Vellykket palliation hviler på et godt og tæt samarbejde mellem dig og dine pårørende, hospitalet, de særlige palliative tilbud, hjemmeplejen, din egen læge med flere. Derfor er der nogle vigtige ting at få afklaret, inden du henvises til et palliativt tilbud.  

Sørg for at:

• du og dine pårørende får talt om, hvor og hvordan du helst vil modtage palliativ behandling. Vil du helst være hjemme, eller vil du hellere afsøge mulighederne for at kunne blive indlagt? Det var dog altid være en lægelig vurdering, hvad du kan blive visiteres til

• dine pleje-og behandlingsbehov bliver beskrevet og overdraget til det personale, der skal stå for din fortsatte palliative pleje og behandling. Husk at få sygeplejeremedier som fx sårplejeprodukter med. Hvis der er tale om en midlertidig behandling, skal hospitalet give dig remedier med til hele behandlingen. Hvis behandlingen er permanent, skal hospitalet sende remedier med til et par dage og give kommunen besked om, at der skal laves en bevilling.

• der er lagt en medicinsk behandlingsplan. Husk at få et print med en opdateret medicinliste samt medicin til de kommende dage med hjem

• det er afklaret, om du har brug for hjælpemidler, og at de er bestilt.
  

Vær opmærksom på, at hospitalets samordningskonsulenter eller kommunens visitator kan være behjælpelige i udskrivelsen med mange ting, hvis dit forløb er særligt kompliceret. ​

Vær opmærksom på, at hospitalets samordningskonsulenter eller kommunens udskrivningskoordinatorer kan være behjælpelige i udskrivelsen med mange ting, hvis dit forløb er særligt kompliceret. 

Læs mere om samordningskonsulenter 

Læs mere om forløbskoordinatorer ​​​​

Hjælpemidler 

Hjælpemidler kan gøre din hverdag lettere. Hvis du ikke allerede på hospitalet har talt om, hvilke hjælpemidler, du kan få brug for hjemme, så skal du tale med hjemmeplejen om det. Det kan fx være en hospitalsseng, en særlig madras, toiletforhøjer/badestol på toilettet m.m. Vær opmærksom på, at du også må acceptere, at andre kan bestemme, hvad du har brug for. Fx hjælpemidler i dit hjem, så plejepersonalet bedre kan hjælpe dig og samtidig kan undgå arbejdsskader eller -ulykker. 

Mad og drikke

Hvordan får du den mad og drikke, som du har brug for – og har lyst til? Der findes i dag både kommunale ordninger, færdigretter og mulighed for at købe mad på nettet med udbringning. Det handler om at få det sat i system og følge med i, hvad der frister din appetit. Tal med hjemmeplejen om dine behov.

Hjælp i hjemmet

Det er en god idé at tale med den kommunale hjemmesygepleje og eventuelt få et besøg hjemme, før behovet melder sig. Så kan I lære hinanden at kende og få aftalt, hvordan hjælpen skal foregå. 

Hvis du som pårørende føler det naturligt og har overskud til at hjælpe til med forskellige opgaver, så sig til og find ud af sammen med den syge og med plejepersonalet, om det er en god idé. Det er vigtigt, at både den syges og dine egne grænser som pårørende respekteres.

En terminalerklæring kan være en stor hjælp

En terminalerklæring kan gøre nogle ting lidt lettere. Både din patientansvarlige læge på hospitalet eller din egen læge kan udarbejde en terminalerklæring (§119-122 i Serviceloven), hvis døden er nært forestående. En terminal erklæring bevirker, at du kan søge din kommune om forskellige ydelser, der kan gøre hverdagen lettere og øge din livskvalitet. Det kan fx være ernæringstilskud, palliativ fysioterapi, psykolog, sygeplejeartikler, linnedservice, medicintilskud, plejeorlov til en nærtstående pårørende m.m.​.

​​​Find den røde tråd

Erfaringer fra fagfolk, der arbejder med lindrende pleje, omsorg og behandling viser, at forskellige indsatser kan gøre en stor forskel. Både for dig, der er syg, og for dine pårørende. Blandt andet så tidligt som muligt at finde en slags rød tråd i dit forløb ved at lægge en praktisk plan. ​

Når du og dine pårørende på de store linjer ved, hvad der skal ske, kan der indfinde sig et vist overblik, der kan skabe ro. Få her ideer til, hvordan du med hjælp fra dine pårørende eller andre kan lægge en plan, der kan afhjælpe følelsen af uoverskuelighed og afmagt. Tænk også igennem, hvad der skal ske, hvis denne plan ikke holder. Hvordan kan en eventuel plan B se ud? 

I det efterfølgende kan lade jer inspirere at det, som føles vigtigst for jer. 

​​Et netværk, der sammen med dig lægger en plan

I bedste mening siger mange: 'Sig til, hvis du har brug for noget'. Men det kan være svært både for dig og dine pårørende at bede om hjælp. Undertiden kan man slet ikke overskue, hvad man har brug for, og hvilken hjælp man ønsker. 

Derfor er det en god idé, hvis nogen af dine nærmeste kan tage ansvaret for at finde ud af sammen med dig, hvad kan der ske indenfor de næste måneder eller uger og lægge en plan herefter. ​Men husk det altid er dig, der er syg, som skal inddrages i beslutningerne. Fx kan det være vigtigt at få afklaret:

• Hvor vil du helst være? Vil du gerne indlægges, eller vil du gerne blive derhjemme?
  

• Hvilke fagpersoner ønsker du tilknyttet? Det er dog ikke altid et ønske, der kan opfyldes. 

• Hvem af dine pårørende, venner med flere har du brug for i det daglige? 

• Hvilke opgaver vil du gerne have hjælp til? 

• Hvem vil du også gerne have mulighed for at være sammen med? ​
  

Læs mere om gode redskaber for pårørende til at organisere et netværk​​ ​

​​Når du har en livstruende sygdom, kan det være godt at få talt med dine nærmeste om livet i den sidste tid. Ikke bare om alt det praktiske, men også om dine ønsker og behov.

Afklaring af dine ønsker

Det handler om overskud til fx at prioritere de ting, der er meningsfulde. Vil du fx gerne kunne være mere social og få hjælp og støtte til at komme ud? Eller vil du hellere have hjælp og støtte til, at du kan få besøg lidt oftere. Hvilke nære hverdagsting giver dig glæde? Et veldækket morgenbord? At bage et brød? Et kæledyr. At komme udenfor. Luge lidt ukrudt i haven eller drikke en øl på havnen? ​Måske disse spørgsmål kan hjælpe dig?

• Hvad sætter du størst pris på at have overskud til? 

• Hvad sætter du mest pris på i samværet og kontakten med dine pårørende?

• Hvor meget vil du gerne deltage i hverdagens aktiviteter?

• Hvilke aktiviteter vil du gerne fortsætte med?

• Hvad vil du gerne have hjælp til? 

• Hvilke vil du gerne være fri for?

• Har du særlige ønsker til dit personlige velvære og hygiejne?

• Har du nogle ønsker, du gerne vil have opfyldt, hvis det er muligt? 
  

Prakstiske opgaver og beslutninger

Der er også en række praktiske spørgsmål, der måske skal overvejes:

• Har du besluttet, hvad der skal ske med eventuelt hjemmeboende børn? Brug evt. et børnetestamente, hvor du giver udtryk for, hvem du ønsker, der skal have forældremyndigheden, eller hvor dit barn eller dine børn skal bo?
   Læs mere på familieadvokatens hjemmeside​
  

• Skal en pårørende eller pårørende i fællesskab søge om pasnings-/eller plejeorlov?
  Læs mere om pasningsorlov for pårørende​ 
  

• Hvordan indvirker din sygdom på din/jeres økonomi?  Er der nogen, der tager hånd om din økonomi? ​Skal adgangen til bankkonti m.m. ændres?
  

• Er der ting, du mangler at få gjort? Fx operette et testamente. Eller er der nye familieaspekter, der kræver, at testamentet skal gentænkes? 
  

• Har dine pårørende de nødvendige passwords og fuldmagter?
  

• ​​Hvad skal der ske med profiler på sociale medier?
  

Brug dine kræfter på det, som giver dig glæde​

Det at kunne mestre almindelige aktiviteter i hverdagen i din sidste tid giver ofte god mening og dermed glæde. Men din sygdom kan påvirke dine kræfter til det. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvor du vil lægge de kræfter, du har.

Her er en række forslag til, hvordan du kan bruge dine kræfter bedst muligt:

• Tag pauser, så du har kræfter til at gøre det, du gerne vil.

• Gør de vigtigste ting, når du har kræfter, og vent med de andre ting.

• Få instruktion til gode hvile- og arbejdsstillinger for at undgå smerter.

• En ergoterapeut kan give dig råd og vejledning til hjælpemidler, som kan lette din hverdag.  Kontakt din kommune med henblik på at få besøg af en ergoterapeut.

• I din kommune kan der også være tilknyttet en såkaldt kræftrehabiliteringssygeplejerske eller et rehabiliteringstilbud, som kan hjælpe dig med at bruge dine kræfter på den måde, der er godt for dig.​
  

Tilskud til medicin

Enhver læge, der er tilknyttet dit forløb, kan søge om tilskud til din medicin efter Sundhedslovens § 148 i Sundhedsstyrelsen. Det kaldes også for terminaltilskud. Herefter får du dækket alle udgifter til din lægeordinerede medicin. 

Engangsbeløb

Mange er via deres arbejdsplads eller faglige organisation omfattet af en pension- og livsforsikringsordning, der giver mulighed for at få udbetalt en engangssum ved kritisk sygdom. 

Engangssummen udbetales ved en lang række sygdomme, der er omfattet af forsikringen. Den kan udbetales, når diagnosen er stillet, og du er under 60 år. Du får typisk pengene udbetalt efter et par uger, og beløbet er skattefrit.

Du skal kontakte din pensionskasse eller forsikringsselskab for at få klarhed over dine muligheder for at få udbetalt engangsbeløbet.

Hvis du har opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, har du også mulighed for at få udbetalt denne. 

Få mere at vide hos Lønmodtagernes Dyrtidsfonds medlemsservice

Cancerlegat og andre legater

Kræftens Bekæmpelse uddeler legater til kræftpatienter og pårørende. Legatet er et skattefrit engangsbeløb og på 3.000 kr. Der er også andre legater, du kan søge. Også med andre diagnoser end kræft. 

Læs mere om legater hos Kræftens bekæmpelse​

Det er en god idé at tage stilling til, hvilke ønsker og tanker du har om livsforlængende behandling eller genoplivning ved hjertestop.

Du kan tale med din læge om dine ønsker. Herefter kan din læge sørge for at få dine ønsker indført i din journal.

Fra den 15. januar 2025 er det også muligt for dig, der er fyldt 60 år, selv at registrere, at du ikke ønsker genoplivningsforsøg i forbindelse med hjertestop på sundhed.dk. Efter en uge vil registreringen kunne ses af sundhedspersoner i alle dele af sundhedsvæsenet.

Du kan også oprette et såkaldt behandlingstestamente. Det sikrer, at lægerne kender dine ønsker til genoplivning eller livsforlængende behandling, hvis du ikke selv er i stand til at give udtryk for det. Behandlingstestamentet er gældende, hvis du en dag bliver inhabil.​

Hent blanket til livstestamente på sundhed.dk

Vær dog også opmærksom på, at selvom der ikke står angivet nogle ønsker i forhold til genoplivning i din journal, er det altid en lægelig vurdering, om der skal iværksættes en genoplivning.​

​Min sidste vilje

"Min sidste vilje" giver dig og dine pårørende mulighed for at få talt om og besluttet, hvad du ønsker i forbindelse med din bisættelse eller begravelse.​

Læs min sidste vilje på bedemand.dk

Men du kan også få den tilsendt eller udleveret hos din lokale bedemand. 

Find den lokale bedemand på bedemand.dk

Mindebog til børn og unge, der mister eller har mistet

"Til minde om" er en mindebog til børn og unge, der gerne vil gemme på vigtige og sjove historier om et menneske, de har mistet. Bogen er en udfyldningsbog, hvor man selv er forfatteren og svarer på spørgsmål om forskellige emner. Det kan fx være spørgsmål om afdødes barndom, humor, livretter, venner, ferieminder, sjove vaner, værdier, håb og drømme. Bogen er samtidig en scrapbog, hvor man kan tegne og sætte billeder og fotografier ind.

Læs mere om mindebogen på Til minde om-hjemmesiden​