Formål
Ledelsesinformationens
formål er at skabe overblik og kunne sætte fokus på udviklingen i den enkelte
kommune, det enkelte hospital samt samordningsudvalgene. Ledelsesinformationen
går således ikke ned i de enkelte detaljer, men kan være med til at udpege, hvor
der er behov for iværksættelse af yderligere analyser for området.
Data
Der er kun medtaget registreringer for borgere
med bopæl i Region Hovedstaden behandlet på Region Hovedstadens psykiatriske
centre. Borgere, der har været indlagt på private psykiatriske hospitaler eller
psykiatriske hospitaler i andre regioner m.m., er således ikke medtaget.
Ledelsesinformationen består af
1. ”Overblik”, der
viser data for hele regionen. Det vil sige samtlige borgere i
hovedstadsregionen, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens
psykiatriske centre
2. Data for den enkelte kommune. Det vil sige borgere
fra den pågældende kommune, der har været i kontakt med et af Region
Hovedstadens psykiatriske centre.
3. Data for hvert enkelt af Region
Hovedstadens psykiatriske centre. Det vil sige borgere fra hovedstadsregionen,
som har været i kontakt med pågældende center i hovedstadsregionen
4. Data
for samordningsudvalg for det enkelte center. Her er det kun borgere fra de
kommuner, som hører til det pågældende center, der tæller med. En borger fra
Hillerød, som er indlagt på psykiatrisk center Bornholm, vil således hverken
tælle med under Samordningsudvalget ved psykiatrisk center Bornholm eller
Samordningsudvalget ved psykiatrisk center Nordsjælland.
For
hvert område vises data for følgende fire områder
- Liggetid
- Heraf afrusere
- Genindlæggelser
- Unikke CPR-numre som er genindlagt
- Færdigbehandlede dage/indlæggelser
Grundtabeller
for ledelsesinformationen i forbindelse med sundhedsaftaler
I den
kommunale/regionale Udviklingsgruppe vedrørende data for økonomi og aktivitet er
det besluttet at gøre datagrundlaget til den månedlige ”Ledelsesinformation i
forbindelse med sundhedsaftaler- psykiatri” tilgængelig for alle i tabelformat,
med mulighed for tilpasning i forhold til individuelle behov.
Der er udarbejdet tabeller for de fire områder i
Ledelsesinformationen
- Liggetid
- Heraf afrusere
- Genindlæggelser
- Unikke patienter som er genindlagt
- Færdigbehandlede dage og indlæggelser
For hvert område er der udarbejdet en grundtabel (pivot-tabel), hvor
kommuner/centre selv kan gå ind og arbejde videre i forhold til specifikke
ønsker om dataafgrænsning og ønsket layout.