Tavshedspligt
Tavshedspligten er en rettighed, du har som patient. I Sundhedsloven står der, at sundhedspersoner som udgangspunkt ikke må videregive det, de får at vide om dig, til andre. Det betyder at:
du som patient har krav på fortrolighed fra sundhedspersoners side
du som patient - med få undtagelser - bestemmer om oplysninger om fx dit helbred, diagnoser, personlige eller økonomiske forhold, må gives videre til andre.
Tavshedspligt i forhold til pårørende
Tavshedspligt handler som sagt om fortrolige oplysninger. Langt den overvejende del af de oplysninger, som sundhedspersonalet får kendskab til, er fortrolige. Det kan fx være oplysninger om sygdom og indlæggelse. Men det kan også være oplysninger om sociale problemer, et misbrug m.m.
Når en oplysning er fortrolig, kan personalet ikke videregive oplysningen til ægtefælle, pårørende, venner og slægtninge, medmindre patienten er indforstået med det.
Patienter bliver derfor bedt om at tage stilling til:
hvem af de pårørende, personalet må udtale sig til (pårørende kan være ægtefælle, samlever og andre pårørende, men det kan også være en god ven)
hvor meget personalet må oplyse om patientens indlæggelse og sygdom.
Patientens pårørende har som udgangspunkt ikke krav på at blive informeret om patientens sygdom. Men sundhedspersoner kan uden at overtræde tavshedspligten informere pårørende om generelle forhold i forbindelse med en sygdom og behandlingsmuligheder, og om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt.
Sundhedspersonalet må også gerne modtage fortrolige oplysninger fra de pårørende og andre eller informere om muligheder for at give og få støtte generelt uden, at det kommer i strid med tavshedspligten.
Tavshedspligt i forhold til børn og unge under 18 år
Der gælder ikke tavshedspligt overfor forældre, der har forældremyndighed. Forældrene skal aktivt informeres om deres børns forhold. I visse situationer kan sundhedspersoner af hensyn til barnet eller den unge undlade at informere. Det kunne fx være i forbindelse med den unges seksualliv, eller hvis videregivelsen af oplysningerne kan give alvorlige konflikter.
Tavshedspligt i forhold til pårørende til en afdød
Tavshedspligten ophæves ikke med en patients død. De nærmeste pårørende har dog krav på at få oplysning om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde - medmindre det strider mod den afdødes ønske eller hensynet til den afdøde.
Hvem der bliver betragtet som nærmeste pårørende afhænger af omstændighederne. Det kan fx være en ægtefælle, samlever, registreret partner, børn, forældre, søskende, en nær ven, en bistandsværge eller en støtte- og kontaktperson.
Hvis personalet bryder tavshedspligten
Klager om brud på tavshedspligten kan indbringes for Styrelsen for Patientklager. Hvis ansatte i sundhedsvæsenet bryder tavshedspligten, kan de straffes ved straffelovens § 152-152f. Du skal som udgangspunkt selv anlægge sag ved domstolene. Der er en frist på 6 måneder for at indbringe en sag.
Når pårørende giver samtykke til behandling
Som udgangspunkt skal patienter selv 'sige ja' før en undersøgelse og behandling går i gang. Også 15-17 årige kan selv give samtykke til behandling.
Det kaldes også for "et informeret samtykke". I visse situationer kan pårørende give samtykke på patientens vegne (kaldes også for stedfortrædende samtykke). Det gælder:
Børn under 15 år, hvor samtykke kan gives af den/dem, der har forældremyndigheden
Unge mellem 15 og 18 år, der ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af deres beslutning. Her kan samtykke gives af den/dem, der har forældremyndigheden. Under alle omstændigheder skal den med forældremyndigheden til en ung mellem 15 og 18 år, som udgangspunkt have information og inddrages i den unges forløb.
Patienter, der ikke er i stand til at give informeret samtykke. Det kan fx være mennesker med en nedsat psykisk funktionsevne eller en kronisk psykiatrisk sygdom. Her kan nærmeste pårørende, en værge eller en pårørende med fremtidsfuldmagt give samtykke i stedet. Men patienten skal i disse situationer informeres og inddrages i drøftelserne, så længe patienten forstår situationen, og patientens udtalelser og meninger skal tillægges betydning. Hvis de pårørende, en værge eller en pårørende med fremtidsfuldmagt til gengæld bruger samtykket på en måde, som personalet mener vil skade patienten, kan personalet gennemføre behandlingen uden samtykke. Dette kræver samtykke af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Pårørende som tolk
Du bør som pårørende ikke bruges som tolk i forbindelse med lægesamtaler - medmindre det er akut og livstruende. Der kan både opstå fejl eller misforståelser, og derudover kræver tolkerollen blandt andet, at du kan forholde dig objektivt til samtalen og lægge en følelsesmæssig distance. Det er ikke let, når du samtidig er pårørende.
Læs mere om hvornår og hvordan du kan bruge en tolk
Børn under 18 år må ved lov aldrig bruges som tolk, medmindre det er nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde.
Følg med i dit barns behandling
På www.minsundhedsplatform.dk og i MinSP appen kan du som forælder følge med i dit barns forløb. Her er aftaler, journalnotater og kommunikation med afdelingen samlet på ét sted.
Læs mere om Min Sundhedsplatform