REPORTAGE: På casebasaren på årets ledelseskonference lagde partner i LEAD Kim Martin Nielsen ud med et spøjst scenarie:

Hvad ville du vælge, hvis du havde valget mellem at få enten et færdigt, samlet IKEA-møbel eller et, som du selv havde samlet sammen med andre?

Min umiddelbare reaktion ville nok være at sige ja til det første, men sådan forholder det sig ikke for alle. 63% af de adspurgte i en større undersøgelse valgte scenarie nummer to med visheden om, at produktet nok ville være dårligere. Og hvorfor så det? Jo, det kaldes IKEA-effekten og viser, at vi ofte prioriterer ejerskab og indflydelse over en færdigleveret løsning.

​​

Hvorfor indlede basaren med netop denne test?  Fordi netop indflydelse og ejerskab over arbejdet var et nøgleord i basarens mange cases.  Herefter fik deltagerne så mulighed for at 'shoppe' rundt imellem 18 forskellige stande.

På de 18 stande gjorde klinikere, forskere og ledere i skøn blanding deltagerne klogere på alt fra den gode onboarding på Fysio- og Ergoterapeutisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital til fokus på neurodiversitet på Billeddiagnostisk afdeling på Nordsjællands Hospital. 

Bedre trivsel med overblik over opgaverne

Basaren summede af interessante samtaler i Studie 2 - det såkaldte jazzrums musikalsk inspirerede rammer, hvor mange vigtige kunstnere var afbildet på væggene, og standene var markeret med store balloner.

​Således kunne man høre om, hvordan Psykiatrisk Center Glostrup via klarlægning af hovedopgaverne havde forbedret trivslen markant, mens vores nationalkomponist Carl Nielsen så med fra oven.

Ledelsen på PC Glostrup iværksatte efter dårlige trivselsmålinger og for stort arbejdspres en fokuseret indsats, hvor alle oversygeplejersker fik defineret deres hovedopgaver. Alle opgaver fra den mindste praktiske til de store strategiske blev kategoriseret og vurderet, og herefter blev der så stillet tre spørgsmål:

• Hvad går opgaven ud på?
• Hvorfor er den vigtig?
• Og hvordan ser opgaven konkret ud, når du løser den i hverdagen?

Det gav en bedre dialog om løsningen og bemandingen af opgaverne og udviklede også en fælles forståelse for, hvor vigtigt det er at prioritere tiden til at vurdere. 

1:1-samtaler hjælper på den psykologiske tryghed

Eller hvad med at høre om, hvordan man arbejder med robusthed i dialogen om psykiske belastninger i opgaverne på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet, mens Liva Weels intense blik observerer diskussionen for oven.

Oplægget handlede om robusthed, men ikke den robusthed man normalt ser nævnt i ethvert stillingsopslag, hvor det handler om at løbe hurtigt og kunne tage ekstra vagter. Nej, her handler det om at kunne håndtere de patienter, man møder på afdelingen med en sund, professionel distance. Patienterne på kræftafdelingen er nemlig ofte patienter, der har været igennem al standardbehandling og derfor skal medvirke i fase 1 forsøg, som ikke er blevet testet på mennesker før. Samtidig skal patienterne være i en vis fysisk form for at kunne deltage i sådanne forsøg, og derfor har de ikke altid tydelige sygdomstegn, selvom de er i alvorlige tilstande.

Det kan indimellem gøre det svært for personalet ikke at tage de mange eksistentielle overvejelser, som patienterne kæmper med, på sig. Et af tiltagene er derfor, at der er blevet indført faste 1:1-samtaler med alle sygeplejersker på afdelingen fire gange om året, hvor stort og småt bliver vendt. Det har givet ledelsen bedre mulighed for at gribe potentielle udfordringer i opløbet og har også skabt en nærmere relation mellem medarbejdere og ledelsen.

Potentialet i virtuelle indlæggelser

Der var også mulighed for at klogere på, hvordan man på Neurologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er ved at undersøge potentialet for virtuelle indlæggelser i hjemmet. Altså hvor patienter, der ikke er akut syge, og på flere fronter måske ville have fordel af at blive behandlet derhjemme, kunne drage fordel af, at kontakten med læger og sygeplejersker foregår virtuelt.

Selvfølgelig med de samme rettigheder og muligheder for behandling, men på en måde, hvor patienterne i visse tilfælde føler sig mere trygge, og arbejdsbelastningen på afdelingen sænkes, så der er ekstra tid til de patienter, der har brug for at være indlagt.

Der er mange dilemmaer, og der er ikke én løsning for alle, men det sundhedsteknologiske aspekt førte i hvert fald mange interessante drøftelser med sig. Alt imens verdenstenoren Placido Domingo overså seancen.

Alt i alt en spændende og lærerig eftermiddag i selskab med mange gode fagligheder, nysgerrige deltagere og beskuende musiske notabiliteter.​