​​​​​

Sådan arbejder de politiske udvalg med den kliniske hverdag

Region Hovedstaden er en politisk styret organisation, men hvordan er udvalgsstrukturen egentlig stykket sammen, hvad er udvalgenes rolle, og hvilken indflydelse har politikerne reelt på hverdagen ude i klinikken?
Vent...

I november sidste år stemte danskerne til regionsrådsvalget. Konservative gik frem, og Socialdemokratiet gik tilbage, men da konstitueringsnatten var forbi, var det stadig socialdemokraten Lars Gaardhøj, som var regionsrådsformand i Region Hovedstaden. 

Det politiske udvalgssystem i regionen er måden, hvorpå man sikrer, at borgernes stemmer bliver repræsenteret på en lang række fagområder inden for sundhed, uddannelse, klima og miljø, som regionen løfter.
Udover regionsrådet, som er det øverste politiske organ, består regionens politiske fundament af et forretningsudvalg, en række stående udvalg, midlertidige udvalg og opgaveudvalg. 

Forretningsudvalget står for økonomi- og personalespørgsmål

Forretningsudvalget er regionens økonomi- og personaleudvalg. I Region Hovedstaden er det sådan, at stort set alle forretningsudvalgssager, der handler om at afsætte midler til noget, går videre til regionsrådet. På den måde er det altid hele regionsrådet, der står bag, hvis man beslutter sig for at afsætte penge til et bestemt formål. 

Forretningsudvalget udvælger hvilke områder, som de vil følge fast. Lige nu er det patientrettigheder, hvor forretningsudvalget hver måned ser på, hvordan det går med at overholde udredningsret og forløbstider i kræftpakker. Hvis de ser særlige udfordringer, beder forretningsudvalget hospitalerne om at vende tilbage og forklare nærmere, hvad baggrunden er, og hvilke planer de har for at løse dem. For eksempel har forretningsudvalget netop bedt om at få mere viden og en plan for, hvordan overholdelse af udredningsretten inden for børn- og ungepsykiatrien kan forbedres. 

Forretningsudvalget holder særligt øje der, hvor der er udfordringer i driften. Her har de mulighed for at foreslå regionsrådet at afsætte flere midler, hvis det er det, som kan løse udfordringen, og midlerne kan findes. Senest har forretningsudvalget især fulgt op på akutområdet og afvikling af udskudt aktivitet. 

Et forretningsudvalgsmøde er – modsat andre udvalgsmøder - et fortroligt og lukket rum. Det giver mulighed for, at koncerndirektionen kan fortælle om nogle lidt sværere ting i god tid, så politikerne er forberedt, og det ikke kommer som en overraskelse i pressen. Åbenhedspolitikken betyder dog, at alle sager, som der ikke kan argumenteres juridisk for at lukke, er åbne. 

De stående udvalg dykker ned i fagligheden

De stående udvalg bliver besluttet i forbindelse med konstitueringsaftalen på valgnatten og er et udtryk for de faglige fokusområder, som politikerne vil arbejde med. De stående udvalg har ikke økonomiansvar og kan derfor ikke sætte penge af til specifikke tiltag, men de kan foreslå forretningsudvalget og regionsrådet at gøre det. De stående udvalgs opgave er politikudvikling og politikkontrol.

I Region Hovedstaden har vi i denne valgperiode seks stående udvalg:

Sundhedsudvalget
Social- og Psykiatriudvalget
Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet 
Miljø- og Klimaudvalget
Udvalg for trafik og regional udvikling

Det er her politikerne har mulighed for at sætte sig dybere ind i et fagområde. Politikerne kigger på udfordringerne og udvikler rammerne for, hvordan de politisk set synes, at de skal løftes. Og så anbefaler de til forretningsudvalget og regionsrådet, hvad man skal gøre. Det kan være politikker, strategier eller midler til indsatser. Nogle af de stående udvalg løfter også konkrete myndighedsopgaver, hvor de skal behandle eksempelvis sager om elevoptag på gymnasiale uddannelser eller lægedækning.

Udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet er et nyt stående udvalg og understreger, hvor vigtig en udfordring det er for regionen at sørge for nok sundhedspersonale. 

De midlertidige udvalg har fokus på særlige opgaver

Udover de stående udvalg kan politikerne nedsætte midlertidige udvalg til særlige opgaver, som - modsat de stående udvalg - ikke strækker sig over hele valgperioden. Denne gang har politikerne planlagt to midlertidige udvalg. Regionsrådet har indtil videre nedsat et 2-årigt forskningsudvalg, som bl.a. skal forberede og udvikle Region Hovedstadens kommende forskningsstrategi. Politikerne har endnu ikke besluttet, hvad det andet midlertidige udvalg skal beskæftige sig med.

I opgaveudvalgene sidder borgerne med ved bordet

Politikerne bruger generelt rigtig megen tid på at besøge hospitaler og virksomheder og på at tale med fagpersoner for at indsamle viden til deres politiske arbejde. Men de vil også gerne vide, hvordan borgerne oplever kontakten med regionen. Derfor har politikerne besluttet, at man i Region Hovedstaden skal invitere borgerne ind i opgaveudvalgene, hvor de kan give indspark til politikerne. I opgaveudvalgene er der både regionsrådspolitikere, kommunalpolitikere og ca. 15 borgere med. Opgaveudvalgene kommer med anbefalinger til regionsrådet, og politikerne bruger anbefalingerne som grundlag for medlemsforslag, udvikling af politik og budgetinitiativer. 

I denne valgperiode har politikerne nedsat tre opgaveudvalg:

Opgaveudvalg om Coronaerfaringer
Opgaveudvalg om Ældre og sundhed
Opgaveudvalg på styrket kollektiv trafik og cyklisme

Og så har de endnu et opgaveudvalg, som de kan igangsætte senere i valgperioden, når det bliver aktuelt. 

Politikerne gør mere end bare at blåstemple

Det er vigtigt, at politikerne oplever et godt samspil med administrationen, og at de altid har mulighed for at få viden fra hospitaler og virksomheder. I Center for Politik og Kommunikation koordinerer man inddragelsen af politikerne for at sikre, at de får et handlerum i beslutningsprocessen.  

”Tidligere har det lidt firkantet sagt været sådan, at politikerne fik en sag med en indstilling om at godkende, at der blev brugt et beløb til et bestemt formål - uden nogle alternativer. Men politikerne har et ønske om at komme ind i sagerne, inden den endelige model er fundet, og der skal sættes penge af, så man i udvalgene kan drøfte indholdet og være med til at prioritere retningen, ” forklarer Karen Lisbeth Trabolt, enhedschef i Politiker- og pressebetjening i Center for Politik og Kommunikation og uddyber:  

”Politikerne vil gerne have scenarier, som alle kan forsvares fagligt fra administrationens side, men samtidig giver politikerne et handlerum, så de ikke føler, at de bare sidder og blåstempler sager, som egentlig allerede er besluttet af administrationen. Så det bestræber vi os på. Samtidig er vi meget opmærksomme på at fortælle politikerne, hvis vi ser nogle udfordringer et sted – så de ikke får kaffen galt i halsen, når de tjekker mediebilledet og troede, at alt var i skønneste orden. Derfor er vi også rigtigt glade for den tætte og åbne dialog med hospitaler og virksomheder om det, der er svært og måske er i risiko for at gå galt. Men det samme gælder sådan set også de gode sager.”




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor