Miljø- og klimagruppe fra Gentofte Hospital vandt regionens Miljøpris 2019

​Dette års Miljøpris gik til Miljø- og klimagruppen på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv på Gentofte Hospital 

Vent...

​​I år var der rekordmange stærke initiativer, der dystede om Miljøprisen 2019.  Bag alle initiativerne står der mennesker, som i stedet for at tale om problemerne, rent faktisk handler på dem. Det er medarbejdere i Region Hovedstaden, som er optaget af at passe på miljøet og skabe grønne løsninger på deres arbejdsplads.


Miljø- og klimagruppen på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv på Gentofte Hospital. På billedet ses Thinne Nastasia Svendsen, Anne Høyer og Eva Yonai.

Dette års Miljøpris gik til Miljø- og klimagruppen på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv på Gentofte Hospital, og præmien på 25.000 blev modtaget af Thinne Nastasia Svendsen, operationssygeplejerske, Tine Lind, opvågningssygeplejerske samt Anne Høyer, Social- og sundhedsassistent på årets lederkonference.

Gruppen vinder Miljøprisen for en utrættelig indsats for at forbedre kildesorteringen af affald, en kreativ og nytænkende indsats for at nedbringe affaldsbjerget ved at forebygge affald, for at motivere andre og for at dele viden på tværs af organisationen. Og ikke mindst for at inkludere vores nye handlingsplan for FN's verdensmål i arbejdet.

Hør og se reaktioner fra tre af vinderne fra Miljø- og klimagruppen på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv på Gentofte Hospital (varighed 1:26 min.).

Inspirerende og relevant for alle regionens hospitaler

Det er styregruppen for regionens miljø- og klimaprogram "Grøn Drift og Udvikling", som har valgt de nominerede og vinderen. Styregruppen består af ledere på tværs af centre og hospitaler.


En af de vigtigste succeser har været deres bidrag til at få udviklet og implementeret et nyt beholdersystem til kildesortering på Gentofte Hospital i samarbejde med hospitalets daværende miljøkoordinator. Genanvendelsessystemet virkede så fremragende, at det i finjusteret form nu udrulles på alle regionens hospitaler.

Se med i videoen og få hele historien om, hvordan vinderne gik til kamp mod affaldsbjerget i klinikken

Se hvordan vinderne gik til kamp mod affaldsbjerget i klinikken (Varighed 4:24).

Med Miljøprisen sætter vi fokus på regionens miljø- og klimaprogram 'Grøn Drift og Udvikling'. I år fik vi så et nyt vigtigt pejlemærke for bæredygtig omstilling, idet Region Hovedstaden Handlingsplan for FN's verdensmål blev besluttet af regionsrådet.

 Vi skal bl.a. genanvende 40 % af vores affald i 2025 og 50 % i 2030, vi skal bruge mindre og grønnere energi, så vi i 2025 udleder 70 % mindre CO2 og vi skal transportere os grønnere.

Læs mere

Læs om de øvrige nominerede til Miljøprisen 2019 i artiklen "Hospitalernes medarbejdere kæmper for miljøet"

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor