Temadag: Hvordan får vi flere læger, der vil ledelse?

​Er det lønnen, ledelsesspændet eller tab af lægelig faglighed, der er forklaringen på, at alt for få læger vælger at gå ledelsesvejen? Eller hænger det snarere sammen med, at ledelse er en væsensforskellig disciplin, der kan virke afskrækkende, når man har investeret adskillige år på at gøre sig fortjent til lægekittel og daglig stuegang?

Vent...
Spørgsmålene stod nærmest i kø, da Region Hovedstaden og Lægeforeningen Hovedstaden havde inviteret til temadrøftelser om lægelig ledelse i februar 2020.  



Her understregede både regionsdirektør Svend Særkjær og Lægeforeningen Hovedstadens formand Helene Hvidman, at situationen er bekymrende:

- Et eksempel er, at der kun er 2,5 ansøgere til ledende overlægestillinger i Region Hovedstaden er der ingen tvivl om, at der er et generelt problem, som vi har et ansvar for at sætte på dagsordenen, sagde Svend Særkjær. 

Helene Hvidman slog samme tone an:

-Det paradoksale er, at 70 procent af lægerne faktisk er interesserede i ledelse, når vi spørger dem i undersøgelser. Så et eller andet sted er der noget, der bremser dem, og som vi af hensyn til kvaliteten skal have identificeret.

Læger elsker at lede hvis…

Med de ord gav hun bolden op til uddannelsesansvarlig overlæge på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Troels Kodal, der bl.a. har modtaget Lægeforeningens ærespris for sin store indsats for at rekruttere og fastholde yngre læger og for at skabe et attraktivt uddannelsesmiljø, samt sit arbejde med at vise yngre læger ind i ledelse.

Han bekræftede at læger – og måske i særdeleshed de yngre – gerne vil tage ledelsesrollen på sig. Men de rette betingelser skal være til stede:

-Min påstand er faktisk, at yngre læger elsker at lede, hvis de kan se, at det gavner patienten og gør organisationen bedre. Men de læger, der har talent for ledelse, skal spottes, motiveres og støttes – gerne i en slags mesterlære, hvor de gradvist får større og større opgaver. 

-På den måde kan de under ordentlige og trygge rammer vokse med opgaven, og samtidig få syn for den store forskel, de kan gøre.

Succes med flere afsnitsledelser
Efter flere gruppearbejder, hvor de 50 deltagende tillidsrepræsentanter, uddannelsesansvarlige overlæger, ledende overlæger, afdelingsledere, direktionsmedlemmer fra regionens hospitaler og koncerndirektion og repræsentanter fra Lægeforeningen Hovedstadens bestyrelse diskuterede fordele og ulemper ved at påtage sig en lederrolle som læge, gik Kristian Antonsen på podiet. 
 
Som læge og vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har han foretaget den karriererejse, som mange andre gerne må gøre ham efter.
 
Han pegede bl.a. på afdelingernes størrelse og ledelsesspændet, der i mange tilfælde er øget de senere år ved fusioner og sammenlægninger, som to af de forhold, der historisk har holdt lægerne tilbage for at søge ind i ledelse.
 
Af samme grund har man på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital et projekt med etablering og udbygning af et stærkere afsnitsledelseslag. Dette for i højere grad at kunne uddelegere flere opgaver, også de drifts- og personalemæssige.
 
Projektet tegner indtil videre positivt, fortalte Kristian Antonsen:
 
-Det betyder, at afdelingslederne kan bruge mindre tid på tunge driftsopgaver, og at beslutninger samtidigt kan lægges tættere ud på den daglige praksis. Det har skabt en endnu tydeligere ledelsesramme og en bedre koordination på tværs.
 
Kristian Antonsen nævnte også, at ledelsesrollen efter hans mening er blevet talt ned på en måde, som den ikke fortjener.
 
-Der findes en del myter og fordomme om det at være leder i sundhedsvæsenet. En mere korrekt og formel beskrivelse af rollen er nok også et af de steder, vi skal tage fat, sagde han blandt andet.



Læger har selv et ansvar
Næste oplægsholder var overlæge og koncerndirektør i Region Hovedstaden siden 2006, Svend Hartling. 

Han erkendte, at der i systemet og i fagkulturen er indbygget en række benspænd, der ikke gør det lettere for læger at gå ledelsesvejen. 

Men lægerne har også selv et ansvar, sagde han:

-Der er nogle gange en tendens til, at læger kun har øje for deres egen faglighed. Jeg kunne godt ønske mig, at læger i højere grad så det store billede og erkendte, at der findes mange andre fagligheder, der er lige så vigtige for, at kerneopgaven kan løses.

Og en af de fagligheder kunne f.eks. være ledelse, fortsatte Svend Hartling og pegede på en øget tålmodighed og accepten af ”proces-tid” som afgørende elementer:

-Som læge skal man acceptere, at det at være leder i sundhedsvæsenet er en grundlæggende anderledes disciplin. Men, det er ikke en mindre vigtig disciplin, for der skal jo ledes for patienternes skyld og for at sundhedsvæsenet fungerer. 

-Derfor skal man acceptere de lange processer, og det forhold at resultaterne ikke altid viser sig med det samme, lød det.

Et fælles ansvar
Efter endnu en runde med gruppediskussioner, rundende Svend Særkjær og Helene Hvidman af med ros til både deltagere og oplægsholdere:
 
-Debatten i dag har vist, at der ikke er noget quickfix i forhold til at få flere læger i ledelse. Men den har også vist, at der er en fælles dagsorden og masser af vilje til at gøre noget ved problemet. Derfor skal vi fortsætte med at udfordre os selv, lade os inspirere af andre og i det hele taget se fordomsfrit på opgaven, sagde Svend Særkjær og gav ordet videre til Helene Hvidman:
 
-Det har været fantastisk inspirerende at lytte til jeres ideer og mange konstruktive forslag. Dagens drøftelser viser, at vi alle ser det som en fælles udfordring, at få flere læger der vil ledelse. Det er en udfordring, der skal løses for patientens skyld. Flere har efterspurgt en systematisk tilgang og dagens drøftelser vil danne grundlag for fremtidige initiativer for at sikre lægelig ledelse.

Fakta

Benspænd på vej mod ledelse

Et udvalg af forhindringer, der ifølge temadages deltagere kan afholde læger fra at gå ledelsesvejen:

  • Uklart for mange, hvad der ligger i ledelsesopgaven
  • Stort ledelsesspænd: 61% af de ledende læger er leder for mere end 20 læger
  • Administrative opgaver: 57% af de ledende læger synes, de bruger for meget tid på administration 
  • To ud af tre ledende læger har klinisk arbejde. Hver femte synes, det er for lidt
  • Frygt for ikke at kunne vende tilbage til klinikken
  • Der mangler læringsbaner/uddannelse til potentielle ledere 
  • Læger mangler blik eller tradition for at uddelegere opgaver 
  • Lavere løn end læger med mange vagter
  • Ledelse indebærer ikke samme prestige som klinisk arbejde

Foto: Frank Ulstrup

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor