Gå til hovedindhold

​​

Nudging og skiltning i akut

​For at følge patienterne bedre på vej til akutten og skabe mere tryghed i situationen (Ventet & Velkommen), er der til regionens akutmodtagelser og -klinikker udarbejdet en pakke med særlige nudging- og skilteelementer, som de enkelte hospitaler kan vælge at tage i anvendelse. Disse skilte- og nudgingelementer er præsenteret i et særskilt katalog, som du finder her på siden.

Nudging og skiltni​​​ng i akut

I nudging- og skiltekataloget præsenteres alle de elementer, man kan vælge at implementere i hospitalets akut. Skilte og gulvstriber, der kan forbedre den indendørs wayfinding, og nudgingelementer - primært talebobler - som kan anvise eller skabe opmærksomhed om forskellige forhold, man som patient og pårørende skal/kan forholde sig til, mens man er i ventesituationen.

Kataloget tager oprindeligt afsæt i Bispebjerg og Herlev Hospitals akutmodtagelser, hvor elementer er blevet implementeret med succes.

Kataloget er udformet som et bestillingskatalog, som man kan plukke i efter behov, ligesom de enkelte elementers størrelse og indhold kan tilrettes lokale behov.

Hent​ katalog:

Katalog over nudging og skiltning i akutmodtagelser og -klinikker


Skilte ophænges i loft, talebobler klæbes på væg og glas og er aftagelige, mens mærkning og striber i gulv er i en slidstærk og rengøringsvenlig folie.


Permanent​e skilte til akut - inde og ude

For at guide patienterne på rette vej til akutten, begynder wayfindingen allerede udenfor. Akutten markeres med tydelig skiltning af hovedindgang, videre til indgangs-/ankomstområdet, reception, venteværelser m.v.

Der er i regionens skilteprogram udarbejdet en lang række permanente skilte særskilt til akutterne og som indgår som et særligt afsnit i regionens fælles skiltemanual: 

Skilte i akutklinikker o​g akutmodtagelser (indgår som sider i RegionH's skiltemanual).

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden