​Der er i vores sundhedsvæsen et stort fokus på at tilbyde en veltilrettelagt smertebehandling til alle, der har brug for det - en smertebehandling som tilgodeser hele din sygdom og livssituation.

Det er din behandlingsansvarlige læge, der lægger en plan for din smertebehandling. I samarbejde med dig, personalet eller din hjemmesygeplejerske vil lægen få overblik over, hvad dine smerter skyldes og dine smerters omfang.

En plan for smertelindring

De vil fx spørge dig om:

• hvordan du oplever smerter. Om de er vedvarende, i anfald, som udstråling eller ved aktivitet?

• hvornår du oplever smerter, og hvor svære dine smerterne er. Nogle gange bruges en smerteskala fra 0-10, hvor 10 er uudholdelige smerte

• om der er noget, der gør dine smerter værre, eller som kan lindre dem.

Når lægen har et solidt overblik over hele din smerteudfordring, lægges en plan for din smertebehandling. I skal også aftale, hvornår I følger op på planen for at sikre, at den virker efter hensigten og i forhold til de bivirkninger, du oplever. 

Smertelindring kan være andet end medicin

Det er vigtigt, at du og lægen får talt om, hvilke forventninger du har til smertelindring. Det er så godt som altid muligt at opnå en tilfredsstillende lindring af smerter. Men det er nødvendigvis ikke realistisk at opnå fuld smertefrihed. 

Lægen kan altid justere din medicin efter dit behov for lindring. Måske med andre præparater, måske ved at du får medicinen på en anden måde. Fx som plastre, stikpiller eller indsprøjtninger.

Det er også vigtigt at vide, at smertelindring kan være andet med medicin. Nærhed, lejring ag kroppen, berøring og tryghed har også betydning for, hvordan du oplever smerter. 

Palliativ fysioterapi som supplement til medicin

Palliativ fysioterapi omhandler ud over almindelig fysioterapeutisk behandling fx massage, akupunktur, berøring, lejring af kroppen, lungefysioterapi, afspænding eller samtale. Du kan blive henvist til palliativ fysioterapi enten af din praktiserende læge eller af hospitalet. Vær opmærksom på en egenbetaling på 60 %, hvis du henvises af egen læge. Du kan søge din kommune om tilskud efter § 122 i Serviceloven til at dække din andel af betalingen til palliativ fysioterapi. Din læge eller hjemmesygeplejerske kan hjælpe dig med at søge.

Hospice tilbyder midlertidige symptomlindrende ophold

Det er muligt at søge om ophold på regionens hospices med henblik på at få tilpasset en plan for smertelindring eller andre plagsomme symptomer, hvis dit forløb er særligt kompliceret.​

Det skal også overvejes, om du har nogle psykiske symptomer, der bør tages hånd om. Psyken kan nemlig indvirke på den fysiske del af smerteoplevelsen og omvendt. Fx kan symptomer på angst og depression hos mennesker med svære smerter forværre hinanden. Det samme gælder, hvis du har et overforbrug af alkohol eller medicin. 

Angst kan fylde rigtig meget. En altoverskyggende angst er ofte bundet op på noget ukonkret. Noget som er svært at definere. Den er der bare og kan sætte store aftryk hele døgnet igennem. For at lindre angsten, er det vigtigt at få gjort angsten mere konkret ved at få sat ord på, hvad det er, du frygter. Fx sammen med det personale eller andre fagfolk, du har til rådighed. På den måde er det nemmere at gøre noget konkret eller medicinsk ved din frygt, så den bliver mindre.

Det er netop en af palliationens vigtigste opgaver, og personalet er særligt uddannet til at kunne det. Husk også, at du altid kan have samtaler om det, du frygter, med hospitalets præst eller præsterne i de sogne, hvor du bor. At du er sammen med dine kære, der kan rumme, at du er angst, er det også med til at lindre den. At du ved, at de er der for dig og kan bevare roen.

Mange effektive teknikker der dæmper angst

Som uhelbredelig syg har du og dine pårørende også mulighed for at få hjælp af en privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen. Snak eventuelt med din læge om en henvisning.

Udover angstdæmpende medicin er der også en række metoder og teknikker, der kan afhjælpe angstfulde følelser. Fx at høre beroligende musik eller bruge vejrtræknings- eller mindfulnessøvelser. Teknikkerne kan afspænde dine muskler og give dig en roligere og dybere vejrtrækning. Det medvirker til at opløse følelsen af angst og tanker, der løber løbsk.

• Læs mere om mindfulness på Psykiatrifondens hjemmeside

• Læs mere om brug af visualisering på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

• Hent beroligende og afspændende musik på nettet eller hos Musicure.dk

• Læs mere om angst i Patientguiden
  

Her er en oversigt over de mange faglige kontaktpersoner og andre ressourcepersoner, du kan have mulighed for at trække på. Det er vigtigt, at du afklarer med dine kontaktpersoner, hvad du kan benytte dem til, hvordan og hvornår de kan kontaktes. 

Patientansvarlig læge 

Med en livstruende sygdom kan du få tildelt en patientansvarlig læge på hospitalet. Denne læge er tovholder i dit samlede behandlingsforløb og for din udskrivelse. Den patientansvarlige læge er den, du kan gå til, hvis der er noget, du er i tvivl om, mens du er indlagt eller i et ambulant forløb.
Læs mere om patientansvarlig læge

Kontaktsygeplejerske i hjemmeplejen eller fra et palliativt team

Som oftest tildeles du en kontaktperson, som du kan lægge planer sammen med og henvende dig til. Ellers kan du kontakte din kommune og høre om muligheden. 

Praktiserende læge

Din praktiserende læge er også en vigtig kontaktperson. Ofte arbejder den praktiserende læge sammen med den kommunale hjemmesygepleje. I følge § 2 i Sundhedsloven skal din egen læge komme på hjemmebesøg fx for sammen med hjemmeplejen at lægge en plan, hvis du har brug for det. Hjemmesygeplejersken kan også bede om et hjemmebesøg af din læge. 

Fysioterapeut med særlige kompetencer i palliation

Det kan være godt at få hjælp til at lindre udfordringer med at være sengeliggende, have svært ved at få luft eller hoste slim op, smertelindring eller lindre ubehag ved at være sengeliggende.  Her kan en fysioterapeut med kompetencer i palliation være til stor hjælp. Du kan blive henvist til palliativ fysioterapi enten af din praktiserende læge eller af hospitalet. Vær opmærksom på en egenbetaling på 60 %, hvis du henvises af egen læge. Du kan søge i din kommune om tilskud efter § 122 i Serviceloven til at dække din andel af betalingen til palliativ fysioterapi. Din læge eller hjemmesygeplejerske kan hjælpe dig med at søge.

Psykolog

Som uhelbredelig syg har du og dine pårørende mulighed for at få hjælp af en privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen. 

Læs mere om muligheden for psykolog

Socialrådgiver

En socialrådgiver har indsigt i det sociale område, fx junglen af paragraffer og hele det kommunale system og dets muligheder. Der er forskellige ordninger for socialrådgivere på regionens hospitaler. Spørg derfor på afdelingen, hvor du er indlagt, om dine muligheder for at blive henvist til en socialrådgiver.

Hvis du har brug for socialrådgiverhjælp, men der ikke er tilknyttet en, hvor du behandles, kan du kontakte din kommune. Vær klar over inden du ringer op, hvad det er, du skal have hjælp til. På den måde sikrer du, at du med det samme bliver stillet om til den rigtige medarbejder.

Præst

Der er altid mulighed for at tale med præst. Når du er syg eller pårørende til en syg kan der opstå mange tanker og overvejelser om formål og mening med livet. Mange oplever, at det er en lettelse at vende sine overvejelser med en udenforstående, der hverken er pårørende eller en del af behandlersystemet. En præst tilbyder samtaler, der tager udgangspunkt i, hvad du som patient, pårørende eller personale har brug for at tale om.

Nogle henvender sig til præsten for at tale om ensomhed, angst, tro, håb og tvivl. Andre kan have brug for at tale om – og få et andet perspektiv på - de ændringer i livet, som sygdom kan føre med sig. Præsten har tavshedspligt, og det er gratis.

Alle har en præst i det sogn, de hører til. 

Se sogn.dk for at finde dit sogn​​

Desuden har Folkekirken også præster tilknyttet hospitaler landet over. Hospitalspræsten står til rådighed for både pårørende og patienter uanset sygdomsforløbets karakter.

Læs mere om hospitalspræster

Etnisk ressourceteam/ imam

Etnisk Ressourceteam består af kvinder og mænd i forskellige aldre med forskellige etniske og religiøse baggrunde. De har gennemført kurser i krisepsykologi og sjælesorg, og kan tilkaldes efter ønske fra en patient med etnisk minoritetsbaggrund, dennes pårørende eller hospitalspersonalet. Teamet kan også være behjælpelig med kontakt til en imam.

Læs mere om Etnisk ressourceteam

Diætist

Hvis tilstrækkelig ernæring er et stort problem, kan en diætist være behjælpelig med at tilrettelægge en kost, der forebygger et stort vægttab. Fx med tilskudsdrikke, ernæring via en sonde m.m. Spørg din afdeling eller hjemmeplejen til råds, om du kan få besøg af en diætist.

Dit netværk af pårørende

Dit netværk er som før beskrevet en uvurderlig hjælp og støtte. Og det behøver ikke altid bestå af familiemedlemmer eller de tætteste venner. Måske er der nogen i din bekendtskabskreds eller på din arbejdsplads, du har særlig glæde af at være sammen med, der giver dig tryghed og som du kan vende svære emner med. 

Vær opmærksom på, at pårørende også har brug for både støtte, opmuntring og aflastning. I Patientguiden er der samlet information og en række gode råd, så du som pårørende kan minimere risikoen for overbelastning  

L æs mere om pårørende

Patientforeningers rådgivning

I patientforeninger er der støtte og rådgivning at hente både på deres hjemmesider og i deres rådgivningscentre, patienttilbud m.m.

Folkekirken

Udover sjælesorg og kirkelige ritualer, er der mange kirker, der udbyder sorggrupper. De ledes af kirkens præster. 

Læs mere på dit sogns hjemmeside

Våge- og besøgstjenester 

Flere organisationer tilbyder besøg af frivillige, som typisk kommer et par timer om ugen efter aftale. Fx har Røde Kors Vågetjeneste frivillige, der har erfaring med omsorg for døende og gerne vil aflaste og lytte, men som ikke kan deltage i plejeopgaver m.m. 

Se her om Røde Kors har en vågetjeneste i dit område på Røde Kors hjemmeside

De Samvirkende Menighedsplejere og Ældresagen tilbyder også en vågetjeneste. 

Læs mere om vågetjeneste på menighedsplejers hjemmeside