Hvis du skal undersøges yderligere, vil din læge henvise dig til videre undersøgelse hos en speciallæge.​​ Din læge kan foreslå en bestemt speciallæge. Men du kan vælge frit mellem alle speciallæger i Danmark og ikke kun i din egen region. Det kan fx være, hvis du vil have en speciallæge med kort ventetid. Vær dog opmærksom på, at du selv skal betale for undersøgelsen, hvis du vælger en speciallæge uden overenskomst med det offentlige.

Du skal selv ringe til speciallægen og bestille tid til undersøgelsen. Alle speciallæger kan se din henvisning og hvad, du skal undersøges for. Du finder alle speciallæger i MinLæge app'en eller på sundhed.dk.

Find en speciallæge på sundhed.dk

Speciallæge uden henvisning

Hos nogle speciallæger kræver det ikke en henvisning at bestille en tid. Det gælder  hos øjenlæger eller hos øre-, næse- og halslæger.

Information om undersøgelsen

Speciallægen vil ofte have information om undersøgelsen på sin hjemmeside. Hvis du har spørgsmål eller har brug for mere information, så spørg speciallægen.

Aflys aftale hos speciallæge

Nogle speciallæger tager et gebyr, hvis du aflyser for sent. Spørg speciallægen, hvordan du gør, hvis du skal aflyse eller vil flytte din aftale.

Hvis din læge mener, at du skal undersøges på et hospital, sender lægen en henvisning til det hospital, som hører til din folkeregisteradresse. ​

Hospitalet sender dig en indkaldelse

Du skal have en indkaldelse til undersøgelsen senest 8 hverdage efter, at hospitalet har fået henvisningen fra din læge. Du får indkaldelsen som digital post via Borger.dk/e-Boks. Får du ikke en indkaldelse, skal du kontakte din egen læge.

Er du fritaget for digital post, får du indkaldelsen som et almindeligt brev. Har du børn fra 0-14 år og har delt forældremyndighed, vil I begge få barnets indkaldelse digitalt.​ Indkaldelsen til din undersøgelse består af et brev og typisk også nogle bilag.

Brevet er information om undersøgelsen. Her står fx:

• hvad du skal undersøges for
  

• hvor og hvornår du skal undersøges
  

• hvordan vi kan hjælpe dig med at blive undersøgt et andet sted, hvis ventetiden er over 30 dage

• hvordan du aflyser.
  

Vigtigt at læse bilag

Bilagene er dokumenter, som tit er vigtig forberedelse til undersøgelsen. Fx om du må drikke kaffe før undersøgelsen eller skal møde fastende. Hvis du ikke er forberedt, kan du ikke blive undersøgt og skal have en ny tid.

Vær opmærksom på, at hvis du læser din indkaldelse på mobilen, ligger bilagene typisk øverst eller nederst på skærmen, når du har åbnet indkaldelsen.​

Følg med i din undersøgelse i MinSP

Du kan følge med i dit forløb på www.minsundhedsplatform.dk og i MinSP appen. Her er dine aftaler, journalnotater og kommunikation med afdelingen m.m. samlet på ét sted.

Læs mere om Min Sundhedsplatform​​

Hvis du vil aflyse eller flytte din undersøgelse på hospitalet, kan der være ventetid på en ny undersøgelse. I nogle tilfælde vil hospitalet fraråde, at du aflyser. Det kan fx være, hvis din undersøgelse skal laves hurtigst muligt. 

Hvis du vil aflyse din undersøgelse, skal du kontakte hospitalet. Det står i din indkaldelse, der ligger i den digitale postkasse på borger.dk eller i e-Boks, hvordan du ringer eller mailer til dem.​

Al henvisning til undersøgelse for psykisk sygdom sker altid via Center for Visitation og Diagnostik – også kaldet CVD.

CVD har til opgave at sikre lige adgang for patienter til undersøgelse og behandling for psykiske sygdomme. Derfor bliver alle henvisninger til ambulant undersøgelse og behandling samlet ét og samme sted.

I CVD sidder speciallæger, specialpsykologer og specialsygeplejersker og behandler ca. 120 daglige henvisninger, som besvares indenfor tre dage.

Her vil du få svar på, om du dine symptomer skal undersøges i et psykiatrisk center og i så fald, hvilket forløb du skal henvises til. Du kan enten blive henvist direkte til undersøgelse eller blive indkaldt til en uddybende samtale i CVD.

Det kan også ske, at henvisningen tilbagevises til din egen læge (eller anden henviser) - evt. med ønske om yderligere oplysninger eller med anbefaling om i stedet, at blive henvist til fx privatpraktiserende psykiater eller privatpraktiserende psykolog.

Læs mere om CVD og dine muligheder i Psykiatriguiden

Du har ret til at blive undersøgt på et andet hospital eller psykiatrisk center end det, du er blevet henvist til. Det kaldes også for 'frit sygehusvalg', og indebærer, at du frit kan vælge mellem alle offentlige hospitaler i Danmark. Vil du undersøges på et andet hospital eller psykisk center skal du derfor bede lægen om at sende henvisningen til det hospital, du ønsker.

Det kan være, du gerne vil vælge et hospital:

• med den korteste ventetid
• du er særlig tryg ved
• i nærheden af fx din arbejdsplads eller dit sommerhus
• der har en særlig erfaring med det, du skal undersøges for.

Vær opmærksom på, at nogle gange kan dit ønske ikke efterkommes. 

Læs mere om frit sygehusvalg, og om hvordan du kan få hjælp til at benytte muligheden

​Du har ret til at få færdigundersøgt, hvad du fejler indenfor 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Det gælder både for fysisk og psykisk sygdom.

Skal du vente mere end 30 dage, vil det stå i din indkaldelse. Her vil der også stå, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde et andet offentlig hospital eller privathospital med kortere ventetid. Denne patientrettighed kaldes for 'udvidet frit sygehusvalg'.​

Læs mere om hvordan du får hjælp til at bruge udvidet frit sygehusvalg​ ​​

Særlige forløb ved kræft og nogle hjertesygdomme

Skal du undersøges for kræft eller en livstruende hjertesygdom, har du ret til at blive undersøgt hurtigere. Find ventetiderne her:​

Livstruende sygdomme - maksimale ventetider​ 

Når du skal undersøges hos en speciallæge eller på hospitalet, vil lægen typisk spørge om:

• din sygehistorie (hvornår startede dine symptomer, hvilke symptomer har du, er du forsøgt behandlet m.m.)

• du har andre sygdomme, tidligere hospitalsindlæggelser m.m.

• din frygt eller forventninger om, hvad dine symptomer skyldes.

Lav en huskeliste

Måske har du mange spørgsmål til lægen, inden du skal undersøges. Her kan en huskeliste hjælpe dig, så du får svar på dine spørgsmål. Eksempler på spørgsmål kan være:

• Hvad skal jeg undersøges for?

• Hvilken undersøgelse skal jeg have?

• Hvad er det vigtigste for mig at få svar på?

• Hvad vil svarene vise?

• Kan jeg vælge mellem flere undersøgelser?

• Er der ubehag eller risiko ved undersøgelsen?

• Er der noget, jeg skal forberede mig på?

• Hvor længe går der, før jeg får svaret?

• Hvordan får jeg svaret?

• Hvem kontakter jeg, hvis jeg ikke får svar?

• Hvad skal der ske, når der er kommet svar på undersøgelsen.

Husk at få skrevet svarene ned, eller få en pårørende til at gøre det. Du må også gerne optage samtalen på mobil, så du kan sikre, at du får alle oplysninger med. Men det er god stil på forhånd at informere lægen om, at du gør det.​

Patientinformation og samtykke

Som patient har du også krav på information om din undersøgelse. Men du bestemmer selv, om du vil have den undersøgelse, du får tilbudt. Det kaldes også at give dit informerede samtykke, som vil blive indført i din journal.

Læs mere om samtykke​

Du kan også finde patientinformation om den undersøgelse du skal have, der hvor du skal undersøges.

Find dit hospital i Region Hovedstaden

Svaret på undersøgelsen

Når du får lavet en undersøgelse, får du samtidig også at vide:

• hvornår der er svar
• hvordan du får svaret.​​
  

Nogle svar bliver kun sendt til din læge. ​​Her vil du typisk få svaret på undersøgelsen fra din læge eller afdelingen via en mail, en telefonsamtale eller en samtale.

Andre svar kan du også se selv, typisk ​blodprøver, røntgen, EKG og skanninger på Min Sundhedsplatform eller på Sundhed.dk.

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret på en undersøgelse. Du bør derfor overveje, om du vil se svaret selv eller vente, indtil du kan tale med din læge om det.​​

Psykiske reaktioner under et undersøgelsesforløb

At blive undersøgt for sygdom og tackle ventetid kan for nogen være en stor psykisk belastning. Ofte er de psykiske udfordringer helt normale krisereaktioner, der med tiden regulerer sig selv. Og hvis ikke, skal du ikke skal tøve med at få hjælp.

​Klage

Har du en klage, er du altid velkommen til at henvende dig direkte til speciallægen eller ledelsen på afdelingen, centeret eller hospitalsdirektionen på det hospital, hvor du er blevet undersøgt. Hvis du i stedet ønsker at klage til en uafhængig og neutral instans over den sundhedsfaglige behandling, skal du sende den til Styrelsen for Patientklager.

Se hvordan du klager på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

​Erstatning

Alle patienter i det offentlige og private sundhedsvæsen kan gratis søge erstatning hos Patienterstatningen. Patienterstatningen er den myndighed, som kan afgøre, om du har ret til erstatning.

Søg erstatning online i Patienterstatningen

Få praktisk hjælp til klage eller erstatningskrav

Hvis du har problemer med at udfærdige en klage, kan du kontakte en patientvejleder. Patientvejlederen kan hjælpe dig med at udforme og videresende skriftlige klager og anmelde et erstatningskrav.

Læs om en patientvejledere​