hovedstaden er der en oplagt kobling mellem sundhed og arbejdet for at reducere klimaforandringerne. Læger for Klimaet er en organisation i Danmark, der sætter fokus på sammenhængen mellem klima og sundhed. Organisationen blev stiftet i efteråret 2020 og består af læge-ildsjæle fra forskellige hospitaler i Danmark, der arbejder på at sætte fokus på de sundhedseffekter, der kan være ved klimaforandringerne, men også den store klimapåvirkning som sundhedsvæsnet står for. Hvor meget CO₂ udleder det f.eks., når der efter hver operation smides 1,5 kilo plastikslanger ud? Eller er det holdbart, at klinikkerne køber mere og mere engangsudstyr ind, fordi der ikke er en fælles politik for dette? Disse spørgsmål og mange flere forsøger Læger for Klimaet at sætte fokus på - især over for politikerne i folketinget. Administrationen har allerede snakket med organisationen om mulige samarbejder og ser frem til, hvad den kan bidrage med i debatten og konkret i arbejdet.

• Administrationen arbejder for at få udarbejdet en fælles, sammenhængende kommunikationsindsats for arbejdet med verdensmålene i Region Hovedstaden både internt og eksternt i organisationen. Der foregår allerede mange tiltag i Region Hovedstaden, som er med til at realisere handlingsplanen for verdensmålene. Med det sigte at synliggøre flere af disse tiltag, er der udarbejdet tre små film både til Region Hovedstadens hjemmesiden og So-Me-platforme (Sociale Medier-platforme). De tre film repræsenterer de tre verdensmål, som Region Hovedstaden fokuserer særligt på: Verdensmål 3, 11 og 12: 

• Film om verdensmål 3: Sundhed og Trivsel, sætter fokus på Region Hovedstadens rygestoptilbud, der tilbydes alle patienter der ønsker det, tiltaget røgfri arbejdstid og samarbejdet med kommunerne om at gøre ungdomsuddannelserne helt røgfri. 
• Film om verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund viser tiltag som f.eks. at sikre rent drikkevand gennem klimavenlige metoder, omstilling af den kollektive trafik til grønne løsninger og anlæggelse af supercykelstier i samarbejde med kommunerne. Det skaber mindre trængsel, giver renere luft og et bedre klima. Link til LinkedIN opslag om verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund https://www.linkedin.com/posts/center-for-regional-udvikling_verdensm%C3%A5lsfilm-b%C3%A6redygtige-byer-lokalsamfund-activity-6774990629941387264-DkS-
• Film om verdensmål 12: Ansvarlig forbrug og produktion viser tiltag for bæredygtighed, energieffektiviseringer, mindre madspild og bedre affaldshåndtering, da det at drive hospitalerne i Region Hovedstaden med over 40.000 ansatte er ressourcekrævende. Filmen kan findes på regionhovedstadens hjemmeside: Film om regionen (regionh.dk)

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål og de kommende fokusområder til efterretning.

Administrationen tager input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering. 

RISIKOVURDERING

Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer, for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser, kan handlingsplanen ikke realiseres. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2022 og videre frem.

KOMMUNIKATION

Administrationen arbejder på at udforme en fælles, sammenhængende kommunikationsindsats for arbejdet med verdensmålene i Region Hovedstaden både internt og eksternt i organisationen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

20001719

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål

Bilag 2: Bilag 2 - Samlet opfølgning 2020

Bilag 3: Bilag 3 - Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FNs verdensmål - 2020

Bilag 4: Præsentation - Udvalgsdrøftelser opfølgning på regionens handlingsplan for FN's verdensmål

5. Drøftelsessag: Første drøftelse af budgetproces 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at drøfte og komme med idéer og input til bruttoliste af budgetforslag

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. marts 2021:

Drøftet.

Özkan Cozak (A) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Formålet med denne sag er at præsentere udvalget for den overordnede budgetproces samt det økonomiske råderum.

På denne første budgetdrøftelse den 23. marts 2021 kan udvalgets medlemmer komme med idéer til emner og områder, som ønskes afdækket; nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.

Administrationen indleder sagen med et oplæg, hvor udvalget også orienteres om de økonomiske rammer mv. 

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget idéer og input til bruttoliste af budgetforslag.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-25 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2021. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen

JOURNALNUMMER

21009993

Bilag

Bilag 1: Præsentation - Første budgetdrøftelse budget 2022

6. Orienteringssag: Orientering om regionens høringssvar til forslag til lov om anlæg af Lynetteholm

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage orienteringen om regionens høringssvar til lovforslaget om anlæg af Lynetteholm til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. marts 2021:

Taget til efterretning.

Özkan Cozak (A) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden har den 10. februar 2021 afgivet høringssvar til Danske Regioner (se bilag 1) vedrørende Transportministeriets forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm. 

Lovforslaget (se bilag 2) giver Udviklingsselskabet By & Havn I/S mulighed for at anlægge en ny ca. 2,8 km2 halvø i Københavns Havn i forlængelse af Refshaleøen, Lynetteholm.

Lovforslaget giver også mulighed for anlæggelse af et modtageanlæg til nyttiggørelse af såvel ren som forurenet jord på Refshaleøen med tilhørende arbejdskaj. Endelig kan selskabet anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageranlægget på Refshaleøen.

Lynetteholm anlægges med overskudsjord fra anlægsprojekter i hovedstadsområdet. Det er hensigten, at halvøen på sigt udvikles til en ny, attraktiv bydel med bl.a. boliger.

Anlægsfasen, der omfatter konstruktion af halvøens afgrænsning med ny adgangsvej og modtageanlæg for nyttiggørelse af overskudsjord, forventes at have en varighed af ca. 3,5 år. Driftsfasen, der omfatter modtagelsen af ren og forurenet jord og opfyldning af Lynetteholm, forventes at have en varighed på ca. 30 år.

Administrationen vil forklare de vigtiste udfordringer på mødet (se bilag 3).

SAGSFREMSTILLING

Lovforslaget rejser en række problemstillinger, som ministeriet efter administrationens opfattelse ikke har behandlet i lovforslaget, og som derfor er adresseret i vedlagte høringssvar.

I høringssvaret gør administrationen derfor opmærksom på, at følgende forhold bør håndteres/afklares: 

- Råstofforbruget til Lynetteholmen er så højt, at det vil påvirke behovet og markedet for landbaserede råstoffer, hvilket kan medføre behov for mere råstofkortlægning og øget udlæg af gravearealer. Endvidere kan det medføre yderligere udfordringer i forhold til regionens forpligtelse til at sikre råstofforsyningen inden for en 12-årig horisont.

- I projektet bør der være maksimal fokus på en god råstofhusholdning og på at spare på de begrænsede landbaserede ressourcer. Dette kan ske ved videst mulig anvendelse af genbrugsmaterialer/overskudsjord og forsyning fra havet.

- Fastsættelse af faste modtagekriterier for den jord, der deponeres i det nye modtageanlæg på Refshaleøen, så det sikres, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssige risici som følge af den deponerede jord. Dette også med henblik på, at der ikke er en efterfølgende miljørisiko, som vil fordyre regionens offentlige indsats jf. jordforureningsloven.

- Afklaring af, om en nedsættelse af strømningshastigheden i Københavns Havn har betydning for jordforureningers negative påvirkning af vandkvaliteten.

Administrationen anfører også, at regionen forudsætter, at:

- Opfyldelse af Lynetteholm med overskudsjord fra anlægsprojekter ikke vil nødvendiggøre en efterfølgende kortlægning eller regional offentlig indsats jf. jordforureningsloven på området.

- Udviklingsselskabet By & Havn I/S foretager de fornødne undersøgelser og eventuel afværge af forureningskortlagte arealer, før arealerne i givet fald bebygges. Regionen bør i den forbindelse være høringsberettiget, så regionens offentlige indsats ikke fordyres eller umuliggøres.

- Transportministeriet overtager de forpligtelser, som regionen har vedrørende forurenede grunde om undersøgelse og afværge af forureninger i medfør af jordforureningsloven på arealer omfattet af projektet i anlægsperioden, og at forholdene behandles efter lovens almindelige regler. Eventuelle udgifter forbundet med, at ministeren overtager kompetencen, og som ikke kan dækkes af projektet, finansieres af Transportministeriet.

- Der ikke efterlades restforureninger, som vil have skadelig virkning på grundvand, overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområder eller på mennesker på arealer med følsom anvendelse.

Danske Regioner har den 11. februar videresendt Region Hovedstadens høringssvar til Transportministeriet og har i den forbindelse bedt ministeriet om at få lovforslaget i DUT-høring (Det Udvidede Totalbalanceprincip).

Danske Regioner og Region Hovedstaden har den 4. marts afholdt en indledende, afklarende drøftelse af indholdet i en DUT-sag vedrørende anlægsloven med Transportministeriet.

I den forbindelse er regionen kommet med følgende anbefalinger til ministeriet:

• Der ændres i, hvor kraftig forurening der må modtages, således at der ikke deponeres mobil forurening, som senere vil kunne udgøre en risiko for mennesker og miljø.
• Udviklingsselskabet By & Havn I/S fremsender et samlet skriv pr. forurenet ejendom, der beskriver, hvor forurenet der er i selve anlægsområdet. På baggrund af dette kan kommunen og regionen vurdere, om anlæggelse af vejen vil være fordyrende for den offentlige indsats.
• Der bør udarbejdes en vurdering, der belyser, om en ændring af strømningshastighed vil få en betydning for regionens beregninger af overfladevandsrisiko for de forurenede grunde i Københavns Havn og omkring liggende kystområder.

Danske Regioner og Region Hovedstaden har den 16. marts holdt et møde med Trafikstyrelsen og By & Havn I/S vedr. de miljømæssige spørgsmål om jorddeponi og modtagekriterier, anlæggelse af adgangsvej og ændring af strømningshastighed.

For så vidt angår spørgsmålet om jorddeponi og modtagekriterier oplyste Trafikstyrelsen og By & Havn I/S på mødet, at der er en igangværende dialog med Miljøstyrelsen og Transportministeriet om vilkår og modtagekriterier. Resultatet af dialogen vil fremgå af den såkaldte implementeringsredegørelse, der kan ventes sendt i høring i april. Regionen noterede sig herefter, at regionens anbefaling vil blive adresseret i implementerings-redegørelsen.

I forhold til anlæggelse af adgangsvej påtog By & Havn I/S sig at gå i dialog med Transportministeriet og evt. Miljøstyrelsen om, hvordan spørgsmålet om myndighedsforhold og kompetencefordeling bedst adresseres, så der er klarhed over rollefordeling. Regionen bemærkede yderligere, at det fremgår af miljøkonsekvens-rapporten, at etablering af adgangsvejen ikke vurderes at påvirke regionens planlagte offentlige indsats over for overfladevand, idet der forventes at være taget stilling til dette med de vilkår, som vil blive stillet i en § 8-tilladelse til anlægsarbejdet. Anlægsloven sætter imidlertid jordforureningslovens § 8 ud af kraft, hvorfor det er uklart for regionen, hvordan problemstillingen påtænkes håndteret. Trafikstyrelsen og By & Havn I/S oplyste, at ovennævnte problemstillinger vil blive behandlet i implementeringsredegørelsen.

Vedrørende gennemstrømning af havneløbet blev det på mødet oplyst, at der forventes en øget gennemstrømning af havneløbet. Regionen oplyste, at regionen vil kigge nærmere på baggrundsrapporten om hydraulik og tilkendegav i den forbindelse, at der ved en højere strømningshastighed ikke vil være en negativ effekt på overfladevands-vurderingerne.

Som opfølgning på mødet sendte Danske Regioner den 17. marts en mail til Transportministeriet om, at vi på baggrund af drøftelsen af 16. marts forventer, at de rejste spørgsmål bliver løst i implementeringsredegørelsen, og at vi ikke endeligt kan acceptere lovforslaget som udgiftsneutralt, før vi har set en implementeringsredegørelse, der behandler de rejste spørgsmål på tilfredsstillende vis. Transportministeriet kvitterede på mailen ved at oplyse, at Danske Regioner og Region Hovedstaden vil modtage en version af den omtalte implementeringsredegørelse, når et endeligt udkast foreligger.

Efter det oplyste sendes implementeringsredegørelsen i offentlig høring i april 2021 og lovforslaget fremsættes i foråret 2021.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om regionens høringssvar til lovforslaget om anlæg af Lynetteholm til efterretning.

Endvidere gøres Transportministeriet opmærksom på de afledte administrative-økonomiske konsekvenser på råstof- og jordforureningsområdet og for de miljø- og sundhedsmæssige risici i forhold til jordforureningsområdet. 

RISIKOVURDERING

På baggrund af det foreliggende materiale er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige, hvad projektet konkret vil medføre af omkostninger for regionen. Det er med anlægsloven uafklaret, hvorledes kendt forurening og risikoen deraf håndteres i forbindelse med projektet, og dermed om det vil forøge både den administrative sagsbehandling og de faktuelle omkostninger forbundet med den nødvendige undersøgelses- og afværgeindsats, som efter jordforureningsloven derefter skal foretages og prioriteres af regionen. Det er ligeledes uafklaret, hvordan eventuel forurening, som konstateres i byggeperioden, håndteres; herunder hvilke tekniske vurderinger og undersøgelser, der foretages af Udviklingsselskabet By & Havn i den forbindelse.

KOMMUNIKATION

Politiken har den 2. marts søgt om aktindsigt i regionens høringssvar. Der er skrevet flere artikler om Lynetteholmen i Fagbladet Ingeniøren. Administrationen udarbejder et presseberedskab til brug for pressehenvendelser på sagen (se bilag 4). 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. marts 2021.

Der tiltænkes at komme en politisk drøftelse på et senere udvalgsmøde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Tina Pedersen / Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

  21010047

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens høringsvar til forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm

Bilag 2: Bilag 2 - Anlægslov for Lynetteholm

Bilag 3: Bilag 3 - Forklaring af de vigtigste udfordringer - præsentation

Bilag 4: Bilag 4 - Presseberedskab

Bilag 5: Præsentation - Høringssvar Lynetteholm

7. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

Miljø- og klimaudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelser - MKU Årsplan 2021

Medlemmer

• Charlotte Holtermann: Deltog (Charlotte Holtermann deltog de første 45 min. grundet andet møde)
• Stinus Lindgreen: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Randi Mondorf: Deltog
• Özkan Kocak: Fravær
• Tormod Olsen: Deltog

1. Meddelelser - MKU Årsplan 2021

Meddelelser

Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

19035508

Bilag

Bilag 1: MKU Årsplan AM pr. marts