Visionen om en fælles sterilcentral for hospitalerne i Region Hovedstaden startede for 10 år siden, hvor beslutningen skulle tages om, hvorvidt man skulle kaste sig ud i omfattende renovering af de lokale sterilcentraler, eller om man skulle skifte spor til en fælles sterilcentral.
Den 17. august tages Den Regionale Sterilcentral endelig i brug. I første omgang med Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling som pilot før den videre udrulning og implementering, som vil forløbe gradvist over de næste halvandet år.
Den rigtige beslutning
Når projektejer, Per Christiansen i dag står i den nye sterilenhed på Rigshospitalet, der sammen med sin identiske tvilling i Herlev skal levere sterilvarer til hele regionen – undtagen Bornholms Hospital - så er han ikke i tvivl om resultatet:
”Vi gør jo det her, fordi vi tror på, at det er det rigtige at gøre. Og når jeg tænker på alle de sterilcentraler, som jeg har set i tidens løb, så tåler det overhovedet ingen sammenligning. Sterilcentralens personale får her et meget bedre arbejdsmiljø – ingen tunge løft og kun lyse venlige lokaler.”
Det er dog ikke alle, som er lige begejstrede ved udsigten til en fælles regional sterilcentral, og det er Per Christiansen også opmærksom på:
”Man bliver nødt til at forholde sig til, at det er et team, der udfører en operation. Og i det team indgår også det personale, som steriliserer instrumenterne. De får her en forbedring af deres arbejdsforhold, der er så enorm, at den opvejer de mindre kompromiser, der kan være for en anden del af teamet.”
Stadigvæk rigtige mennesker ved vasken
En af bekymringerne fra de første klinikere, som skal overgå til Den Regionale Sterilcentral, har været spørgsmålet om håndteringen af de skrøbelige instrumenter, som benyttes på pilotafdelingen: Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling i forhold til den forøgede automatisering af genbehandlingsprocessen. Men her forsikrer Per Christiansen, at der ikke er grund til bekymring:
”Maskinerne tager kun det tunge løft. Når de så har afleveret instrumenterne til arbejdsstationen, så står der jo rigtige mennesker og behandler dem. Det her er på ingen måde en spareøvelse. De ressourcer, som det frigiver ikke at løfte og skubbe og bære, dem bruger vi på at opkvalificere personalets kompetencer i selve håndteringen af instrumenterne.”
Per Christiansen påpeger også, at projektet har haft omfattende sparring med sterilcentralen på Aarhus Universitetshospital i Skejby blandt andet omkring skrøbelige instrumenter:
”Det er noget af det, som vi er rigtig opmærksomme på. Derfor er der også købt silikonemåtter, som instrumenterne vil ligge på. Vi ved jo, at det er noget af det, der er gået galt i Aarhus, så derfor tester vi det ekstra i piloten."
Der er aldrig et godt tidspunkt
En anden udfordring for sterilcentralprojektet har været sammenfald med andre projekter og tiltag. For personalet på Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling falder overgangen til Den Regionale Sterilcentral nu sammen med flytningen til Nordfløjen, som også ligger her i efteråret. Per Christiansen har fuld tillid til ledere og medarbejders evne til at håndtere denne forandring. Og han ser både fordele og ulemper i timingen, da man med flytningen til Nordfløjen fra starten vil være i faciliteter, som er bygget til at benytte Den Regionale Sterilcentral.
”Jeg tror egentlig aldrig, at der er noget godt tidspunkt til store forandringer. Der er altid et eller andet, der forstyrrer vores verden,” siger Per Christiansen.
Han understreger dog, at skulle der opstå problemer med Den Regionale Sterilcentral i pilotperioden for Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, så vil han trække i håndbremsen:
”Jeg kan sagtens forstå, at de er lidt bekymrede. Men hvis der opstår noget, som ikke bare kan løses her og nu, så ruller vi tilbage, og så får de deres instrumenter, som de plejer, indtil problemet er løst. Så de kan være helt trygge.”
Store forandringer kræver ledelse
Overgangen til Den Regionale Sterilcentral vil betyde ændrede arbejdsgange og i nogle tilfælde også en ny ansvarsfordeling mellem faggrupperne. Derfor er det vigtigt, at lederne er forberedte:
”Jeg tror, at man skal være rigtig opmærksom på at sætte tid af. For det her er en stor ledelsesopgave for alle implicerede, understreger Per Christiansen. ”Der kan være mange ting, som man som leder skal tage sig af.”
Samtidig appellerer han til, at lederne hjælper deres medarbejdere med at se det store perspektiv for kollegaer på tværs af faggrupper:
”Man skal se det i sin helhed. Man skal se, at det er godt for patienterne. Man skal se, at det er godt for det personale, som har haft et tungt arbejdsmiljø. Og så skal man forberede sine medarbejdere på det, som bliver anderledes - og måske også en anelse mere besværligt. Og så skal man hjælpe dem med at leve med den besværlighed i lyset af sammenhængen i hele operationsforløbet.”